Trods utallige voldelige overfald på etniske mindretal, venstreorienterede tilholdssteder, venstrefløjsaktivister, trusler mod politikere samt en række opklarede og uopklarede overfald er situationen uændret i Århus. Utryghed hos folk, der ikke behager det ekstreme højre, er udbredt i byen.

Hvordan bekæmpes fænomenet? Spørger man tidligere borgmester – nu Europa-minister Nicolai Wammen, og nuværende borgmester Jacob Bundsgaard, er der nærmest et standardsvar. Begge er socialdemokrater og begge uddannet på Statskundskab på Århus Universitet og professionelle politikere siden deres studietid. De siger begge i forskellige sammenhænge, at overfor nynazistisk vold må der laves en bredspektret indsats rettet mod radikalisering af unge, uanset om det er politisk eller religiøst motiveret, og uanset hvilket politisk spektrum.

Århus Kommunes indsats skal altså være forebyggende – ikke mindst gennem SSP-arbejdet (skole, socialforvaltning og politi). Borgmestrene siger også, at indsatsen er en del af det eksisterende kriminalpræventive samarbejde mellem Århus Kommune og Østjyllands Politi, og at der over for det højreradikale miljø rettes lignende tiltag. Begreberne blandes sammen som nævnt – radikalisering, ekstremisme af enhver art, osv. Men er problemet med højreradikale socialt? Er det kriminalitet, som er problemet? Eller hvad?

Særligt fænomen

Forskellige medier bragte i august 2011 en række afsløringer af det højreradikale miljø og netværk i Århus. Det var materiale fra researchkollektivet Redox, og især dagbladet Politiken bragte store artikler om dette.

Man må konstatere, at der er tale om et særligt fænomen, der ikke nås eller løses alene ved nævnte unge-indsatser.

Mange fra det højreekstreme miljø er som dokumenteret granvoksne mænd, sågar veluddannede, alle i job og nogle i gode stillinger. Så en "SSP-indsats" vil næppe løse noget her. Dog skal det siges, at de højreradikale organisationer formår at rekruttere blandt helt unge. Men også her er spørgsmålet, om socialt forebyggende indsatser vil hjælpe? Noget vil måske, andet ikke!

På valgnatten patruljerede grupper fra dette miljø rundt i Århus Midtby, blandt andet omkring Store Torv, for at angribe eventuelle sejrsjublende medlemmer fra "de røde" – S, SF og Enhedslisten og deres tilknyttede ungdomsorganisationer.

Skulle Århus Kommune have sendt socialarbejdere ud denne aften og nat for at lave en forebyggende indsats for at forhindre nynazister og andre højreradikale i at hærge rundt i gader og på stræder, overfalde folk og opbygge deres netværk?

Eller har vi her at gøre med et særligt fænomen – fascisme/nazisme? Et historisk, men også et aktuelt fænomen. Ikke blot i Danmark, men også andre steder i Europa. Et fænomen, som især arbejderbevægelsen og venstrefløjen må forholde sig seriøst og aktivt til.

Det røde kort
Socialistisk Information har i Århus snakket med den lokale LO-formand, Anders Munk:
"Når politikere siger, at SSP-arbejdet skal bruges her, er det af bekvemmelighedsårsager. Men det er en fejl. Det vil aldrig kunne løses på den måde. Nynazisme og andre højreradikale aktiviteter er noget ganske andet. Der kan gøres mere. Det arbejde, der er i gang, skal fortsætte. Men forudsætningen for at foretage sig mere er først og fremmest at erkende og acceptere, at der er et problem. Såvel politiet som politikerne frygter at få afdækket, hvor stort problemet er. Det må frem i lyset".

Pressen er en vigtig alliancepartner, mener han. Men pressen kan ikke klare det alene:
”Det er politikerne, der må handle. I LO og de lokale fagforeninger griber vi de chancer, vi har. Vi er med for eksempel med i kampagnen "Gi’ racismen det røde kort!" Blandt andet deltog LO-Århus i den fælles march ud til Stadion til en superligakamp. Der var en fantastisk opbakning. Kampagnen fortsætter. Spillerforeningen – fodboldspillernes egen organisering – er hovedtovholder. Vi går med, når der laves noget, blandt andet når der organiseres gadefodbold mod racisme," siger Anders Munk.

Anders Munk pointerer, at der ikke er tale om en permanent aktivitet:
”Vi har fokus på bestemte tidspunkter, så kan vi sende orientering ud til tillidsfolk, der kan tage det op på arbejdspladserne."

Politisk problem

At det netop ikke er et socialt problem som sådan, men et politisk problem, bekræftes også af en gruppe unge, som Socialistisk Information mødte i Århus.

Snakken gik blandt andet på, hvorvidt valgsejren til "rød blok", Breiviks masseterror i Norge har lagt en dæmper på nynazisterne og andre højreradikales aktiviteter i byen:

"De markerer sig rundt om i byen, og laver et "statement" af og til ved at smadre nogle udvalgte, især udlændinge og venstrefløjsaktivister, som de udpeger. Det er volden, der er i centrum for deres aktiviteter. Det og deres "patruljering" på valgnatten får en til at sammenligne tidligere tider i Tyskland, hvor deres første succeser var at markere sig voldeligt og handlekraftigt i gadebilledet. På den måde opbygger de frygt. En begyndende ødelæggelse af politiske modstandere, der til sidst kunne føre nazisterne til magten"

"Der er en arbejdsdeling mellem forskellige dele af miljøet. Det netværk som så udmærket blev beskrevet i medierne om ORG, har netop en arbejdsfordeling. F.eks. er der en arbejdsdeling mellem White Pride og Vederfølner. Sidstnævnte er de "pæne", de "stuerene". De førstnævnte er de voldelige. Især efter at "stemningen" er vendt lidt efter valget i september. Men personkredsen i de to organisationer er den samme. Det ses blandt andet på Vederfølners hjemmeside".

Fodbold som redskab
"Fodboldarenaerne er stadig deres "hjemmebane", i hvert fald de mest voldelige af dem. Det er deres rekrutteringssted og et sted, hvor aggressionerne kan få fuldt udbrud. Hadet, der opildnes, kan forføre mindre drenge og helt unge, der så kan føres ind i "miljøet". Det betyder også, at antiracister, antifascister – bredt set – må bruge samme stadionmiljøer, fodboldmiljøerne, til at bekæmpe dem. Pressen må bruges. De skal klædes af, afsløres for, hvad de står for, og hvad de praktiserer. Og dem der ser hen til dem, må overbevises om, at det ikke er sejt at være nynazist og lignende. Det er også vigtig at sige, at der skal laves en bred vifte af aktiviteter mod dette fænomen"

"Nynazismen kan blomstre, hvis arbejderbevægelse, venstrefløj og andre gode kræfter er for passive. Højrefløjen kan vokse, hvis den får mulighederne for det. Det må ikke ske," lyder opfordringen fra de tre aktivister.

 

Opslået i Anti-racisme

single.php