Konsekvenserne af jordskælvet og tsunamien bliver især økonomiske. Da Japan er et super-forgældet land, hvor den offentlige gæld i ind- og udland udgør 200 procent af BNP, vil kæmperegningen udløse en økonomisk meget alvorlig situation.

Konsekvenserne af jordskælvet og tsunamien bliver især økonomiske. Da Japan er et super-forgældet land, hvor den offentlige gæld i ind- og udland udgør 200 procent af BNP, vil kæmperegningen udløse en økonomisk meget alvorlig situation.

Selv om jordskælvet var et af de kraftigste nogensinde med 8,9 eller 9,0 på Richter-skalaen, var de japanske bygninger så godt jordskælvssikrede og befolkningen så forberedt på jordskælv, at skaderne heraf var "moderate" (især i forhold til tsunami-følgerne og i forhold til den atomkatastrofe, der i skrivende stund truer).
Den 10 meter høje tsunami-bølge er umulig at gardere sig imod. Japans indre er opfyldt af høje bjerge, og næsten alle japanere bor langs kysten. Den 10 meter høje tsunami-bølge har derfor fremkaldt ødelæggelser over en ca. 400 km lang kyststrækning af en helt anden størrelsesorden end selve jordskælvets rystelser.

Langt færre omkomne end i 2004
Tabet af menneskeliv vil sandsynligvis løbe op i størrelsesordenen 10-20.000 omkomne. Det er slemt for de berørte og for de berørte egne, men i et land med 127 millioner indbyggere er det beskedent. Det svarer sandsynligvis til et par års trafikdrab eller til et enkelt års omkomne som følge af fejlmedicinering og fejlbehandling.

Der er derfor ingen sammenligning med tsunamien i det Indiske Ocean i 2004, hvor 230.000 omkom. Under jordskælvet i Haiti i 2010 omkom et sted mellem 50.000 og 200.000 (fordi Haiti er et korrupt land i kaos, er tallet højst usikkert).

Mennesketabet i Japan er derfor i en større sammenhæng i småtingsafdelingen.

Økonomiske konsekvenser
Jordskælvet i Kobe i 1994 blev ufatteligt kostbart . Følgerne af Sendai-tsunamien 2011 bliver også særdeles kostbare …

Hvis Japan havde haft en sund økonomi, ville det have kunnet klare denne ekstra-regning. Men Japans økonomi har det ad helvede til:

Forsikringsselskaberne vil skulle betale gigant-beløb, som går langt ud over, hvad de kan. Derfor bliver regningen sendt videre til de internationale genforsikringsselskaber. En hel masse enkeltpersoner og firmaer, der er ramt af tsunamien, vil pludselig ikke kunne betale deres lån til den japanske finansielle sektor, som har været i krise i 20 år siden sammenbruddet omkring 1990.

I skrivende stund truer en atomkatastrofe, der i givet fald vil få regningen til at stige betragteligt.

Nikkei-aktieindekset er derfor faldet kraftigt .

Dyr regning for gældsplaget stat
Det offentlige vil blive præsenteret for kæmpeudgifter, som der ikke er dækning for på de offentlige budgetter. Japan er verdens mest forgældede store land: Den samlede offentlige gæld til ind- og udland udgør p.t. ca. 200 procent af BNP! USA´s gæld er til sammenligning p.t. "kun" ca. 50 procent af BNP (men stigende i japansk tempo …. ). I forvejen stod Japan lige overfor den situation, hvor indenlandske og udenlandske långivere (købere af statsobligationer) enten ikke ville yde lån (købe statsobligationer) – eller kun mod en stærkt forhøjet rente over en særdeles kort løbetid. Reelt har det offentlige i Japan lige før katastrofen stået overfor, at der ville blive lukket for "det varme vand".

Min vurdering er, at det offentlige i Japan vil få mere end svært ved at kradse pengene ind. Og den japanske finansielle sektors problemer vil blive forværret. Verdens 3. største økonomi (efter USA og Kina) vil derfor komme i en alvorlig krise. Lukning for kapitaltilførsel – eller stærkt forøgede låneudgifter – er noget af det mest alvorlige, det offentlige i et land og dets finansielle sektor vil kunne komme ud for.

Jeg tror, at de økonomiske konsekvenser vil blive de alvorligste af katastrofen i Japan. Kommer der yderligere en atomkatastrofe oveni, forværres den økonomiske chok-krise.

