Kom ind i kampe, kom ud på gaden, og kæmp for, at en rigtig modstander endnu en gang kommer til Bruxelles!

af Bjarne Øverås

Den 7. juni, når de europæiske vælgere går til valgurnerne for at vælge det næste Europaparlament, er der mange, der ikke har den ringeste anelse om, hvad deres kryds egentligt betyder. De ville ikke kunne svare på spørgsmål om EU’s opbygning, politik, historie, eller hvilken politik den kandidat, de stemmer på, står for. Den generelle interesse for, og viden om EU kan ligge på et meget lille sted. Det har således betydet, at kun cirka halvdelen af Europas befolkning stemmer til parlamentsvalget.

Alt dette er måske ikke så mærkeligt. Udover at EU systemet er uigennemskueligt, udemokratisk og gennemsyret af korruption, er det også meget begrænset, hvad den kandidat, de stemmer på, kan udføre. Når de personer – de eneste, der er valgt til EU – ikke engang kan tale i parlamentet uden at have en gruppe i ryggen eller har initiativret til at fremsætte forslag, er det hele så ikke lige meget? Vi lader spørgsmålet hænge et øjeblik.

I Enhedslisten blev det besluttet, at man ikke ville stille op til parlamentsvalget, men i stedet bakke op Folkebevægelsen og Junibevægelsen. Med den beslutning blev der dannet grundlag for, at alle modstandere langs det politiske spektrum havde et sted at sætte deres kryds uden at skulle gå til fløjene. Hvis Enhedslisten havde stillet op, havde det sikkert også betydet, at de ikke ville være blevet valgt ind, og at Folkebevægelsen og sikkert også Junibevægelsen måtte lade livet. Men hvis EU ikke er nogen kampplads, er det så ikke lige meget?

Svarene på begge spørgsmål må uden tvivl være: Det betyder meget! Det betyder noget, hvilke parlamentarikere, der bliver valgt ind, og det betyder meget, at det er folk fra bevægelserne, der bliver valgt ind. Specielt Folkebevægelsen, der deler mange af Enhedslistens holdninger mht. EU, skal sikres en plads i parlamentet. Det er den eneste chance for, at der kommer til at sidde en person, der er medlem af Enhedslisten (og SAP).

Søren Søndergaard har konsekvent arbejdet for at udstille EU for, hvad institutionen virkelig er. En institution, der er sat i verden for at pleje virksomheders interesser på bekostning af Europas arbejderbefolkning; en institution, der er ligeglad med miljø, udviklingslande, demokrati og hellere vil lege stormagt med EU hær. Han har blandt andet også været med til at skabe en mulighed for, at parlamentet for første gang stemmer imod Rådets regnskab.

Derfor er det så vigtigt at få så mange som muligt på gaden for at sætte folk ind i, hvad EU er, og at så mange som muligt sætter deres kryds ved en person, der vil prøve at få institutionens fundament til at vakle. Det er specielt vigtigt denne gang, da Danmark går fra 14 til 13 pladser. Så kom ind i kampen; kom ud på gaden, og kæmp for, at en rigtig modstander endnu en gang kommer til Bruxelles!

Bjarne Øverås er medlem af Folkebevægelsen og Enhedslisten Amager
 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com