Det blev en turbulent tid for Enhedslisten i Holbæk, da de for 4 år siden for første gang fik valgt folk i byrådet. De to byrødder blev gang på gang stemt ned, men deres konsekvente holdninger mod nedskæringer gav alligevel bonus. De har fået et godt samarbejde med de lokale fagforeninger og skabt en ny tradition for at demonstrere og gøre modstand.

af Ebbe Rand Jørgensen

Vi har talt med Enhedslistens to repræsentanter i Holbæk Byråd: Karen Thestrup Clausen og Leif Juhl.

 

De fortæller om deres vanskeligheder i starten, da de var helt nye i byrådsarbejdet. ”Vi skulle selv opfinde den dybe tallerken”, som Leif udtrykker det.

 

De andre partier startede med at ignorere Enhedslisten, der slet ikke fra starten var med i forhandlingerne om fordelingen af udvalgsposter.

 

”Forvaltningen glemte os simpelthen, da de skulle sende papirerne ud!” fortæller Karen. ”Der gik 5 dage, og da var løbet ligesom kørt. Vi fik ikke tid til at finde samarbejdspartnere.”

 

Kamp om poster og penge
Enhedslisten endte med kun at få to udvalgsposter: ”Læring og trivsel for børn og unge” -udvalget og ”Aktiv hele livet – sundhed og omsorg” -udvalget. Andre partier fik væsentligt flere og tungere poster, siger Leif: ”Vi sidder med lige så mange stemmer som de radikale, og de har fået en udvalgsformandspost og plads i økonomiudvalget og arbejdsmarkedsudvalget.”

 

Dog tilbød Socialdemokratiet, som havde været i valgforbund med Enhedslisten, en plads i Demokratiudvalget.

 

”Da vi ikke opførte os pænt nok over for Socialdemokraterne, så tog de sgu pladsen fra os igen.”  beretter Karen. ”Det handler rigtigt meget om at få fordelt de poster, der giver nogle penge. Og der var jo dyb forargelse, da vi på det konstituerende byrådsmøde tillod os at stille forslag om, at vi rigtig gerne ville sidde i bestyrelsen for forsyningsselskabet – og vi havde ikke set, at det var en af de poster, der var allerhøjest lønnede.”

 

Prestigebyggeri på pløjemark
Der var en diskussion, som kom til at fylde meget i byrådet: – bygningen af Holbæk Arena. Det var en beslutning, der var taget i det gamle byråd. Kommunen skulle – i første omgang – investere 400 millioner kr. i et storstilet OPP-projekt (OPP, Offentligt privat partnerskab) på en bar mark uden for byen. Det skulle være Danmarks største, samlede idrætsbyggeri til en pris på en halv milliard.

 

Men byrådsflertallet havde bare et problem med projektet: Økonomien, kassebeholdningen viste sig at være helt i bund.

 

Enighed begyndte at smuldre lidt i både Socialdemokratiet og Venstre. To venstrefolk og to socialdemokrater meldte sig ud.

 

Socialdemokraterne syntes stadig, at arenaen var en god idé, men erklærede at det ikke måtte gå ud over den ”borgernære velfærd”.

 

Men så skete der noget på et byrådsmøde, fortæller Karen: ”Vi skulle ikke spare, vi skulle bare omstille, vi skulle omstille for 120 millioner, i første omgang 88 mill. Vi blev ved med at kalde det at spare, og de andres kritik haglede ned over os. Vi skulle gå ud og spørge borgerne, om vi kunne gøre tingene på en smartere måde. Når de så omstillede, ville der være råd, der ville ikke være nedskæringer på velfærden, og så kunne man jo godt bygge denne her Holbæk Arena. Og for at gøre en lang historie kort så formåede man at overbevise Socialdemokraterne, om at det her skulle nok lykkes. Og da vi det første år ikke havde omstillet, så tog vi bare af kassebeholdningen – og så omstillede man bare noget mere til næste år. Sådan kørte de i 2 år, før det begyndte at gøre ondt.”

 

Nedskæringer hele vejen rundt
At det har gjort ondt er tydeligt på flere måder. Kommunens kassebeholdning er i bund og kan ikke leve op til indenrigsministeriets krav. Kravet er minimum 72 mill. – men kommunen har kun 39 mill. i kassen.

 

Nedskæringerne rammer nu, så det kan mærkes.