Da Japan er så stor en økonomi på verdensplan, vil det få verdensomspændende økonomiske konsekvenser. Hvis de store G8-lande har stærke fælles interesser, vil de måske kunne enes om en international stabiliseringspakke ift. Japans økonomiske krise. Måske: Fordi en sådan redningspakke bliver mega dyr. Den japanske økonomi er mange gange større end lille Grækenland, hvis redning var en kostbar mundfuld for EU. USA og EU har ingen penge, og en international redningspakke af Japan for at forhindre en internationale økonomisk krise vil derfor kun kunne lånefinansieres. Der er masser af penge på det internationale kapitalmarked – men fordi Japan er super-forgældet og USA og EU er ved at blive mere forgældede end godt er, vil kapitalmarkedet kun låne penge (købe statsobligationer) mod en kraftigt øget rente.

Hvis de store G8-lande har divergerende interesser ift. Japan, vil de ikke kunne enes om at dæmme op for den japanske økonomiske nedtur, og krisen vil brede sig på verdensplan med uoverskuelige konsekvenser.

Den truende atomkatastrofe

Det er typisk for atomindustrien, at man "lige har overset" et par "små-detaljer". Ups … en smutter.

Fukushima blev planlagt til at modstå et jordskælv på 8,3 på Richter-skalaen, men jordskælvet nu var på 8,9 eller 9,0. Man byggede mure omkring atomkraftværket, men forestillede sig ikke en tsunami med en 10 meter høj flodbølge. Og så er ordet "tsunami" endda japansk, så tsunamier er bestemt ingen nyhed i Japan. Denne tsunami var ganske vist usædvanligt kraftig, men den teoretiske mulighed heraf burde man have kunnet forestille sig.

Da jordskælvet indtraf, lukkede reaktor 1, 2, 3 ned fuldautomatisk, ganske som de skulle. Herefter producerede de ikke mere elektricitet til at drive reaktorernes enorme kølevandspumper. Øjeblikkeligt gik nødstrømsanlæggets dieselgeneratorer i gang – ganske som de skulle. De sørgede nu for strøm til reaktorernes kølevandspumper. Perfekt.

Men så kom tsunamien og kortsluttede nødstrømsanlægget. Heldigvis har man også forudset den eventuelle risiko for, at nødstrømsgeneratorer ville svigte, og derfor råder man over store akkumulatorer med strøm nok til 8 timers drift af reaktorernes kolossale kølevandspumper. Helt fint … bortset fra at tsunamien kortsluttede alle vitale elektriske installationer. Disse lå meget viseligt lavt placeret og blev derfor kortsluttet af vandmasserne. Tilkobling af yderligere akkumulatorer var derfor totalt nytteløs. I de følgende dage er det tilsyneladende ikke lykkedes at retablere strømforsyningen og få gang i de store kølevandspumper.

Med afbrudt køling udviklede reaktor-havarierne af reaktor 1, 2 og 3 sig med foruroligende hast. Selv om reaktorernes kontrolstænger er skubbet helt i bund – hvilket skete øjeblikkeligt ved jordskælvet – udvikler reaktoren fortsat 7 procent af sin termiske effekt. Det er tilstrækkeligt til at udvikle ca. 2.000 grader, hvis ikke modforholdsregler iværksættes.

Brint-eksplosioner
Reaktortypen i Fukushima reaktor 1, 2, 3 (samt 4, 5 og 6) er den såkaldte kogende vand reaktor (boiling water reactor). Den er i sin tid udviklet af General Electric i USA.

Disse kogende vand reaktorer har en medfødt svaghed, idet der kan opstå brint i det primære kølekredsløb – og denne brint kan eksplodere ved kontakt med ilt (såkaldt knaldgas). Vandet spaltes i brint og ilt ved en radioaktiv elektrolyse, såkaldt radiolyse. En sådan ulykke skete på atomkraftværket Brunsbüttel ved Elben i 2001. Denne reaktor er også en kogende vand reaktor. Heldigvis skete brinteksplosionen udenfor reaktorbeholderen .

Brunsbüttel ved Elbens munding ligger kun 175 km fra Danmark. Ved den ene af Barsebäck-reaktorerne har der på et tidspunkt været en eksplosionsbrand ved en dampturbine. En turbine indeholder intet brændbart, og vanddamp er heller ikke brændbart, så det kan kun skyldes en brinteksplosion som følge af uønsket brintudvikling ved Barsebäcks kogende vand reaktor (men det blev selvfølgelig mørkelagt overfor offentligheden ved en "soviet style informationspolitik").

