Efter et efterår med adskillige skudepisoder, mange ramte og tre dræbte i den københavnske bandekonflikt er der nu våbenhvile. Men trods våbenhvilen fortsætter de kriminelle aktiviteter ufortrødent. Bandeaktiviteter og konflikter handler om at opdele landet i "zoner" med henblik på især salg af stoffer.

af Svend Vestergaard Jensen

Udenlandske bander forsøger at intervenere i den danske virkelighed på denne front. Etniske mindretalsgrupper er særdeles aktive, og en bande som Loyal to Familia (LTF) er for øjeblikket ved at blive landets største. Den har hidtil været fokuseret på Sjælland og ikke mindst hovedstaden. Ekspansion til Jylland – Aarhus og forsøg på Fredericia er foregået siden sommeren. Endvidere har LTF etableret sig i Sverige, i byerne Helsingborg og Malmø.

 

Den aktuelle konflikt, hvor der nu er våbenhvile, er mellem Loyal to Familia, centreret omkring Blågårds Plads i København, og banden Brothas omkring Mjølnerparken. Sidstnævnte støttes af mindre grupperinger længere ude i de københavnske nordvestkvarterer. Der eksisterer i Danmark en række bander derudover. En aktuel konflikt er under opsejling mellem Bandidos og Satudarah. Sidstnævnte er hollandsk baseret med etniske rødder til indvandrere fra Indonesien, en tidligere hollandsk koloni.

 

Banderne støtter egne regler i bykvarterer, som andre skal respektere. Modsat tidligere fremtræder de nu ofte med synlig uniformering. Fra 2013 og frem til i dag opruster LTF og rekrutterer bevidst. Mange medlemmer er en forudsætning for at vinde frem og fortrænge konkurrenterne. Soldater er der brug for. Mange unge, der tiltrækkes bandementaliteten, “shopper” rundt mellem forskellige bander. Derfor er LTF meget aktive aktuelt med netop rekruttering til deres bande. Hvad samler bander? Kriminalitet i form af salg af hash, hårdere stoffer, afpresning med videre. Endvidere hersker der i omtalte bandekrig et kodeks om, at alt skal hævnes, så når en bande angriber, føler den angrebne part sig forpligtiget til at svare igen.

 

Situationen i fængslerne

Mange bandemedlemmer sidder i landets fængsler. Der arbejdes med exitprogrammer for bandemedlemmer såvel inde som ude af fængslerne. En forudsætning for, at resocialisering kan lykkes for fængslede bandemedlemmer, er, at de spredes og ikke samles i bestemte fængsler som nu, hvor fængslet er rekrutteringsbase og oplæringssted for banderne. Bandemedlemmer er samlet på særlige afdelinger, hvor de afsoner under skærpede vilkår.

 

Rekruttering foregår på de åbne afdelinger og i arresthusene. Ikke underligt, at sygefraværet blandt fængselspersonale, hvor bandemedlemmer er placeret, nu er rekordhøjt. I slutningen af november indgik regeringen en aftale med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om flere fængselsbetjente samt mere opdeling af indsatte bandemedlemmer.

 

Hårdt mod hårdt

Politikere synes at ville overgå hinanden i “tough on crime”. Justitsminister Søren Pape Poulsen vil forsøge med et forbud mod LTF. Om det er juridisk muligt, er yderst usikkert. Forbud og straf løser næppe problemerne. Socialdemokratiet har foreslået tvangsfjernelse af mindre brødre til bandemedlemmer.

 

Tidligere på året blev bandepakke III vedtaget af regeringen – støttet af Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Det slås fast i denne pakke, at “med denne aftale sætter vi hårdt mod hårdt” for at sikre borgernes tryghed. Justitsminister Søren Pape Poulsen tror ikke på resocialisering – “Det er for blødsødent og 70er-agtigt,” sagde han til dagbladet Information.

