Nutidens terror, krige, flygtninge og forfølgelse af sårbare grupper vækker på mange måder minder om nazisternes rædselsregime.

af Lise Baastrup

20140828_205501Terror dengang
Den 9. november 1938 for 77 år siden angreb nazisterne jøderne i Tyskland. Mange hundrede blev tævet ihjel, boliger og butikker raseret, så gaderne glimte af glasskår som krystaller. Det var krystalnatten. En grusom nat, der varslede forfølgelse af minoritetsgrupper. Først og fremmest jøderne men også romaer, homoseksuelle og handicappede. Angst og had ramte mange mennesker. Racisme og tanker om at nogle mennesker var bedre end andre. Det gav grobund for undtagelsestilstand. De demokratiske rettigheder, ytringsfrihed, ret til at forsamle sig og organisere sig blev fjernet. Retssikkerheden forsvandt, man kunne fængsles uden grund og tilbageholdes på ubestemt tid uden at stilles for en dommer

Terror nu
Den 12 og 13. november blev der udført forfærdelige terrorhandlinger i Beirut og Paris. IS dræbte mere end hundrede almindelige mennesker i den hensigt at fremme en slags syg religionskrig og undergrave demokratiet.. Denne form for menneskefjendsk, utilgivelig terror skaber i vid udstrækning angst og had, som også i dag bruges af nogle politikere til at indskrænke demokrati og retssikkerheden og øge overvågning og millitarisering af samfundet. Det får endda nogle politikere fra Dansk Folkeparti til at foreslå at vi bruger terroristernes egne metoder og bomber uskyldige civile kvinder og børn. Hvilket vil føre til yderligere had og risiko for at endnu flere slutter sig til terroristerne. Lykkes det at få os selv til at begå umenneskelige handlinger og indskrænke demokratiet har IS vundet.

Flygtninge dengang
I 1938 flygtede mennesker fra nazisternes vold og undertrykkelse, de kom til vores dørtærskel både jøder, kommunister og intellektuelle – og mange blev sendt tilbage.

Flygtninge nu 
Det sker også i dag. Mange bliver afvist og mange sendt tilbage. I Bedsteforældre for Asyl er der næsten hver uge en historie om umenneskelige udvisninger. Familier, der har boet her i årevis og hvis børn er født og opvokset i Danmark bliver sendt væk – Unge, der er kommet hertil som uledsagede børn bliver sendt tilbage til soldatertjeneste eller forfølgelse den dag de fylder 18 – Senest hørte jeg om en afghansk familie med barn i vuggestuealderen, hvor hustruen/moderen har fået afslag på opholdstilladelse, og skal skilles fra sit barn og mand. En ung afghansk mand søger om humanitær opholdstilladelse. Han og hans lillebror blev i sommer sendt tilbage til Afghanistan, hvor lillebroderen blev slået ihjel. Han flygtede så til Iran og forsøger nu at komme tilbage til Danmark. Disse eksempler er desværre ikke enestående.

Krigens følger dengang
Min mor deltog sammen med sine 2 brødre i modstandskampen. De blev taget af Gestapo og deporteret til Tyskland og kom hjem præget af de traumatiske oplevelser. Hun var som sine brødre og mange modstandsfolk dybt mærket af oplevelserne i modstandskampen og tiden i tysk fangenskab. Og som tiden har vist, prægede det dem resten af deres liv. Selvom det står i historiebøgerne, så sluttede krigen ikke i maj 1945 – for den levede videre i sjælen på alle dem, der var deltagere i kampen – og på deres familier ikke mindst deres børn.

Krigens følger nu
Når jeg holder foredrag om traumevandring fra Anden Verdenskrig, om hvordan krigs traumer kan medføre depression, isolering og selvmord, så møder jeg danske soldater, der har været i Bosnien og Afghanistan, der takker mig for at gøre opmærksom på, konsekvenserne af at deltage i krig. De fortæller om dem selv og om kammerater, der ikke kan finde ro i den normale daglige tilværelse og nogle som begår selvmord. For andre kan der gå lang tid før krigstraumer viser sig, men selvom soldaten selv er i stand til at fortrænge krigsoplevelserne og tilsyneladende fungere, så rammer de skjulte følelser alligevel børnene i familien. KRIG har langvarige konsekvenser for alle vores soldater og deres familier og for mange af de flygtninge vi modtager

Så krigen skaber langvarige traumer dengang som nu. Krig skaber store flygtningestrømme.

