De reaktionære holdninger hos fascisterne og den ekstreme højrefløj blevet levende synliggjort i de sidste uger, når det gælder kvinders rettigheder og klimakrisen. I Tyskland har Alternative für Deutschland (AfD) indledt et ondskabsfuldt angreb på den inspirerende teenage-klimaaktivist Greta Thunberg, hvor de fremstiller hende som ekstremist og mener, at hun har brug for behandling for sin ”psykose” – en nederdrægtig henvisning til hendes autisme.

 

AfD afviser en næsten enstemmig videnskabelig opfattelse og siger, at klimabevægelsen laver en skræmmekampagne om udslippet af CO2, idet de hævder, at kuldioxid, når det kommer til stykket, er et gavnligt næringsmiddel for planterne. Benægtelse af klimaforandringerne er et af Nigel Farages erklærede standpunkter, idet han påstår, at klimakrisen er et fupnummer, ”globalisterne” påtvinger verden i deres forsøg på at opnå verdensherredømme. De facto klimabenægtelse er også et standpunkt for den højreorienterede nationalliberale koalition i Australien, der kom tilbage til magten i maj ’18 [ note 1]. Italiens premierminister, Matteo Salvini, er klimabenægter, og den 8. maj nægtede Italien at underskrive Paris-aftalens mål om nul-emission i 2050. Marine Le Pens Rassemblement Nationale vil have Frankrig trukket ud af Paris-aftalen om klimaet, fordi det er et ”kommunistisk projekt”. Benægtelse af klimakrisen er en standard-position for det yderste højre og fascisterne, og det lægger de mere og mere åbent for dagen.

 

Abort under angreb

Angrebet på abortrettigheder fra Trumps tilhængere i USA når febrilske højder, og den yderste højrefløj og de kristne fundamentalister ser nu en mulighed for at nå deres yderste mål – et totalt forbud mod abort i hele landet. Den beslutning, Alabamas lovgivende forsamling tog den 14. maj om at forbyde næste enhver form for abort, bliver nu prøvet i Højesteret, og det er sandsynligt, at den vil opretholde forbuddet og dermed i praksis omstøde Roe vs. Wade-dommen fra 1973, hvor abort blev gjort lovlig.

 

Resultatet af det spanske valg i maj gav det fascistiske Vox-parti 2,6 millioner stemmer og 23 sæder i Cortes (parlamentet). Forbløffende nok kommer Vox’ gennembrud på baggrund af deres forsvar for fem mænd, der var tiltalt for gruppevoldtægt ved tyrevæddeløbsfestivalen i Pamplona i 2016. Mændene, der kaldte sig selv for ”Ulvekobbelet”, og hvor bl.a. to soldater og en politimand var med, hævdede, at offeret havde samtykket, idet de brugte en video fra deres mobiltelefoner, der viser offeret tavst og med lukkede øjne som deres ”bevismateriale”.

 

Rettens afgørelse om at afvise voldtægtsanklagen og kun dømme dem for vold skabte vrede og store demonstrationer mod afgørelsen. Men Vox indså, at deres målgruppe – de mest reaktionære sektorer i det spanske samfund – ville have sympati med en fortælling, der dæmoniserede offeret og hendes støtter. Vox hævder, at meget af ophidselsen over seksuel vold skyldes ”radikale feminister”, der er ”ekstremister”, og som under alle omstændigheder overser de virkelige voldtægtsforbrydere, som først og fremmest er indvandrere. Vox’ leder i Andalusien, Francisco Serrano, tweeter ofte om sin foragt for ”feminazisterne”. Men spanske meningsmålinger viser at omkring 65 procent af kvinderne i den uddannelsessøgende alder betragter sig som feminister.

 

Meahan Beatley skriver: ”Et af hovedtemaerne blandt Vox’ antifeministiske forslag, der fremgår af deres 100-punkts program, er afskaffelse af loven om seksuel vold fra 2004, der er skabt for bedre at kunne beskytte kvinder mod vold i parforholdet og for bedre at kunne retsforfølge krænkere. Partiet opfordrer også til opløsning af de føderalt subsidierede feministiske organisationer, dannelse af et familieministerium i stedet for det nuværende ligestillingsministerium og fjernelse af kønsskifte og aborter fra det offentlige sundhedstilbud [note 2].”

