Et imponerende værk åbner op for alt, hvad der er indeholdt i 1900-tallets kunst, og hvordan kunstens ismer forholder sig kritisk og intervenerende til voldsomhederne i dette århundrede.

af Svend Vestergaard Jensen

I begyndelsen af det 20. århundrede og frem til Anden Verdenskrig blev de store ismer inden for kunst og kultur meget kendte – i hvert fald set med nutidens øjne. Dadaisme, surrealisme, futurisme, CoBrA og så videre. Andre kunststrømninger i kølvandet af de tidligere fyldte langt mindre end de kendte ismer fra før verdenskrigen.

 

En ny bog fra det aarhusianske forlag KLIM, “Avantgardemanifester”, viser også denne uligevægt gennem det 20. århundrede til fordel for det, der så verden før krigen. Bogen er redigeret af Mikkel Bolt, der er kunsthistoriker og lektor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på Københavns Universitet. Han har bidraget med to længere introduktioner til før og efter Anden Verdenskrig. Bogens første del inklusiv introduktionerne fylder op mod tre-fjerde del af bogen.

 

I denne samling er der virkelig stof fra de væsentlige kunststrømninger, disse avantgarder og set her fra Socialistisk Informations redaktion er det da interessant at se, at netop den store vægt på tiden før Anden Verdenskrig – bogens første og største del – afsluttes med en tekst, Socialistisk Information tidligere har oversat, kommenteret og bragt et par gange. Nu i “Avantgardemanifester” i ny oversættelse. Det er teksten “For en uafhængig, revolutionær kunst” af André Breton og Lev Trotskij i Mexico i foråret 1938.

 

Afsæt
Redaktøren af bogen tager sit afsæt i begyndelsen af 1900-tallet med flere strømninger. Som han skriver i introduktionen til perioden 1909-38: “Futuristerne, dadaisterne, de russiske avantgardegrupper og surrealismen ønskede at omkalfatre den vestlige verden. Med stor emotionel kraft kastede de sig ud i offentligheden og forsøgte at ødelægge denne med henblik på at skabe en ny verden, hvor kunst og liv var ét.”

 

Men strømningerne var vidt forskellige. Manifestformen var dog fælles. Som redaktøren skriver, blev de “drejebog til avantgardernes permanente revolution”. For de fleste ville de skabe en ny kunst, der skulle opløse kunstværket og indoptages i massens hverdagsliv. Manifestformen var vel skabt under inspiration af det berømteste af alle manifester, Det Kommunistiske Manifest”. Manifestformen – et program, der annoncerer noget. Sådan ville de forskellige kunst- og kulturstrømninger det også – og det er gennemgående i bogen. Stilen er, at alt skal forvandles her og nu.

 

Derudad
Mange af disse manifester og andet ser her for første gang dagens lys på dansk. Krig, revolution, kriser med videre satte deres præg og er forklaringen på deres eksistens. Eksempelvis smeltede kunst direkte sammen med den nye massekultur i de russiske revolutioner – før, under og efter. Indtil den politiske kontrarevolution også på dette felt totalt ændrede situationen.

 

Helt anderledes var den italienske futurisme, som helt knyttede an til sammenkoblingen mellem maskindele og menneskekroppe. Modernitetens maskiner, fart og teknik. Man skulle næste tro, at denne strømning ville få sin renæssance i vor tid! I et hæsblæsende tempo, dyrkelse af teknik og begejstring for den moderne verden med motoriseret transport og industrialiseret krig – dengang – og så var det vel ikke tilfældigt, at de italienske futurister blev fascister!

 

Futuristerne her var meget italienske – og kun det, næsten nationalistisk modsat andre futurister som de russiske og andre, der i deres substans var internationalister. For de italienske handlede det om “springe på maskinen og suse derudad!

 

Svar på meningsløshed

Dadaismen, der fylder godt i bogen, havde sit udspring i Første Verdenskrig. Aktivisterne her betragtede kunsten som en del af en meningsløs verden. Af denne strømning udviklede en række kunstnere sig – og satte senere deres præg på den politiske venstrefløj som George Grosz, John Hearthfield – fotomontagens stifter/udvikler og kendt ikke mindst for sine antifascistiske motiver.

 

Dadaismen var meget anderledes end den italienske futurisme. Dadaistiske kunstnere havde meget begrænset tiltro til den maskinelle teknik, som i disse år blev brugt i verdenskrigens industrielle massemord.

