Antallet af demonstranter i Københavns gader er helt sikkert et positivt bevis på, at det er muligt at udvikle massemobiliseringer på spørgsmålet om global opvarmning.

af Terry Conway og Thomas Eisler

Lørdag den 12. december demonstrerede 100.000 i Københavns gader uden for COP15-mødet med krav om handling nu mod den globale opvarmning – over dobbelt så mange som arrangørerne havde forudsagt, eller bare turdet håbe på. Selv om en stor andel af demonstranterne selvfølgelig kom fra Danmark og nabolandene Tyskland og Sverige (hvor der er en vis tradition for at mobilisere til hinandens demonstrationer), så var dette i sandhed en international demonstration.

En af de største delegationer fra udlandet var den 850 personer store tog, som var organiseret af den belgiske organisation Klimasocial Retfærdighed, som samlede deltagere ikke kun fra Belgien, men også Frankrig og Storbritannien til en oplevelsesrig rejse på 12 timer hver vej, men som gjorde en bredere deltagelse mulig – og mere international diskussion – end der ellers ville have været muligt.

Mens delegationerne fra den sydlige halvkugle nødvendigvis måtte være mindre end dem fra Europa, blev deres deltagelse hilst varmt velkommen – og det populære slogan om Klimaretfærdighed NU (Climate Justice Now) blev af de fleste demonstranter set som et klart krav om, at lederne af de rige lande var nødt til at lytte til kravene fra den sydlige halvkugle – og blev samtidig set som et af de væsentligste krav på dagen.

Faktisk var det bemærkelsesværdigt at se, hvor radikale slogans som dominerede en mobilisering, som omfattede hovedparten af de store NGO’er såvel som mere radikale dele af bevægelsen for klimaretfærdighed.
De dominerende plakater under demonstrationen var dem, som blev omdelt af Greenpeace – selv om de ikke havde organisationens logo – eller afspejede dens politik! Organisationen lavede et usædvanligt eksperiment og bad folk om at foreslå slogans på deres hjemmeside og producerede derefter de mest populære. Blandt disse var: "Nature does not compromise", "There is no planet B", "Bla Bla Bla .. Act now", "Change the Politics not the Climate" and "Climate Justice Now". Der var også højlydte råb fra podiet mod grønvaskning af CO2-kreditter (offsetting), mens slogans fra den yderste venstrefløj som "our planet not your profits" blev godt modtaget langt ud over vores egne rækker.

Politiske partier, fagforeninger og bondeorganisationer var også til stede i den farverige, radikale og virkelig internationalistiske demonstration gennem de kolde københavnsek gader frem til fæstnngen i Bella Centeret, hvor selve topmødet fandt sted. Hvor flertallet af de officielle forhandlerede tilsyneladende ikke havde noget svar på truslen om klimakaos, så havde folk på gaden det til gengæld.

Politivold
Politiets overgreb mod demonstranterne er blevet et stort spørgsmål. I løbet af lørdagens demonstration blev omkring 1.000 demonstranter afspæret af politiet og forhindret i at gå videre. Mange måtte vente i op til 5 timer placeret direkte på fortorvet med hænderne bundet på ryggen – før de blev ført til klimafængslet. På nær nogle få blev alle løsladt uden anklager inden for få timer.

Aktioner fra en lille gruppe fra ‘sort blok’ blev brugt af politiet til at retfærdiggøre deres aktion. Ved Børsen og Udenrigsministeriet blev der kastet sten og kanonslag. Men politiets indgreb foregik næsten 1 kilometer længere fremme ad ruten og gjorde det helt tilfældigt, hvem der blev faktisk blev tilbageholdt. Folketinget havde i al hast op til topmødet fået vedtaget ‘lømmelpakken’ med nye love, som blandt giver politiet ret til at tilbageholde folk i 12 timer (mod tidligere 6) i præventive anholdelser, uden ret til at blive stillet for en dommer.

Det alternative klimatopmøde
COP15 gav også mulighed for at mange tusinder græsrodsaktivister kunne mødes og diskuterer udfordringer og løsninger i forhold til den globale opvarmning. Hovedcentret for debatterne var det Alternative Klimatopmøde. Der blev opnået enighed om en fælles erklæring.
På samme måde som med demonstrationens paroler, lægger også denne erklæring en radikal linje i forhold til klimaforandringerne, som det fremgår af titlen "System change – not climate change".

Den peger på behovet for en "retfærdig og bæredygtig overgang af vores samfund til en form, som sikrer retten til liv og værdighed for alle folk og giver en mere frugtbar planet og bedre helt liv til fremtidige generationer." Den tager afstand fra markedsmekanismer som salgskvoter og kompensationsmekanismer for CO2-udledning og kræver en reduktion på mindst 40 procent af udledningerne i de udvviklede lande i 2020.

Protesterne – såvel som politiets angreb og fraværet af et svar fra verdens ledere er fortsat efter den 12. december, men disse direkte aktioner har fået tilslutning fra mindre antal aktivister. Ikke bare har der været flere anholdelser, men folk fra især Greenpeace og Via Campesina har fået deres pas fra Bella centeret inddraget for forøg på at organisaere solidaritetshandlinger mellem dem indenfor som argumenterer for et bindende loft på 1,5 graders temperaturstigning – og at klimagælden skal betales af de rige lande i nord – og som udvandrede fra forhandlingerne om torsdagen – og med dem som protesterede udenfor.

Inde i Bella Centeret, har Hugo Chavez fra Venezuela udtrykt meget af det, som aktivister har sagt, og hyldet dem for at være på gaden. "Hvis klimaet var en bank, ville de have reddet ellerede," var en af hans mest frække bemærkninger, i en lang og stærk tale, som høstede bifald fra mange af tilhørerne. Også den bolivianske delegation leverede en stærk intervention indefra.

Men det er det, som foregik den 12. december, som opsummerer den virkelige fornyelse for bevægelsen for klimaretfærdighed. Forud for selve mobiliseringen var der selvfølgelig demonstrationer i mange forskellige byer og lande over hele verden, da topmødet startede den 5. december.

Men antallet af demonstranter i København gader er helt sikkert et positivt bevis på, at det er muligt at udvikle massemobiliseringer på spørgsmålet om global opvarmning.

Når man tænker på, at det var den største demonstration overhovedet i Danmark i mere end 20 år, vil den uden tvivl blive et kraftigt pust til klimabevægelsen her, som indtil nu har været relativt svag. Andre demonstrationer omkring dette spørgsmål har kun engageret nogle få hundreder.

Men dertil kommer, at på internationalt plan viser demonstrationen, at en ny bevægelse er født, og at den bliver radikaliseret over hele verden. Naomi Klein lavede i sin artikel om topmødet i København i “The Nation” (se dansk oversættelse) mange sammenligninger mellem bevægelsen for klimaretfærdighed og kampene mod frihandel symboliseret ved Seattle og det, der kom efter. Men hun har også den afgørende pointe, at en svaghed ved denne bevægelse var, at mens det var tydeligt, hvad den var imod, så var det mindre klart, hvad den gik ind for. Hun har ret – aktivister for klimaretfærdighed – Climate Justice – har et klart budskab: Der er et alternativ, og vi er fast besluttett på at opbygge det!

Terry Conway er ledende medlem af Socialist Resistance, den britiske sektion af Fjerde internationale. Thomas Eisler er medlem af Enhedslistens Hovedbestyrelse og af Socialistisk Arbejderparti (SAP). Oversat fra webmagasinet International Viewpoint

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com