 

Bandepakken fokuserer ensidigt på at sætte bandekriminelle bag tremmer som middel til at stoppe denne aktivitet. Reelt giver det kun mening for en lille gruppe “hard-core” blandt bandemedlemmer. Og selv disse hårdkogte kriminelle må forsøges resocialiseret – begyndende i fængslerne. “Bogen må med ind i cellen” – som en forsker på feltet udtalte i tv.

 

Politikerne bør i stedet styrke fokus på at reducere antallet af mennesker, der modtager lange fængselsstraffe som følge af deres bande- og rockeraktivitet – som bladet Socialrådgiveren skrev i forbindelsen med pakkens vedtagelse. Det kræver indsatser, der støtter de motiveredes vej ud af det kriminelle miljø – som eksempelvis exitprogrammer, der giver særlige rammer for prøveløsladelse.

 

Forebyggelse

Exitprogrammer må være en helhedsorienteret indsats, der reelt hjælper de unge, der er kommet på kant med loven, og hvor fællesskabet for dem er et uheldigt fællesskab. I stedet for bandepakker må der sættes et stærkt fokus på forebyggende indsatser på grundlag af velkendt og lettilgængelig viden fra såvel forskning og praksis.

 

Forebyggelse er afgørende. Hvorfor tiltrækkes store børn og unge – drenge især – til et alternativ som en bande, i stedet for god skolegang, fritidsaktiviteter, fritidsjobs, uddannelse og job? En bande som Loyal to Familia arbejder systematisk på kontakter med elever på skoler for at få dem ind i deres aktiviteter.

 

Opgaverne må være at få fat i børnene – især af anden etnicitet end dansk – inden de på forskellige måder inddrages i bandeaktiviteter. På gadeplan og blandt pædagoger og andet personale omkring skoler kan man udpege børn og unge. Hænger den 14 årige gentagne gange ud med bandemedlemmer, er det en bekymrende adfærd, som man må forholde sig til.

 

Ingen nedskæringer

Som i så meget andet socialt arbejde må familierne i centrum, og det store netværk omkring børn må inddrages for at genskabe gode relationer i det, børnene og de unge laver. Foreninger og klubber, som andre deltager i, må på banen. Ikke sådan at “systemet” nu skal ind her, men opmærksomhed, som for alle andre samfundsborgere.

 

De kommunale systemer er på mange måde et veludbygget system – fra sundhedsplejerske til lærer – men noget går åbenbart galt for enkelte familier, især af anden etnisk baggrund end dansk.

 

Alt dette er også kriminalpræventivt. Skolegang og jobs er som altid helt centralt. Kommunale nedskæringer – dikteret af den borgerlige regering – er en konstant trussel mod det arbejde, der iværksættes. “En alliance mellem de borgerlige og banderne” – det siges ikke, men konsekvenserne er til at få øje på. Højrepopulismen næres blandt andet af dette.

 

Medborgerskab

Alligevel kan der gøres noget – en del faktisk, hvor penge ikke altid er det afgørende. Noget er det kommunale system. Noget andet er det civile samfund, lokalsamfundet – hvordan kan det spille sammen her?

 

Hvis vi ser bort fra “folkestemningen”, modstanden, fordommene mod muslimske indvandrere, så er der en stor del af civilsamfundet aktive som frivillige. Her er der en masse aktiviteter – også rettet mod unge, der har brug for at integrere sig i fx foreninger, sociale netværk, lektiehjælp med videre.

 

Medborgerskab kommer ikke af sig selv. Det er alles opgave at bidrage i denne proces. Etnicitet bør ikke være nogen barrierer. Når et samfund er ikke-inkluderende, søger de unge andre fællesskaber, der har noget at byde på. En bande har en række “tilbud”, som disse unge drages af. Og i forhold til det danske samfund vælger de “offer-rollen”. I stedet for skolegang, uddannelse og jobs vælger de det asociale og deklasserer sig selv.