 

I det seneste årti kunne det se ud som om de nye højreekstreme og fascistiske bevægelser nedtonede deres rabiate reaktionære synspunkter med hensyn til kvinderettigheder, miljøet og LGTB+ temaer. F.eks. har Marine Le Pen fra det franske Rassemblement National hævdet at hun var positivt indstillet over for bøsser og lesbiske, og ”at hun ønskede at beskytte vore bøsser og lesbiske” – mod muslimerne naturligvis. Samtidig er hun modstander af ægteskaber mellem folk af samme køn og hun forsvarer ”familie-værdier”.

 

Selvsikker højrefløj

Imidlertid er den yderste højrefløjs tendens til at skjule deres reaktionære indstilling til stort set alt og i stedet hovedsagelig koncentrere sig om at angribe indvandrere ved at ændre sig. I takt med at den yderste højrefløj får flere stemmer og føler sig mere selvsikre kommer de reaktionære sociale standpunkter op til overfladen.

 

Siden Donald Trump kom til magten i 2016 har han trukket USA ud af Paris-aftalen, men har også foretaget udrensninger i Miljøbeskyttelsesagenturet (Environmental Protection Agency) hvis nye administrationschef, Andrew Wheeler, benægter klimaforandringerne. Agenturet har rullet en serie af Obama-æraens restriktioner tilbage, herunder restriktioner på skovhugst, olie- og kuludvinding, eftersøgning efter olie i Arktis og standarder for udslip fra motorkøretøjer [note 3]. Da hans egen administrations to år lange og 1500 sider store studie af klimaforandringerne konkluderede, at ”menneskelige aktiviteter … er hovedårsagen til den globale opvarmning, og at de årlige tab i nogle sektorer kunne komme op på hundreder af milliarder dollars ved århundredets udgang,” svarede Trump: ”Det tror jeg ikke på.” Han prøvede også at skjule rapporten ved at udgive den dagen efter Thanksgiving.

 

Mens Trump-administrationens offensiv mod klimabevægelsen fortsætter, er den reaktionære offensiv, der lige nu er i fokus, den mod abortrettighederne. Alabama er nu fulgt efter Georgia og Mississippi med lovgivning der forbyder stort set alle aborter. Jamelle Boule forklarer at Trumps eget skift fra at være for fri abort til at være abortmodstander handlede om at få de evangeliske kristne med om bord på en mere omfattende plan:

 

”Den livgivende impuls i Trumps (valg-)kampagne – det bankende hjerte i ”Make America Great Again” – var et forsvar for de traditionelle hierarkier. Trump lovede … at styrke privilegier med hensyn til race, rigdom og køn. Hans personlige liv har været defineret af hedonisme, udskejelser og foragt for traditionel moral. Men han har fremstillet sig selv som et bolværk mod demografiske og kulturelle forandringer, et symbol på patriarkalsk mandighed over for immigranter, feminister og etniske minoriteter [ note 4].”

 

Tilbage til det ikke-eksisterende paradis

Med andre ord er abortmodstands-projektet det afgørende symbol på en alliance, der omfatter de kristne fundamentalister, og som længes tilbage til mere tryg periode med stabile industriarbejdspladser og konservative kristne værdier; en epoke der ikke var tynget af økonomiske kriser, industrier i tilbagegang, kulturkampe og konflikter mellem køn eller etniske grupper. Dette tabte arbejder- og middelklasse-paradis, en parodi på 1950’erne, har aldrig virkelig eksisteret. Det er en fantasi skabt af talrige konservative og højreekstreme politikere som en nyttig myte der kan danne rammen om en kamp for ”traditionelle værdier”.

 

Nu ønsker Trump-administrationen at uddybe sit internationale korstog mod abort. Amerikanske organisationer har længe kørt internationale kampagner mod abort [note 5], og amerikanske regeringer har siden Ronald Reagan skåret ned på økonomiske tilskud til organisationer, der finansierer aborter og rådgivning om prævention. Det, der sker nu, er, som Sara Boseley forklarer:

 

”I marts har USA strammet sin spændetrøje og bekendtgjort at enhver organisation, der rådgiver kvinder om abort og får midler fra andre kilder – selv dens egen regering eller en donor fra et andet land – ikke længere vil kunne få økonomisk støtte fra USA. Diktatet gælder alle globale sundhedsorganisationer. Velgørende organisationer for HIV eller børn skal skrive under på løftet sammen med dem der driver seksuel rådgivning og sundhedsklinikker[ note 6].”