 

”Daginstitutionerne er fuldstændig i bund. Folk tager deres børn ud. På skoleområdet har vi 35 procent i privatskoler her i kommunen. Og de ældre, der skal have hjælp, oplever at der ikke bliver gjort ordentligt rent.. Rengøringen er udliciteret. Der er ikke sat penge nok af til det.” forklarer Karen.

 

Barsk personalepolitik
Politikken har også ramt de ansatte i kommunen. Ikke engang toppen gik fri: Borgmesteren og byrådet fyrede kommunaldirektøren.

 

Karen fortæller: ”Der var ingen tvivl om, at man fra Venstre og de borgerliges side havde tænkt sig at tørre det her af på embedsværket. Men det var sådan set glimrende, at kommunaldirektøren blev fyret. Det var også en direktør, der stod for det her NPM (New Public Managemant) – sådan en der mente, at folk ude på arbejdspladserne de skal bare klappe kaje. Og tillidsfolk risikerer at blive fyret, hvis de passer deres hverv. Vi har haft flere sager i arbejdsretten, hvor kommunen har betalt bod efter fyring af tillidsfolk

 

Karen og Leif fortæller, at denne barske personalepolitik har virket. Ansatte tør ikke udtale sig eller gå til deres ledelse, når der er problemer.

 

Syg kultur
Også på andre områder mødte Enhedslistens to folk en syg kultur, f.eks. når det handlede om at bruge penge på byrådets egne medlemmer.

 

På et af de allerførste møder tillod vi os at foreslå et loft på 500 kr. når man var ude at spise i forbindelse med byrådsarbejdet.” fortæller Karen.

 

”Så blev jeg kaldt ud på gangen af kommunaldirektøren (ham vi har fyret), og han sagde, at nu ville han jo bare sige, at efter Farum-sagen var der skam et loft og nogle vedtagelser, så hvis det var et forslag, jeg havde tænkt mig at stille, så kunne jeg ikke regne med et samarbejde med administrationen.”

 

Borgmesteren og flertallet var heller ikke tilbageholdende med at bruge penge på konsulentydelser. Karen fortæller om en sag på en af kommunens institutioner for handicappede, hvor der havde været et dødsfald. Så hyrede de en konsulent til 700.000 kr. Ikke til at afklare forløbet eller rette op på problemerne. Nej, konsulentens opgave var at håndtere pressen.

 

Så stilede Enhedslisten et forslag om, at direktionen fik et loft på 20.000 kr., når de bestilte konsulentbistand. Det passede ikke borgmesteren, der forsøgte at få Enhedslisten til at trække forslaget. Under behandlingen af forslaget blev Karen frataget ordet af borgmesteren. Det medførte en klage til indenrigsministeriet, der tildelte borgmesteren en næse. Han forsøgte efterfølgende at hemmeligholde indenrigsministeriets brev.

 

Idrættens ønsker og behov
Der blev også brugt 350.000 kr. på en konsulent, som skulle ”bearbejde” idrætsforeningerne, så de kunne se det gode ved Holbæk Arena. Så kunne borgmesteren pege på, at arenaen var et krav fra idrætten.

 

Leif fortæller, at der er et stort efterslæb på vedligeholdelsen af de eksisterende idrætsanlæg, som ligger midt i Holbæk. ”Man har bevidst ikke holdt det vedlige. Derfor kan man nu sige, at vi lige så godt kan bygge nyt i stedet for en dyr renovering.”

 

Men måske er det ikke bare lykken for idrætten, når den nye arena står færdig, for kapaciteten er ikke stor nok. Karen forklarer: ”De gamle anlæg inde i byen bliver lukket, for kommunen kan få en høj pris for arealet – og så ender de med ikke at have samme træningskapacitet.”

 

Velfærdsalliancens demoer
Sidste år på den traditionelle 1. maj demonstration i Ahlgade skete der noget. Enhedslistens folk talte med de forskellige fagforeningsfolk og spurgte, om de var med på en velfærdsdemonstration 10 dage senere. Og de var positive. Der var tilslutning fra FOA, 3F, Metal, Lærerforeningen, HK-Kommunal. SF og Socialdemokratiet var også med.

 

Den 10. maj 2016 mødte så ca. 100 mennesker op i Ahlgade for at demonstrere mod nedskæringer.

 

Enhedslisten havde taget initiativet, men nu havde et nyt samarbejde i Holbæk set dagens lys:  Velfærdsalliancen. Og en ny tradition var blevet skabt.

