Trods ønsket om at reducere CO2-udspillet kører motorvejsplaner uhindret videre i Jylland.

af Svend Vestergaard Jensen

Trafikforliget for et par år tilbage, vedtaget af alle partier undtagen Enhedslisten, giver grønt lys for mere asfalt til endnu flere biler – uanset behov herfor. Trafikforliget indeholder dog også forbedringer for togdriften, blandt andet elektrificering af flere strækninger.

Af de jyske motorveje er det kun den nord-sydgående motorvej fra Aalborg til den dansk-tyske grænse – E45 – der har et antal biler i døgnet, som kunne legitimere motorvejsløsning på et trafikalt problem. Samtlige andre motorvejsstrækninger i Jylland har så et lavt antal biler i døgnet, at motorvejsløsning virker absurd. Mange landeveje i Danmark har samme antal biler i døgnet. Vil det så betyde, at landet helt skal plastres til med motorveje?

I international sammenhæng opereres med tal op mod 40.000 biler i døgnet for at begynde overvejelser om motorvejsløsning på et trafikalt problem. Samtlige jyske motorveje og motorvejsstumper har med undtagelse af den syd-nordgående motorvej langt under dette tal. Ved Herning er der tre strækninger med kun mellem 10.000 og 12.000, og alligevel er det herfra, at kravet om flere motorveje runger højest.

Alligevel skitseres og planlægges nye motorveje i denne landsdel. Først og fremmest handler det om "aflastning" af den eneste "fyldte" motorvej i Jylland. Der skal efter planerne etableres en nord-sydgående motorvej midt gennem Jylland, den såkaldte Hærvejsmotorvej. Den skal gå langs den jyske højderyg, tæt på Hærvejen. Der er flere forslag til linjeføring.

Hærværksvejen
Netop udviklingen af togdriften kunne tage toppen af biltrafikken på den eksisterende syd-nordgående motorvej, men for at få togdriften igennem politisk kræver nogle partier, at der skal bruges lige så mange penge til asfalt og flere biler som til skinner og flere tog. Et pendlertog (968 pladser) kan erstatte 880 biler (gennemsnitlig 1,1 person pr. bil) – fire pendlertog i myldretiden kan transportere personer svarende til 3220 biler. Hvis en opprioritering af den skinnebårne transport skal finde sted, må det betyde et stop for at udbygge og nyetablere flere motorveje.

En samtidig udbygning af baner og veje, som det herskende politiske flertal på Christiansborg ønsker, er det samme som at "træde på speederen og bremse samtidig". Intet ændres trafikalt, og klimamæssigt kører det den forkerte vej.

Dog har Vejdirektoratet – et statsligt organ under Transportministeriet – vurderet, at Hærvejsmotorvejen ikke kan aflaste E45. Alligevel arbejder en ivrig lobby af erhvervsfolk videre. Og Transportministeriet fortsætter med at vurdere dette motorvejsprojekt, som stadig er med i planerne for denne "aflastning af den betrængte E45-motorvej". Logikken synes at være, at enhver større by i Jylland – aktuelt Viborg – skal have motorveje til sin by. Det vil betyde vækst, mener de. Men alle erfaringer viser, at motorveje – modsat jernbaner – ikke sikrer vækst og udvikling. Se blot på Lolland-Falster. Derimod er en ting sikker: Natur- og kulturmæssige værdier vil lide voldsomt. Ligesom det vil betyde øget CO2-udslip, der står i skærende kontrast til den nødvendige reduktion af samme.

Transportministeren
Efter den seneste ministerrokade blev socialdemokraten, Magnus Heunicke ny transportminister. Han er ivrig motorvejstilhænger. Han vil gerne have en motorvej til den by, han kommer fra, Næstved. Til Berlingske Tidende sagde han i februar: "Jeg ved, hvad det betyder for et område, når der kommer ordentlige veje. Se bare, hvad det har betydet for Herning at få motorvejen derop. Hvis man er vild med motorveje – og jeg kan godt lide infrastruktur – og man ser rundkørslen deroppe ved Herning, så tror man jo, at man kører ved Chicago. Fremkommeligheden er en vækstmotor, man ikke skal se bort fra. Jeg ved, hvad god vejbetjening betyder, så i min tid som transportminister skal der i hvert fald også bygges motorveje".