 

Jagten på fællesskab og identitet er til stede overalt for unge. Så godt som alle bandemedlemmer og potentielle medlemmer er opvokset i de såkaldte udsatte boligområder. Alternativer til et normalt liv med god skolegang og jobs kan være en bande, hvor man får fællesskab og identitet

 

Ikke stilstand

Kun 7 procent af de personer, som politiet havde registeret som bandemedlemmer i 2009, var fortsat bandemedlemmer 1. januar 2017. En bevægelse i mønstret – 93 procent af bandemedlemmerne havde forladt deres gruppering over en periode på 7,5 år – ifølge Justitsministeriets Forskningskontor. Politikerne har åbenbart den opfattelse, at når først unge er blevet medlem af en af grupperingerne, så er det for livet.

 

I stedet for at bruge store summer på politi, fly og helikoptere i luften for at overvåge bandekonflikten, er der andre indsatser, der skal i anvendelse.

 

Den aktuelle våbenhvile mellem Loyal to Familia og Brothas er kommet i stand gennem forældre til bandemedlemmer i begge grupper.

 

Fædre til de to banders medlemmer har handlet. Hvorfor ikke før, kan man spørge. Langt hovedparten af de to banders medlemmer er af anden etnisk herkomst end dansk. De er for langt hovedparten af palæstinensisk oprindelse, hvis familier for manges vedkommende er efterkommere af dem, der flygtede fra Palæstina, da staten Israel blev oprettet.

 

Plads til alle

Traumatiserede uden tvivl gennem generationer – det som psykologer kalder traumevandringer. En del af forklaringen på bandefænomenet og rekruttering blandt netop disse grupper er, at drenge og unge mænd har mangler en faderfigur i opvæksten. En far kan også fysisk være til stede i familien, men har måske PTSD – posttraumatisk stresssyndrom.

 

Derfor er det vigtigt at skabe rum for fædre, så de snakker og handler sammen. Det samme gælder mødre, som i forvejen synes langt bedre til det. Lokale moskeer kan inddrages her og spille en vigtig rolle. En aktuel våbenhvile, hvor LTF er inddraget, i de aarhusianske bydele, Gellerup og Bispehaven, er indgået med Grimhøj-moskeens aktive indsats.

 

Det vil med andre ord ikke kun være opgaven at sætte ind med yderligere politi, mere straf og helikoptere i luften for at løse problemet med bander. Der er brug for en bred vifte af indsatser som familiearbejde, gode institutioner og skoler til alle, hvor der personale nok bredt set til opgaverne. Samt projekter og initiativer, der er møntet på problemstillingerne.

 

Medarbejdere forskellige steder i lokalområderne må ud af kontorerne, ud på gadeplan og møde folk i øjenhøjde. Netværksarbejde blandt alle aktører – også i lokalbefolkningens egne netværk. Hvad er behovet i kvarteret, i området? Netværk kan også være regelmæssige møder mellem politi, fædregruppens repræsentanter, boligsociale helhedsplaner, repræsentanter for kommunens sociale indsatser.

 

Når forebyggelse på alle niveauer praktiseres, sker der noget. Det er med andre ord det, der skal til, og ikke flere bandepakker og helikoptere i luften. Og ikke flere nedskæringer på eksempelvis erhvervsskoler – men derimod praktikpladser til alle! Her skal oprustes på alle niveauer, så det er tiltrækkende for alle – også dem, der hænger i kanterne.

 

Borgerinitiativer, som “Vi tager gaden tilbage” – og andre initiativer, der markerer, at “vi er borgere her!” fortjener støtte. Der er brug for et bredt samarbejde, hvor eksempelvis også den lokale moske kan være med.

 

Den aktuelle våbenhvile – først i fire uger, men nu fulgt op af et længere forsøg, indebærer en aftale om, at de to bander – Loyal to Familia og Brothas – ikke blander sig i hinandens “respektive territorier”. Om det lykkes kan kun fremtiden vise. I hvert fald har forældregrupper spillet en afgørende rolle i Tingbjerg, Mjølnerparken og dele af Nørrebro.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com