Så slap vi omsider af med Uber. Et folketingsflertal satte en stopper for et eksperiment udi den tvivlsomme deleøkonomi, der vist mest handler om ikke at betale skat af det, der tjenes. Ubers exit er sikkert blevet fejret rundt om. Også små sejre skal fejres.

 

For Uber må det være blodig ironi, at den mest liberalistiske transportminister nogensinde ikke kunne sikre overlevelsen. For Liberal Alliance er prestigetabet tårnhøjt.

En teknisk "bagatel" kunne have sikret Ubers fortsatte virke. Havde man installeret sædefølere og taxametre i bilerne, og givet chaufførerne de lovbefalede sikkerhedskurser, så havde Uber også kunnet leve op til taxalovens krav. Det afviste Ubers ledelse – og så var det ud af klappen.

Dog kun for en stund. Uber bliver her i landet (med 40 arbejdspladser), og forventer, at om nogle år bøjer politikerne sig for, at Ubers teknologi ikke kan bremses af regler og fagforeninger.

Mens Uber får al opmærksomheden, så florerer de deleøkonomiske fiduser fortsat. Den private udlejningsservice, Airbnb udlejer i højsæsonen flere senge til turister end hoteller og kroer. Hotelbranchen klager da også over den unfair konkurrence, der gør det svært for dem at lønne de ansatte. Airbnb er et ureguleret område, hvor der ofte snydes med skatten, og hvor centralt beliggende ejendomme kun bruges til Airbnb-udlejning, hvilket er med til at presse priserne på det almindelige boligmarked kunstigt i vejret.

Af denne grund har populære byer som Berlin, Amsterdam og Barcelona grebet ind med restriktioner mod Airbnb, og forbyder nu at lejeboliger bruges til kortidsovernatninger.

På transportområdet sker der – trods skærpet fokus i perioden 2011-15 – øget social dumping*. Eksempler er der nok af: Fagforeningerne har ikke kunnet hindre Ryan Air i at operere fra danske lufthavne. Ej heller, at SAS, hvor den danske stat ejer 14 procent af aktierne – hårdt presset af Ryanair og Norwegian – nu opretter baser i England og Spanien. Det sker via et datterselskab i Irland (og Irland er som bekendt lig med skattetænkning), hvor flyene indregistreres. Formålet er at sænke lønudgifterne og andre afgifter, som SAS påstår er for høje i Skandinavien.
Allerværst er den sociale dumping indenfor lastbiltransporten. Siden 2011 er ca. 8.000 danske lastbilchauffører blevet erstattet af rumænske, baltiske eller filippinske chauffører. Under Thorning-tiden skete der begyndende forbedringer af forholdene. Der blev afsat 65 mio. kr. på finansloven til et "tungtvognspoliti", der skulle rydde op i de mange ulovligheder. Den bevilling røg, da Løkke kom til i 2015 – med støtte fra DF.

Når de blå partier ikke muntrer sig med at kalde social dumping for sund konkurrence, så er det højeste, de kan svinge sig op til, at tale om "velfærdsturisme" – dvs. hvor den vandrende arbejdskraft sender sociale ydelser, fx børnecheck, til hjemlandet. Et ret lille problem, sammenlignet med de grove forhold, der råder i store dele at transportsektoren. Her aflønnes en rumænsk chauffør af miljøvenlige IKEA med 3.500 kr. om måneden, og han har ikke mulighed for at holde fri som alle andre, men tilbringer fritiden i førerhuset, og opholder sig ellers på rastepladser, indtil han via mobilen dirigeres til næste transportopgave.

Det er ikke kun på det private arbejdsmarked, der foregår social dumping. Fx blev Banedanmark taget i at bruge et hollandsk transportfirma, der underbetalte sine chauffører. Også i kommuner og regioner er det galt, og på https://tema.3f.dk/stop-social-dumping kan man se, hvilke kommuner, der snyder, og hvor få, der klarer frisag. En oplagt opgave frem til kommunalvalget i november.

End ikke Folketinget holder sig tilbage. For en halv snes år siden, blev der brugt sort polsk arbejdskraft til at renovere en ejendom i København, hvor folketingsmedlemmer fra provinsen overnattede. Både stat og kommuner bruger – om end i mindre omfang – Ryan Air, og har ikke tænkt sig at stoppe dermed.

Sådan er forholdene overalt i det meste af EU. Da EU ikke har vilje til at gribe regulerende ind med fælles-europæiske initiativer, tager Frankrig, Tyskland og Belgien nu selv fat på at rydde op. Opholder en chauffør sig i førerhuset på sin hviledag, idømmes både han og vognmanden store dagbøder. Holland har vedtaget en lov om, at udenlandske chauffører der udfører fragtkørsel i landet, er undergivet gældende løn- og arbejdsvilkår, herunder også arbejdstid mv.

En begyndelse, ja, men slet ikke nok til at tackle opgaven. Her er der brug for sociale protokoller for at sikre den vandrende arbejdskraft. Protokoller, der giver retslig sikkerhed for, at faglige og sociale rettigheder altid vejer tungere end det indre markeds regler om arbejdskraftens frie bevægelighed.


* Social dumping er, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i Danmark til en (langt) lavere løn og ringere arbejdsforhold end deres danske kolleger. Ofte udføres arbejdet af udenlandske firmaer, som ikke betaler skat eller moms i Danmark, bryder arbejdsmiljøloven og blæser på de ansattes sociale rettigheder.

Opslået i Uncategorized

single.php