 

Temaerne om retten til at bestemme over egen krop og seksuel vold er naturligvis tæt forbundne – begge handler om at opretholde patriarkalske hierarkier. Seksuel vold er omfattende verdensomspændende epidemi og især hyppigt forekommende, hvor regeringer eller bevægelser, der har som mål at gennemtvinge ekstreme kønslige, etniske elle klassemæssige hierarkier, er ved magten eller er stærke.

 

Hindu-fundamentalistisk kvindehad

Den seksuelle vold i Indien har været en stadig voksende krise siden premierminister Narendra Modi fra det hindu-fundamentalistiske BJP blev valgt i 2014. Voldtægt og overgreb på muslimske og andre ikke-hindu kvinder begået af hindu-mænd og mere generel etnisk/religiøs vold forsvares af højreekstreme tendenser i BJP.

 

For eksempel blev en otteårig pige ved navn Asifa i januar 2018 taget til fange i et hindutempel i Kashmir, hvor hun gentagne gange blev voldtaget og til sidst myrdet. De mænd der blev anklaget for mordet på hende, blev forsvaret af en ny etnisk/religiøs fascistisk gruppe ved navn Hindu Ekta Manch eller Forum for Hindu Unity, der organiserede stævner, hvor embedsmænd fra BJP deltog. Asifa (der tilsyneladende ikke havde noget efternavn) var medlem af en nomadestamme kendt som Bakarwal. I Indien går hindu-fundamentalisternes ekstreme kvindehad hånd i hånd med etnisk racisme.

 

Den seksuelle voldsepidemi bliver naturligvis også drevet frem af fundamentalistiske islamiske grupper som Boko Haram og Daesh (Islamisk Stat). En ekstremt stor del af deres tilfangetagne kvinder er blevet tvangsgift og gjort gravide [note 7]. Voldtægt går hånd i hånd med reproduktiv tvang, og reproduktiv tvang er en form for ekstrem vold mod kvinder – de højreekstreme abortmodstanderes ultimative mål.

 

I USA, Spanien, Tyskland og andre steder har den yderste højrefløj regnet ud, at reaktionære synspunkter om seksuel vold, abort og klimaforandringer kan være synspunkter, der kan samle støtte fra de mest tilbagestående dele af befolkningen. Men som vi har set, både hvad angår abort i USA, ”ulvekobbel”-voldtægten i Spanien og skolestrejkerne for klimaet over hele Europa, er det emner, der skaber en massiv polarisering i samfundet. En meningsmåling i USA har vist, at der er et flertal mod de reaktionære holdninger til disse temaer. Klimabevægelsen og bevægelsen for kvindernes fundamentale rettigheder kan og skal være en afgørende vigtig del af en international kamp mod fascisterne og de højreekstreme hyklere. Det overvældende flertal af menneskehedens interesser er på spil.

 

Oversat fra Left Unity af Poul Bjørn Berg

Noter:

[1] https://www.greenleft.org.au/content/coalition-win-makes-fightback-urgent
[2] https://www.pri.org/stories/2018-12-11/andalusias-far-right-vox-party-espouses-anti-radical-feminist-platform
[3] https://news.nationalgeographic.com/2017/03/how-trump-is-changing-science-environment/
[4] https://www.nytimes.com/2019/05/20/opinion/anti-abortion-pro-trump.html
[5] https://edition.cnn.com/2019/03/12/health/mexico-abortion-us-org/index.html
[6] https://www.theguardian.com/world/2019/may/17/trump-takes-war-on-abortion-worldwide-as-policy-cuts-off-funds
[7] https://www.thedailybeast.com/boko-haram-brides-and-their-babies

Opslået i Anti-racisme, Facebook, Feminisme, Klima, LGBTQI, Nordamerika

single.php