I den sidste uges tid har Enhedslisten sat en velfærdsdagsorden, som har presset regeringen og udfordret de borgerlige. Med krav om et markant løft af den kommunale velfærd og et målrettet løft af ældreområdet er Enhedslisten kommet godt i gang med finanslovsforhandlingerne. Det er nemlig lykkedes at sætte fokus på gode eksempler på, hvad det helt konkret handler om, når partiet kræver et brud med S-R-SF-regeringens hidtidige borgerlige politik.

 

Da Enhedslistens forhandlere fredag sidste uge gik ind og ud ad den berømte glasdør i Finansministeriet for at deltage i det første officielle forhandlingsmøde om finansloven for 2014, efterlod det ikke just indtrykket af, at partiet og regeringen er tæt på hinanden. For som det fremgik af nyhedsudsendelserne, var Enhedslistens krav kontante: Skab flere (offentlige) jobs, styrk velfærden, gør noget for de ældre osv.

Enhedslisten fremstod som et parti, der havde et klart mål med forhandlingerne, nemlig at skabe et brud med regeringens hidtidige kurs. Klarest i billedet stod Enhedslistens offensive krav inden for velfærdsområdet, hvor en omfattende plan til 2,5 mia. kr. peger på markante løft af daginstitutionsområdet, hjemmeplejen og folkeskolen. En specifik ældreplan til 1,2 mia. kr. skal tildele ældre rettigheder mht. rengøring m.v., samt sikre personaledækning og uddannelse af personalet. Samtidig spillede Enhedslisten ud med et forslag til en beskæftigelsespulje på 6 mia.kr.

Disse udspil sprænger regeringens selvvalgte økonomiske spændetrøje, hvor budgetlovens udgiftslofter lægger en lav grænse for øgningen i de offentlige udgifter – med mindre regeringen indvilger i at ændre disse. De reserver, der af regeringen er sat til forhandling på finansloven er usle 900 mio. kr. til varige forbedringer, samt 1 mia. kr. til anlægs/engangs-udgifter i 2014. Så Enhedslisten peger f.eks. på en aflysning af selskabsskattelettelserne som et godt bidrag til finansieringen.
Først og fremmest har de offensive udspil været rigtig gode til at markere, at Enhedslisten ønsker at bryde den nedskæringspolitik, som regeringen fører. Udspillene viser, at Enhedslisten vil en anden vej, og de helt konkrete krav kan bruges til at lægge et stort pres på regeringen, når Enhedslisten – sammen med andre der var med til at give dem magten – kan spørge:
Skal der virkelig være færre offentligt ansatte i 2014, end da regeringen kom til magten? Og skal velfærden virkelig være ringere i 2014, end da regeringen kom til magten?
På samme måde kan man spørge, om uligheden skal være større i 2014, end da regeringen kom til magten – og om regeringen vil acceptere, at beskæftigelsen er lavere, end da den tiltrådte.

Denne linje tydeliggør Enhedslistens krav til, hvad regeringen må levere i finansloven for at få Enhedslistens stemmer. Den slags helt konkrete krav tydeliggør over for arbejderklassen, at regeringen har et klart valg – mellem at fortsætte sin nedskæringslinje, hvor omfordelingen kommer de rige og virksomhederne til gode, eller at gennemføre de helt indlysende krav, som Enhedslisten formulerer. Det tydeliggør også, at Enhedslisten ikke er halehæng til regeringen, men tværtimod et protestparti i glødende opposition til den nyliberale politik, som regeringen generelt har gjort det til sit varemærke at føre sammen med de borgerlige.

Man kunne ønske sig, at Enhedslisten lige nu havde råd til en storstilet plakatkampagne, hvor der på landets banegårde, internettet osv. blev fulgt op på disse udspil – med store enhedsliste-plakater med tekster som:

”Ikke mere Løkke-politik for de ældre: Ret til rengøring hver anden uge!”
”Ikke mere Løkke-politik for de ældre: Ret til bad 2 gange om ugen!”
”Ikke mere Løkke-politik på uddannelserne: Væk med alle grønthøsterbesparelser på taxametrene!”
”Ikke mere Løkke-politik: 4 års dagpengeret igen!”
”Ikke mere Løkke-politik: Aflys selskabsskattelettelserne!”
”Ikke mere Løkke-politik: 8000 x2 varme hænder skal genansættes i kommunerne!”
Osv.,osv.

Men hov: Enhedslisten har sørme en plakatkampagne i gang!
Overskriften og indholdet er bare lidt anderledes. Meget anderledes, faktisk:

”Fællesskab fungerer” er overskriften, og det er da temmelig harmløst. Man aner selvfølgelig en skælmsk selvironi bag, allerede når man ser den kontekst, man har valgt til overskriften: De ofte overfyldte og forsinkede, i hvert fald altid hundedyre, S-tog. Munterheden vil utvivlsomt især tage til, når et IC4-tog går i stå lige ud for plakaten ”Fællesskab fungerer”… Hm, DSB?

Men man bliver forvirret på en mere bekymrende måde, hvis man læser kampagnens tekstmateriale:
Kampagnens tema er tilsyneladende, at det eksisterende kapitalistiske Danmark er gennemsyret af et fungerende, vellykket fællesskab – i form af ”høj grad af økonomisk lighed”, ”tillid”, et ”stærkt socialt sikkerhedsnet”, ”høj velstand” og endda også ”lav arbejdsløshed”!
Den slags nationalromantiske skønmaleri må der da stå en konservativ eller socialdemokratisk politiker bag. Eller måske en lidt for fortænkt satiriker…?
Enhedslisten er jo i hvert fald et parti, der er så utilfreds med det eksisterende samfund, at vi vil lave det fuldstændigt om! Vi har absolut ingen grund til, og plejer da heldigvis heller ikke, at fortie eller forklejne den dybe sociale ulighed, som den danske kapitalisme både selv rummer og er med til at opretholde internationalt. Enhedslisten råber heldigvis tværtimod ofte og højt op om ”velstandens” bagside i form af stress og udstødelse af hundredetusinder; om et sikkerhedsnet, der er hullet og ydmygende; om truende klima- og miljøkatastrofer; om at den reelle magt over samfundsøkonomien ikke ligger hos fællesskabet, men sidder på direktionsgangene osv. osv. At disse problemer rammer langt hårdere andre steder i det imperialistiske verdenssystem, som Danmark er en integreret del af, er et vældigt dårligt argument for idylliseringen.
 
Det forlyder, at Enhedslistens valgkampagne-gruppe står bag. Men det kunne se ud som om man her har overladt opgaven til et eller andet reklamebureau, der ikke aner, hvad Enhedslisten står for? Eller måske har fortrængt det, fordi noget andet kan ”sælge varen bedre”? Det er ikke bare spild af penge; det er værre end det. Og det er i hvert fald ikke udtryk for en diskussion blandt Enhedslistens medlemmer om en ny politisk linje eller om temaer for en kommende valgkamp – når vi nu lige snakker om fungerende fællesskaber.

Vi kan kun håbe, at togpassagererne i denne uge har koncentreret sig om nyhederne fra finanslovsforhandlingerne på deres iPhone i stedet for at kigge på plakater…

SAP’s Forretningsudvalg, den 12. oktober 2013

Opslået i Enhedslisten, SAP's ugekommentar

single.php