Uha, uha: Flere fagforeningsbosser har gennemskuet Enhedslistens komplot! Det er ene og alene Enhedslistens skyld, at så mange tusinde har stemt nej til OK17… Eller hvad?

Især i HK var der allerede før slutningen af afstemningen om OK17 hård kritik af Enhedslisten – for indblanding i afstemningen og organisering af nej-kampagnen. Kort inden afstemningen sluttede, skrev formanden for LO-Fyn en kronik, hvori det blev ”afsløret”, at Enhedslistens faglige udvalg havde formastet sig til at udarbejde et kritisk notat om OK-resultatet. Og ”Enhedslistens nej-kampagne begrænser sig ikke til dette notat. Partiets faglige landsudvalg står også bag den Facebook-gruppe, der kæmper mod mæglingsforslaget”! Efter resultatet har yderligere en række fagforeningsformand været ude med riven efter Enhedslisten, da det stod klart, at hele 43,5 procent havde stemt nej eller blankt.

Når man ikke ved, hvad der rører sig blandt medlemmerne…
Det ville såmænd være rigtig sjovt at skrive en ugekommentar om dette komplot og Enhedslistens rolle. Desværre er absurditeten i disse angreb så voldsom, at det er svært at fortsætte joken.

93.000 LO-medlemmer under disse overenskomster har stemt nej. At tillægge Enhedslisten æren for dette er en imponerende overvurdering af Enhedslistens faglige indsats. Enhedslisten nyder desværre (endnu) ikke opbakning fra 43 procent af LO medlemmerne… Sandheden er desværre nok, at Enhedslistens faglige organisering har behov for yderligere udvikling for bare at komme tæt på at være en reel magtfaktor.

Fagtoppens konspirationsteori er således helt hen i vejret. Men til gengæld bekræfter de noget helt andet: nemlig at fagtoppen er fuldstændig afkoblet fra, hvad der rører sig blandt medlemmerne.

I 3Fs forbundskontor har den primære reaktion på de mange nej-stemmer været en formodning om, at kommunikationen omkring forligenes indhold ikke har været tydelig nok. At folk simpelthen ikke har forstået de gode argumenter og muligheder i de nye overenskomster… Med andre ord: Fuldstændig blindhed overfor, at nej-stemmerne udtrykker en reel politisk uenighed med fagtoppen.

Ingen centrale kræfter har koordineret dette års nej-kampagne. Traditionelt har nej-siden ellers været båret af fagforeninger, og fagforeningsformænd. Men denne gang var organiseringen bag ”Nej til 42 timer” faktisk et initiativ fra neden, bestående af aktive lønmodtagere og arbejdspladser.

Enhedslisten er en del af fagbevægelsen
Når dette er sagt, så er det da helt klart, at Enhedslisten selvfølgelig har været med til at påvirke stemningen blandt lønmodtagere. Enhedslisten består af over 9.000 medlemmer; størsteparten af disse er tilknyttet arbejdsmarkedet og derfor også fagligt organiseret, mange på LO-området.

Når disse medlemmerne mødes i Enhedslisten og vedtager en politisk målsætning om 30 timers arbejdsuge, større omfordeling af virksomhedernes overskud, bedre arbejdsforhold osv., så er det en helt naturlig ting, at de samme medlemmer fortsætter dette arbejde på deres arbejdsplads og i deres fagforeninger.

At de kan bruge deres fællesskab i Enhedslisten til at kvalificere argumenterne, gennemlæse og kvalificere forståelsen af forligene mm. og kan bruge dette til at kvalificere debatterne i de faglige organiseringer – det burde give anledning til glæde, ikke vrede og paranoia.

Fagforeningerne er ikke ”tomme skaller”, hvor alle er neutrale. Medlemmerne og kollegaerne, der mødes her, kommer alle med hver deres ballast, og hver deres erfaringer og netværk. Det bedste, man kan gøre her, er, at erfaringer og viden fra alle medlemmer og netværk deles og lægges åbent frem til fælles debat. Selvfølgelig også dem, der er udviklet i regi af Enhedslisten.

Foruden det opkvalificerende skriftlige arbejde, som primært Enhedslistens faglige landsudvalg har udviklet op til afstemningen, har også SUF for øvrigt vist sig fra sin bedste side efter offentliggørelsen af resultatet.

Kamp mod Ja´ets negative konsekvenser
At det blev et Ja til mæglingsskitsen, har medført store reaktioner rundt om i landet. Slagteriarbejdere i Nordjylland var hurtige til allerede torsdag aften at nedlægge arbejdet, og fredag var en lokalaftale på plads, hvor arbejdsgiverne afskrev sig retten til at diktere systematisk overarbejde.

Tirsdag var der ’fagligt aktiv-møder’ landet over, med diskussion af situationen. Her blev der givet håndslag på at yde solidarisk og økonomisk støtte til en ’ophævelse af fredspligten’, hvis folk nægtede at udføre systematisk tvungen overarbejde.

Torsdag aktionerede op til 500 bygningsarbejdere foran Dansk Byggeris årsmøde, mens Mette Frederiksen indenfor kaldte dem udemokratiske.

Fredag nedlagde Falck-reddere endnu engang arbejdet landet over, og har meddelt, at de ønsker at komme ud af 3F (lidt uklart, hvor de vil hen med det??).

Alt i alt er kampen langt fra slut, og det peger på et opgør med de faglige ledere, som nærmest enstemmigt har godkendt forligene i forskellige organer, også hvor medlemmerne var massivt imod.

SUF har reageret lynhurtigt, har været tilstede på de forskellige møder, givet praktisk støtte til de aktionerende og indkaldt til aktivistmøder tirsdag aften for at fortsætte aktionerne.

Enhedslistens faglige medlemmerne skal nu samle op på situationen og nej-bevægelsen, komme med svar på f.eks. problemerne med sammenkædningsregler og forhandlingssystemet, diskutere en retning videre for bevægelserne. Her og nu står lokale kampe mod Ja´ets negative konsekvenser selvfølgelig i centrum. På sigt handler det også om at opbygge styrke til f.eks. at skabe pres for at gå den modsatte vej: for kravet om nedsat arbejdstid.

SAPs forretningsudvalg, den 30. april

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php