Ved Fukushima har man sandsynligvis instrumenter, der overvåger brint-dannelsen og apparater, der fjerner uønsket brint, men som følge af tsunami-flodbølgens kortslutning og reaktorens overophedning må man formode, at de ikke virker længere.

Ildevarslende
Dernæst er reaktorens brændselselementer omgivet af et metal, der hedder zirkonium. Uheldigvis har kogende vand reaktoren den svaghed, at hvis vandstanden som følge af kølesvigt og voldsom overophedning af reaktoren falder, reagerer den brændende varme zirkonium med vanddampen over vandoverfladen og danner brint …. Sandsynligvis var dette hovedårsagen til de voldsomme brinteksplosioner, der ødelagde reaktorbygningerne omkring reaktor 1, 2 og 3 og til dels 4.

Ud fra det rapporterede har brinteksplosionerne "kun" ødelagt bygningerne, men ikke beskadiget den svære betonindeslutning af hver reaktor (den såkaldte containment). Det er uhyre vigtigt, for containment og reaktorbeholderen inde i containment må ikke briste – for så sker det helt store udslip som i Tjernobyl.

Jeg tror imidlertid, at tsunamiens kortslutninger + brinteksplosionerne har ødelagt så meget, at dette er årsagen til, at det i skrivende stund – onsdag den 16. marts – ser ud til at være mislykkedes at pumpe havvand og borsyre ind i reaktorerne – i det mindste i tilstrækkelig grad – til at få dem under kontrol. Borsyre opsuger neutronstrømmen og reducerer således aktiviteten i reaktoren. Før onsdag den 16. marts håbede vi alle på, at det ville lykkes at pumpe havvand og borsyre ind i de havarerede reaktorer. At dette endnu den 16. marts ikke er lykkedes, tyder på meget alvorlige problemer, der højst sandsynligt skyldes kortslutningerne + brinteksplosionernes skader.

Strålingen skyldes sandsynligvis, at man løbende er tvunget til at lede damp under voldsomt overtryk ud af reaktoren for at undgå at reaktorbeholderen og containment sprænges (Højst sandsynligt er containment ikke dimensioneret tilstrækkeligt overfor de tryk, der opstår under et havari-forløb; ved atomkraftværket Krümmel med kogende vand reaktor ved Elben (175 km fra Danmark) har teknikere rejst alvorlig tvivl om containments styrke under et havari). Da reaktorbeholderen og containment pr. 16 marts endnu skulle være intakte, kan den forhøjede stråling kun skyldes udledning af damp eller damp fra det brinteksplosions-beskadigede primære kølekredsløb, hvori dampturbinen befinder sig i den hal, som er sprængt i stumper og stykker.

Den 16. marts er strålingen umiddelbart omkring de havarerede reaktorer så høj, at det vanskeliggør eller delvist umuliggør nødvendige arbejder.

Hvis der ikke pumpes tilstrækkeligt med havvand og borsyre ind i reaktorerne, vil de tørre ind og smelte fuldstændigt. Fortsætter processen uhindret, vil den over 2.000 grader varme masse smelte sig igennem reaktorens trykbeholder af stål. Herefter bliver det mere end spændende at se, hvad der sker med containment i beton: Tilbageværende endnu ikke fordampet vand vil kunne udløse dampeksplosioner ved kontakt med den gloende masse, og zirkonium kan reagere med dampen, danne brint og forårsage nye brinteksplosioner.

Reaktor 4
Ved reaktor 4 er der et bassin for brugte brændselselementer. De skal være dækket af vand og køles uafbrudt. Alle reaktor 4´s brændselselementer er taget ud af reaktoren, som derfor er totalt inaktiv og helt ufarlig. Men som følge af begivenhederne blev taget på reaktorbygningen af en eller anden årsag sprængt af, og det må have beskadiget de tekniske installationer omkring kølebassinet, som befinder sig inde i reaktorbygningen. Det ser ud til at kølingen – sandsynligvis som følge af kortslutning pga. tsunamien – er svigtet, og derfor er bassinet begyndt at koge og vandstanden falde hastigt. Herved er der fare for, at brændselselementerne smelter og afgiver radioaktivitet op igennem hullet i reaktorbygningens tag. Nogle sagkyndige frygter, at det ikke særligt ansvarlige elselskab bag Fukushima har fyldt for mange brændselselementer ned i bassinet for at spare penge – og så koger bassinet selvfølgelig endnu voldsommere.

