SAPs lærere inviterer påskeseminarets deltagere til en samtale om tingenes tilstand i skolerne i dag. Selvfølgelig har vi denne samtale i skyggen af den igangværende OK18 konflikt, men det er ikke tanken, at dette primært er en workshop om konflikten.

 

De rammer, som folkeskoleloven og lovindgrebet i lærernes overenskomster i 2013 satte, trækker lange skygger over skolearbejdet. At skulle balancere mellem offentlige nedskæringer, New Public Management og test-fokuseret didaktik på den ene side og inklusion, relationsarbejde og anti-mobbestrategier på den anden side sætter underviserne i et skizofrent krydspres over hele landet.

 

Didaktiske idealer fra USA er på mode i de besluttende lag, og ord som dannelse og demokrati bliver presset ud eller latterliggjort. Idealer om skolen som en samfundsinstitution, der opbygger hele mennesker og dermed et helt samfund, søges erstattet af en maskine, der ud fra data og statistik kan producere tilpassede soldater til konkurrencestaten.

 

Debatten om skolen har altid handlet om, hvad det er for et samfund vi vil skabe.

Det er grunden til, at læreruddannelsen bliver lavet om hele tiden, og til at enhver medieuge har mindst én lærer-spank-historie.

 

Men hvad vil venstrefløjen med skolen?

 

Fredag d. 30. marts kl. 14:00 – 16:00: Workshop ved SAP’s lærere Bodil Olsen, Janus Noack, Maria José Nielsen og Rasmus Keis

 

Denne workshop og meget andet kan du opleve på Socialistisk Påskeseminar.

I år holdes seminaret på Flakkebjerg efterskole, Slagelsevej 13, 4200 Slagelse.

Omtale af andre arrangementer her

Se hele programmet her. Du kan også følge os på Facebook.

 

Direkte tilmelding her: tinyurl.com/yb6eb4l4

Opslået i Facebook, Påskeseminar

single.php