 

Den næste demonstration 15. september 2016 var foran kommunens administrationsbygning i Kanalstrædet. Her var mødt ca. 800 mennesker. En ret stor deltagelse i en relativt lille by som Holbæk. ”Den største demonstration siden besættelsen” siger Leif.

 

Et sjovt sammentræf: Samme dag blev byggeriet af arenaen sat i gang. 8 mennesker var samlet ude i marken for at tage det første spadestik. I den anledning havde kommunen dispenseret for et vedtaget indkøbsstop for at kunne indkøbe 13 splinterny spader, fortæller Karen.

 

Da budgettet skulle vedtages den 5. oktober, mødte folk igen talstærkt op foran rådhuset og i byrådssalen.

 

Flere møder og protester
Enhedslisten holdt også et lytte-møde sidste år om budgettet. Her var mange borgere og mange af de faglige folk mødt op. Det betød, at der også var mange socialdemokrater blandt deltagerne.

 

Da budgettet så skulle vedtages i byrådet, var der igen demonstration, denne gang i selve byrådssalen.

 

I foråret holdt FOA et møde om nedskæringerne under overskriften: Nu er nok, nok. Igen var der deltagelse af mange faglige folk.

 

Der var sket noget nyt. Folk begyndte at protestere åbent over for forringelserne. Og Enhedslisten er en del af det.

 

Karen beskriver det på denne måde: ”Der er blevet skabt en tradition. Det vi siger til folk, når de henvender sig er – at de skal samle nogle folk, og så skal de møde op.”

 

Og der møder folk op i byrådssalen. For eksempel mødteden lokale 3F fagforening talstærkt op og stillede spørgsmål, da et flertal ville udlicitere Vej og Park. Og det endte med, at de fik en lille indrømmelse. De ansatte måtte selv give et bud, men der skulle samtidigt spares 4,5 mill. kr.

 

Fagbevægelsen i byen oplever, at de kan bruge Enhedslisten, det gælder også de socialdemokratiske tillidsfolk. Da Metal holdt sin generalforsamling, blev der fra talerstolen givet en særlig tak til Enhedslisten for deres indsats.

 

Men Enhedslisten er også begyndt at opleve en anden stemning i byrådet.

 

”Der er kommet en ny kultur i byrådssalen. De forsøgte i den grad at kule os ned i starten, hvor vi tog det med et smil og svarede igen. De troede jo, at vi bare ville sætte os tilbage og blive stille i byrådssalen. Det virkede faktisk modsat kan man sige, så jeg tror, at vi har fået en del respekt. De ved jo godt, at vi arbejder meget,” siger Leif

 

Netværket er en styrke
Der er meget arbejde for de to byrådsmedlemmer. Men de ved også, at de kan trække på et større netværk i Enhedslisten.

 

”Vi har en rigtig god baggrundsgruppe, 4-5 personer – ud over os 2. Og de har været med hele vejen, forklarer Karen. ”Jeg har faktisk tit tænkt på hvor svært det ville være, hvis jeg var helt alene. Jeg har prøvet et enkelt møde, hvor jeg sad alene. Leif var der ikke, jeg tror han var syg. Det var i det første år. Jeg syntes det var så hårdt. Den der med at man sidder og bare er ekskluderet af alle, ikke bare i snakken, men også når du sidder i kaffepausen, og der ku’ godt komme en eller anden dum bemærkning.”

 

Men det er ikke kun baggrundsgruppen, der er vigtig for de to. De trække på et stort netværk af folk i Enhedslisten. Kommunalgruppen og kommunalpolitiske konferencer er vigtige og giver dem et stort fortrin i byrådet. De fortæller, at de oplever at diskutere komplicerede emner med nogle få stykker i byrådet, mens de øvrige byrødder ikke forstår en bønne. Enhedslistens medlemmer er bare klædt bedre på til den slags.

 

Kommunalrøddernes facebookgruppe er også et godt værktøj, fortæller Karen: ”Man har et spørgsmål og får typisk svar inden for en time.”

 

Så Enhedslisten er klar til de næste fire år i byrådet. Det har været op ad bakke i byrådssalen. Men som Leif udtrykker det: ”Vi ved godt, at vi skal have det folkelige pres med, det skal gro nedefra – ellers kommer vi ikke igennem med det, vi ønsker.”

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com