En indtørring af bassinet vil udløse en nedsmeltning af brændselselementerne og frigive meget betydelige mængder radioaktivitet til atmosfæren op igennem hullet i det ødelagte tag.

Reaktorerne 5 og 6 er ikke berørte af katastrofen.

Strålingsfaren
De, der tvinges til at være lige ved de havarerede reaktorer (disse personer kaldes "Fukushima 50", idet de arbejder i hold à 50 mand) udsættes for stærkt forhøjede doser af radioaktivitet, og konsekvenser af disse doser må påregnes .

Heldigvis har myndighederne evakueret befolkningen i en vis radius. Det var klogt.

For den japanske befolkning lidt længere væk er den direkte stråling fra radioaktive stoffer i luften, hvor strålingen rammer huden, ikke særligt betænkelig ved de værdier, der hidtil er målt på større afstand af værket. Men hvis katastrofen sker, og der går hul på en eller flere reaktorers containment, vil en vældig sky sprede sit indhold af radioaktive stoffer ud over dele af Japan alt efter vindretningen. Da folk direkte ved Fukushima er evakueret, vil folk imidlertid ikke falde døde om som fluer (undskyld udtrykket).

Optages i fødekæden
I stedet vil der ske det, at de radioaktive stoffer spredes i naturen og optages i fødekæderne, hvor de koncentreres kraftigt op. Nogle af de radioaktive isotoper opfører sig som en række vigtige mineraler, og optages derfor af kroppen via fødekæderne. Her transporteres de ind i kroppen. For eksempel koncentreres isotopen jod-131 i skjoldbruskkirtlen – og pludselig en dag får man kræft i denne.

Alt i alt er optagelsen i kroppen af de radioaktive stoffer på lidt længere sigt helt anderledes farlig end en her-og-nu direkte stråling fra luften. Når den danske beredskabsstyrelses "ekspert" stærkt nedtoner strålingsrisikoen, har han således delvist ret – men det er typisk, at han "undlader" at gøre opmærksom på langtidsrisikoen igennem opkoncentrering i fødekæderne.

Internationale konsekvenser
Tyskland har en række kogende vand reaktorer, hvoraf en række har været voldsomt plaget af næsten permanente tekniske fejl og uheld, med Brunsbüttel og Krümmel ved Hamburg som de absolutte topscorere.

I Sverige er samtlige reaktorer af kogende vand-typen (Ringhals ved Varberg, Oskarshamm på Smålands østkyst og Forsmark ved Uppsala). Barsebäck er taget ud af drift.

I Finland er Olkiluoto-1 og -2 af kogende vand-typen. De svenske og finske værker ser ud til ikke til at have været så fejlplagede som nogle af de tyske.

I USA er der en række kogende vand reaktorer.

Internationalt er knap 25 procent af verdens reaktorer af kogende vand-typen, mens ca. 75 procent er af den såkaldte trykvands-type, som har vist sig betydeligt mere pålidelig.

I Tyskland er betydelige dele af offentligheden fortsat påvirket af Tjernobyl-katastrofen, som skete den 26. april for 25 år siden – og foruroliget af de aldrig stoppende rapporter om evindelige fejl ved de ældre reaktorer med kogende vand-typerne i spidsen. Den truende katastrofe i Japan har derfor slået ned i Tyskland som en bombe.

Angela Merkels CDU-FDP-koalitionsregering havde besluttet, at den tidligere besluttede afvikling af atomkraften i 2022 skulle udskydes. Men nu besluttede hun, at denne udskydelse skulle suspenderes i 3 måneder. I disse 3 måneder "skal atomkraftværkernes sikkerhed atter overvejes". Nu har hun den 15. marts besluttet, at Tysklands 7 ældste atomreaktorer øjeblikkeligt skal stoppes.

Disse rent taktiske skridt fortæller noget om, at den politiske situation omkring atomkraften udvikler sig meget hurtigt i Tyskland. Det er det sted i verden, hvor spørgsmålet er vigtigst. Hvad der politisk sker her, vil smitte af på Frankrig og forhåbentlig også USA og Sverige.
 

16. marts, kl. 23:00

Opslået i Asien, Atomkraft

single.php