 

Og surrealismen fortsætter, hvor dadaismen slap. Den fortsatte kritikken og aktionerne mod den herskende orden. Bogen indeholder væsentlige tekster fra surrealisternes hænder – ikke mindst André Bretons Surrealismens Manifest fra 1924. Manifestet og denne strømning var klart påvirket af psykoanalysen, som Sigmund Freud havde skabt og udviklet. Strømningen blev hurtigt tilknyttet venstrefløjen, og det vil i 1920’erne sige de kommunistiske partier. Men staliniseringen førte til splittelser, og at man bevægede sig væk fra de kommunistiske partier.

 

Surrealismen betonede det underbevidste og de instinktive oplevelser som forudsætning for åndens frigørelse og dermed kunstnerisk skaben. Kunsten skulle udviske grænsen mellem drøm og virkelighed.

 

Stopklods
Den russiske futurisme var som nævnt den italienske dittos modsætning. Kunstnerne her sluttede op om den russiske revolution i 1917 – før, under og efter. Forskellige strømninger i Rusland spillede sammen, og udviklede gennem de få år adskillige aktiviteter. Hen i 1930’erne er disse imponerende aktiviteter slut med den politiske kontrarevolution, der fandt sted. Med udviklingen andre steder på det europæiske kontinent  med totalitære regimer – især nazisme og stalinisme – var det slut med mange af de kunst- og kulturstrømninger, der havde sat sit præg på århunderedets første årtier.

 

Kunstnerne blev voldsomt forfulgte, al moderne avantgardekunst og den antikunstneriske avantgardebevægelses dage var talte. Det er dette og den kommende krig, der satte en stopklods op her og mange år frem, og kun få avantgardekunststrømninger dukkede op efter  Anden Verdenskrig i nye former.

 

Efter 1945
Som nævnt fylder tiden efter Anden Verdenskrig med disse ismer ikke så meget i bogen. Styrken var før krigen, som ødelagde så meget. Her vægtes CoBrA – den dansk-hollandske-belgiske gruppe – og Situationistisk Internationale. Faktisk en slags fortsættelse af “en virkeliggørelse af kunsten” – kunst og liv må forenes. Disse strømninger – også lettrismen – er vel postsurrealistiske strømninger. Nu var der en anden politisk situation – den kolde krig, atomtruslen, koloniale oprør og så videre. Kapitalismen var fortsat angrebsfokus – med den kommercialiserede massekultur, masseproduktion, fremmedgørelse med videre. Kunstens opgave var ifølge dem, at når kapitalismen frarøvede livet, var opgaven at ophæve den, altså kapitalismen.

 

Disse kunst- og kulturstrømninger kan ikke adskilles – CoBrA, lettristerne, situationanisterne – heller ikke ved Situationistisk Internationales dannelse i 1957. En dansk kunstner som Asger Jorn var med både i CoBrA og situationisterne. Jorns skarpe pen sætter også sit præg i manifesterne her.

 

Begrebet situationistisk betegner en aktivitet, som er indrettet på at skabe – ja, situationer, revolutionære situationer, som dem der fandt sted i gaderne i foråret 1968 – primært kendt som maj 1968 i Paris. Men deres Internationale blev nedlagt eller rettere gik i opløsning i efterdønningerne af begivenhederne i 1968. Intern spild, splittelse og eksklusioner tømte grupperne for aktiviteter. Her slutter den lange periode med avantgardemanifester, og alt hvad der udsprang herfra.

 

Brug den!
De fleste manifester foreligger med denne bog nu for første gang på dansk. Med manifesterne formulerede kunstaktivister sig mod en borgerlighed, de mente skulle skubbes ud over kanten. Der skulle skabes noget nyt, hvor kunst og liv var ét. Alle strømninger med alle deres aktiviteter må med André Breton og Lev Trotskijs manifest in mente betegnes som “revolutionær uafhængig kunst”, hvis vi ser bort fra den italienske futurisme. Avantgardemanifesterne og alle teksterne formulerede dette på forskellig vis.

 

Bogen er et imponerende værk, der åbner op for alt, hvad der er indeholdt i 1900-tallets kunst-ismer, og hvordan de hænger sammen med tidens udfordringer og forholder sig kritisk og intervenerende til voldsomhederne i dette århundrede. Med to fyldige introduktioner til de to hoveddele før og efter Anden Verdenskrig bliver læserne klædt godt på til disse ismer inden for kunsten. Bogen er en stor inspiration til tænkning og udøvelse i moderne tid, der også skriger på forandring – ja, revolution!

Mikkel Bolt (red.): Avantgardemanifester. KLIM. 480 sider. 350 kroner

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com