Om motorvej giver vækst eller det modsatte, er der selvfølgelig en evig debat om. Med hensyn til Herning glemmer mange, inklusiv den nye transportminister, at selv om der er motorveje omkring byen, så er det kun stumper, der ikke går til nogen større by eller havn. Endnu da, men vækst i Herning er sket alligevel – uanset motorveje.

Danmark er det land i verden, eller er i hvert fald med helt fremme, der har flest kilometer motorveje målt i forhold til antal kvadratkilometer og antal indbyggere. Samtidig har Danmark en af verdens højeste CO2-udledninger målt i forhold til indbyggerantal.

Skinnebåren trafik
Når flere linjeføringer er i spil, gør det livet usikkert for adskillige mennesker i et eventuelt berørt område. Skal vi flytte, kan huset overhovedet sælges, når muligheden for en motorvej kommer, osv.? Ni linjeføringer er i spil i den omtalte Hærvejsmotorvej, hvilket involverer tusindvis af mennesker. I en anden strækning, der er i spil – Aarhus-Viborg – er der næsten borgerkrigsagtige tilstande mellem to nabosamfund lidt vest for Aarhus, i hvert fald verbalt, på linjeføringsdebatten. En situation, der er skabt af det politiske flertal i Folketinget godt understøttet af en lobby, hvis hensyn til natur, lokalsamfund, CO2-udslip med videre intet tæller – hensynet er til ganske andre interesser.

Man burde i stedet afvente udbygning af togsystemer. Ud over de investeringer i togdrift, der ligger i det politiske forlig, burde der etableres nye letbaner i bynære områder, som kan indarbejdes i det eksisterende jernbanesystem – også udenfor byerne. Er man i tvivl om disse muligheder, kan såvel internationale samt danske muligheder og erfaringer ses på hjemmesiden letbaner.dk.

Et økonomisk tilskud og en reorganisering af det aarhusianske letbane-projekt kunne vise vejen med de muligheder, der ligger i at indarbejde letbanen i den øvrige regionale togtransport. Her må staten ind i den aktuelle situation, da det er et pioner-projekt, der må udvikles videre på rundt omkring. Det er ikke blot et aarhusiansk og stor-aarhusiansk projekt, men et projekt for hele landet. Sådanne løsninger vil give et væsentligt løft for den kollektive løsning – modsat at asfaltere løs, så snart man ser et såkaldt trafikalt problem.

I første omgang er der behov for at Elektrificering af resten af hovedbanerne – ikke mindst Fredericia-Frederikshavn samt Kolding-Esbjerg – som en start. Derefter de strækninger, der også kører gennem Københavns stationer. Den nyombyggede Nørreport Station kan ikke, uanset gode tiltag, løse luftforureningen fra de mange dieseltog, der kører gennem her. Dieseltog betyder sodpartikler, der er kræftfremkaldende på samme niveau som rygning og asbest. Eldrift må være en trafikpolitisk hovedopgave for grundlæggende at løse fremtidig kollektiv trafik.

Klima i centrum

I stedet må der planlægges med udgangspunkt i to sammenhængende politikområder: Mere kollektiv transport og radikal nedbringelse af CO2-udslippet. Som det er nu, fortsætter man, som om man intet ved om hverken "transport for alle" eller de meget alvorlige konsekvenser af øget forbrug af fossile brændstoffer. Såvel materialerne – den oliebaserede asfalt, anlægsarbejdet og fremdriftsmidlet, bilen – kræver øget brug af fossile brændstoffer. Togdriften kan, hvis vilje er til stede, helt overgå til el fra vedvarende energikilder. En anden trafikpolitik må have den logiske konsekvens, at "lade olien forblive i undergrunden" og aldrig blive brændt af.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com