Aprilsnar! vil man blive fristet til at udbryde, når Folketinget den 1. april førstebehandler »klimaloven«. For det lovforslag, som klima- og energiministeren fremsatte i onsdags, har skandaløst lidt at gøre med det, som en klimalov skulle være.

 

FN’s klimapanel er på trapperne med endnu en rapport om følgerne af den fortsat voksende forurening af atmosfæren med drivhusgasser. Politikerne ved det godt, og det har ikke skortet på besøg ved den hastigt smeltende grønlandske is eller hensigtserklæringer om et grønt Danmark i 2050.
Situationen skriger derimod på handling, der sætter de nødvendige reduktioner og igangsættelse af grønne job i højsædet og drosler udledningerne ned i det nødvendige høje tempo fra nu af og til 2050.
 
Løber fra ideen med en klimalov
For fire år siden stemte Socialdemokraterne, de Radikale og SF for et beslutningsforslag fra Enhedslisten: Der skulle udarbejdes »en klimalov med klare målsætninger for reduktion af CO2-udledningen i Danmark samt regler om obligatoriske opfølgninger, som fastlægger nye handlingsplaner, hvis de opstillede mål ikke nås«.

Klimaloven skulle give en bindende ramme for, år for år, at bringe drivhusgasudledningerne i nul inden 2050 og dermed sætte et stærkt internationalt eksempel.

SRSF-regeringen lovede en klimalov i sit grundlag fra 2011 og har nu omsider fremlagt et lovforslag – men det er reelt ikke en klimalov: Det indeholder ingen konkrete eller bindende mål, ingen drivhusgasbudgetter og ingen programmer til opnåelse af målene. Regeringen har afvist alle ønsker fra Enhedslisten i den retning og på nær småjusteringer vendt det døve øre til miljøorganisationernes høringssvar.

Dermed er loven reduceret til en lov om et klimaråd og en årlig redegørelse. Lovforslaget er en vild flugt fra ideen om en klimalov – og i lovforslagets endelige version har man da også slettet den misvisende undertitel »Klimaloven«.
 
Klimaet i anden række
Men giver loven ikke trods alt et ”bedre udgangspunkt for klimakampen”?
Et klimaråd og en årlig redegørelse kan uden tvivl være med til at holde liv i debatten om den danske klimapolitik, og måske også bidrage til at kvalificere den.
Men om Klimarådet vil komme med anbefalinger til regeringen, der rent faktisk fremmer en stærk klimapolitik og grøn omstilling, kommer an på, hvem ministeren vælger at udpege til rådet.

Lovforslaget bekræfter, at SR-regeringens med sin liberalistiske kurs kun prioriterer klima og miljø, i den grad det er foreneligt med at øge den økonomiske vækst og de private selskabers profitter. Grønne tiltag trækkes i langdrag og udvandes, mens der køres hårdt frem med selskabsskattelettelser og vækstpakker og stædigt holdes fast i støtten til den dybt miljøskadelige og udemokratiske transatlantiske handels- og investeringsunion, TTIP.
 
Liberalistiske betingelser
Regeringen kan bruge loven til at styrke sin grønne prestige, men fortsat skubbe den nødvendige indsats foran sig.
For det første er der ikke noget konkret i loven, som regeringen kan hænges op på. Som der står i bemærkningerne, vil loven »ikke i sig selv medføre igangsættelse af konkrete initiativer til reduktion af Danmarks drivhusgasudledning«.
For det andet er der i loven indskrevet bastante liberalistiske betingelser for klimatiltag.

Klimarådets anbefalinger skal sikre, at klimaindsatsen »indrettes omkostningseffektivt og under hensyn til vækst, konkurrenceevne, beskæftigelse og videnskabens anbefalinger om den nødvendige klimaindsats«. Overgangen skal realiseres »på en måde, der medvirker til at understøtte den økonomiske udvikling, herunder vækst, konkurrenceevne og sunde offentlige finanser«.
 
Tvivlsom alliance med Konservative
De Konservative er med god grund tilfredse med lovforslaget og de aftaler, der ligger til grund for det. Her har man givet de Konservative en vetoret over for den langsigtede klimapolitik.
Man har fået de Konservative til at skrive under på regeringens 40 procents-målsætning, altså at Danmarks udledning af drivhusgasser i 2020 skal reduceres med 40 procent i forhold til niveauet i 1990. Men målsætningen er ikke skrevet ind i loven, og hvis den ikke realiseres på en måde, der i de Konservatives øjne »fastholder erhvervslivets konkurrenceevne og sikrer vores arbejdspladser«, må man ifølge de Konservative udsætte målsætningerne.

Derfor er de Konservatives engagement tvivlsomt. Og efter et valg vil det næppe modstå pres fra Venstre. Lars Løkke Rasmussen afviste straks aftalerne og gik i offensiven for at svække den energiaftale, Venstre selv er med i, og som skulle give hovedparten af de 40 procents reduktion.

Argumentet for, at de Konservative skulle med i aftalerne, var, at det øger chancerne for, at en kommende borgerlig regering ikke straks skrotter loven. Det er ikke alene et spinkelt håb. Det er også en farlig logik, som Enhedslistens forhandlere desværre er gået ind på. Hvad bliver det næste område, hvor vi skal lægge vores centrale krav i mølposen for at få en allieret i højrefløjens rækker?
 
Klare krav
Kun en fornyet mobilisering fra miljø- og solidaritetsbevægelser og fra de mere miljøbevidste dele af fagbevægelsen kan ændre styrkeforholdene og sætte kraftfulde klimatiltag på dagsordenen.
Mobiliseringen kræver klarhed om krav og alliancemuligheder. Det bidrager aftalen med de Konservative om en tandløs »klimalov« ikke til.

Nu må vi fra Enhedslisten gå ud med en klar kritik af lovforslagets begrænsninger og de liberalistiske bindinger på klimaindsatsen. Vi må fremlægge vores krav til en klimaplan, til grønne job og grøn omstilling. Kampen for en virkelig klimalov fortsætter.

—————————————–

Interesseret i mere debat om klimakrisen og kapitalismen? Så tag med på påskeseminar. Der vil blandt andet være workshops om skiffergas, landgrabbing og meget andet. Se nedenfor.
—————————————–

Påskeseminar – det er, hvad vi har!
Du er socialist. Du vil forandre verden.
Du er aktiv i din fagforening, dit elevråd, dit studenterråd eller i boligforeningen – eller du vil gerne være det.
Du er måske aktivt medlem af Enhedslisten – måske ikke.
Hvis du kan sige ja til bare en af disse muligheder, har vi et godt tilbud til dig. Igen i år inviterer SAP til rødt påskeseminar – med organiserede politiske diskussioner om både aktuelle og historiske emner.

Kom bag om overskrifterne
Brug nogle fridage til at få ny viden, udvikling af holdninger, diskussion, foredrag. Kom med bag om dagens overskrifter og de hurtige likes. Her er noget af programmet:
Sociale rettigheder eller velfærdsturisme?
Cannabis- Legaliseringsmodeller
Den globale økonomiske krise – årsager og retning
Tuzla – Bosnien-Hercegovina
Reformisme eller revolution
Tilbage til kødgryderne? – Kvinders vilkår under krisen
Folkebevægelsen og kampen mod EU
Skifergas – hvorfor ikke?

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php