Ikke kun flygtningene men også andre minoritetsgrupper blev den gang som nu marginaliseret og får gradvist frataget deres rettigheder og ligeværdighed.

Handicappede dengang 
Under nazismen havde mennesket kun værdi, hvis det var sundt og arisk. Man udryddede simpelthen handicappede i et såkaldt eutanasi program.

Handicappede nu
I dag har mennesket tilsyneladende kun værdi som arbejdskraft.

Men vi udrydder da heldigvis ikke de handicappede i Danmark – ikke direkte i hvert fald. Men kronisk syge og handicappede får ikke længere førtidspension, de sendes i resurseforløb med såkaldt sengepraktik, hvis bare de kan arbejde i 15 til 30 minutter om ugen. Mange får forværret deres fysiske sygdom og endnu flere får i tilgift psykiske problemer. Hidtil er 34 døde under disse forløb og kun 31 har fået et ordinært arbejde. Argumentet er, at de skal hjælpes i gang på arbejdsmarkedet. Jeg ved ikke hvor meget spin og hykleri, det er muligt at udsende, det har i min tid som socialrådgiver altid været muligt for en førtidspensionist at tage arbejde, hvis der var kræfter til det. Det vi gør i dag er nedværdigende og en økonomisk straf, der i værste fald får folk til selv at tage livet af sig. .

Også andre sårbare grupper udsættes for konstant nedværdigende behandling.

Vi har heldigvis ikke vold og censur, som i nazi tyskland og vore dages spin er langt mere forfinet end nazisternes grovkornede propaganda, men den virker alligevel, når der skal hetzes mod sårbare grupper

Og hvis en løgn gentages tilstrækkelig tit – begynder den at virke mindre urimelig.

Manipulation dengang
Nazisterne gentog at jøderne var griske – igen og igen og mange tyskere endte med at tro dem. Det blev baggrunden for, at overfald på jøder stort set var blevet legitimt.

Manipulation nu
I Danmark gentager vi, at arbejdsløse er dovne, de nasser på samfundet. Derfor laver vi en lovgivning, hvor de fratages almindelig værdighed.

Mennesker der har arbejdet i 30 og 40 år, hver dag i deres voksne liv bliver sendt i gratis praktik eller nytte job, så de kan “lære at stå op”. Gratis arbejdskraft for arbejdsgiveren, – og dybt nedværdigende for den arbejdsløse.

Det skete dengang – sker det også nu?

Overgreb mod de sårbare grupper foregår ikke længere som i nazitiden ved direkte vold, men i det skjulte via love og forordninger, der i et Kafkas system medfører økonomisk straf og nedværdigende behandling.

Når sårbare grupper er marginaliserede, kan de spilles ud mod hinanden: Vi har ikke råd til at opretholde den danske velfærd, hvis vi også skal tage os af flygtningene. Vi kan ikke både blæse og have mel i munden. Jamen det er jo ikke sandt. Siden krise har de rigeste 10% i Danmark haft en indkomststigning på 29% + diverse skattelettelser. Vi fører krige, der koster ufatteligt mange penge og er på vej til at købe for 50 milliarder krigsfly. Vi kunne jo bare vælge at gøre noget andet. Hvorfor diskuterer vi ikke dette valg vidt og bredt i et demokrati? Hvad er det for et spin, der får os til at tro, at vi kun kan vælge mellem at hjælpe flygtninge eller beholde velfærden?. Er vores bevidsthed blevet manipuleret med lige så effektivt som nazisterne manipulerede med det tyske folk – bare på en meget mere kompliceret og elegant måde?

Vi tror måske at i et demokrati som vores, kan det aldrig gå helt så galt – men det er ikke rigtigt. Hitler kom faktisk til magten ved et demokratisk valg.

Men demokratiet er ikke nok
– hvis ikke vi kan kende forskel på rigtigt og forkert
– hvis vi opgiver tanken om, at alle mennesker
– danskere og dem fra andre kulturer og racer
– de syge og handicappede såvel som de raske
– de arbejdsløse og folk i arbejde
– kvinder og mænd
– unge og gamle
– at vi alle har ret til et værdigt liv
– hvis vi ikke kan holde fast i disse fundamentale medmenneskelige principper, men skridt for skridt udgrænser den ene gruppe efter den anden, så falder også demokratiet en dag sammen.

Så demokrati og medmenneskelighed er uløseligt forbundet!

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com