For nogle er det blot 22 spillere, der løber rundt efter en bold. For andre et intelligent, kollektivt og smukt spil, der begejstrer verden over og drager tilskuerne ind i et drama.

 

Her lige op til det helt store – VM i fodbold – er der udkommet en bog om – ja, netop fodbold, der har det hele med. I hvert fald for dem, der elsker fodbold, som Peter Møller fra DRs fodboldmagasin hver søndag aften vil sige.

 

Bare fodbold? Jamen, fodbold har det hele, skriver forfatteren Simon Critchley, som er fodboldentusiast og professor i filosofi ved New School for Social Research i New York City. Han er englænder og ivrig Liverpool FC-fan. Critchley vil finde en mening med de voldsomme kræfter, fodbold på alle planer slipper løs.

 

Næppe noget tilfælde, at forlaget KLIM i Aarhus udgiver en sådan bog lige før VM i Rusland denne sommer. Bogen er, som forlaget skriver “en lekture til fodboldinteresserede, der vil bag om spillerbiografiernes overflade – drevet af fodboldelskerens uforbeholdne kærlighed i vekselvirkning med både olympiske og analytiske blik.”.

 

Men forfatteren er mest til klubfodbold. Hans begejstring for Liverpool FC er gennemgående i hele bogen. Uanset hvad læserne må mene om denne klub, bliver man revet med. Fra familierelationen – far/søn – til klubbens store spillere gennem historien til ikke mindst den positive omtale af klubbens træner siden 2015, tyskeren Jörgen Klopp.

 

Kollektivet

I modsætning til sportsgrene som golf, tennis og andre er fodbold ikke en individualistisk sport. Det handler om holdet, og er derfor i sit væsen en samarbejdende aktivitet. Et organiseret hold er kendetegnet af en uophørlig dialektik mellem gruppens forenede kollektive aktivitet og de understøttende, kreative individuelle aktioner fra de spillere, hvis væsen kun er givet gennem holdet. Og Simon Critchley indrømmer, at han bevæger sig ud på dybt vand: At fodboldens egentlige politiske form er socialisme – “frihed opleves ikke løsrevet fra andre mennesker, men kun i og gennem forening med andre mennesker, hvor kollektiv handlen både integrerer og ophøjer individuel handlen”.

 

For tilhængerne, fansene, handler det også om kollektivet/fællesskabet. En journalist på The Guardian citeres: “Flertallet af klubberne i Premier League har rod i enten en lokal kirke eller en lokal pub…. Et levende modbevis på den thatcheristiske opfattelse, at der ikke findes noget sådant som et samfund.”

 

Dette står i kontrast til, hvad det internationale fodboldforbund, FIFA med base i Zürich, står for: Autokrati og korruption. Og forfatteren skriver. “Beskidte penge, ofte fra stærkt mistænkelige kilder. Fodboldsporten er blevet varegjort, mættet med sponsorer og den mest vulgære og stupide form for branding”. Eksempelvis valget af Qatar som værtsnation for VM i 2022. VM i fodbold skal afholdes om sommeren og ikke om vinteren. Det har FIFA og Qatar fået ændret, så det bliver om vinteren. Simon Critchley så gerne, at Qatar blev erklæret for en slyngelstat, og at landet fik frataget VM-værtskabet.

 

Forfatteren fortsætter: “Sporten er blevet en kommerciel og til tider ulidelig forestilling i den periode af kapitalismen, vi forsøger at komme igennem med livet i behold”.

 

Et drama

Men fodbold er så meget mere, og det er det, forfatteren på alle mulige måder vender og drejer, såsom henrykkelse og begejstring – ja, sansernes ekstase, som han skriver. Fodbold er drama, og fodbold er “et teater for differentieringen af identitet – et teater, der udspiller sig selv, og hvor spillerne og tilhængerne opfører deres drama under skæbnens hjul. Det er dette skæbnesvangre drama, vi frivilligt underkaster os, når vi ser en kamp.”

 

Forfatteren omtaler og anvender adskillige folk indenfor de områder, som fodbold berører – og “fodbold er alt!”  Kendte teoretikere anvendes: Kant, Hegel, Marx, Benjamin, Sartre, Heidegger, Brecht (episk teater) og mange andre.

 

Hvad så med nationalismen, her foran dette VM i Rusland? Kan vi blot ignorere eller nedtone det nationale tilhørsforhold? Selvfølgelig ikke. Som der siges i bogen: Fodbold er uden tvivl et massepsykologisk fænomen, der kan frisætte de mest outrerede former for stammetænkning på klubniveau og den grimmeste form for nationalisme på nationalt niveau. Uden tvivl.

 

I fodbold kan man også drømme og lære om steder, man aldrig har været eller nogensinde vil komme. Som dreng læste nærværende anmelder mange fodboldbøger og hæfter om lande, byer og så videre. Bøger, der nok og ganske vist med Simon Critchleys ord – var dårlige bøger om fodbold, især spillerbiografier skrevet af ghostwriters. Denne bog er noget ganske andet. Den bedste om emnet, jeg har læst.

 

Fælles oplevelse

Om forholdet mellem tilskuere og spillere skriver forfatteren, at tilskueren ikke er i spillernes tjeneste eller sekundær i forhold til dem. Han mener tværtimod, at tilskueren er den overordnede i forhold til spillerne på banen. Tilskuerne  – og her anvender han Jean-Paul Sartre – bliver til en sammensmeltet gruppe, en kompakt og forenet kraft forenet af en loyalitetsed.

 

Voldsbegrebet overser Simon Critchley ikke. Hooliganismen som en tradition for chauvinistisk brutalitet, der er udbredt rundt om på kloden.

 

Fodbold er arbejderklassens ballet. Fodbold er en oplevelse af henrykkelse: I 90 minutter udfolder et andet forum sig fra hverdagens rutine: Det er en ekstatisk, flygtig – og fælles oplevelse.

 

Fodbold har en dobbeltkarakter for forfatteren. Kærlighed, begejstring for spillet – uden for og på banen – får Simon Critchley rigtig godt beskrevet og analyseret. Men virkelighedens fodboldverden er også kapitalisme, varegørelse, kolonialisme, nationalisme, massepsykologi, patriarkat og den lovlige kodificering af vold. Forfatteren nævner disse begreber med afsky. Naturligvis indgår fodbold overalt i den neoliberale globaliserede verdens rædsler.

 

Forfatteren skriver som en slags afslutning på nævnte problemstilling, at fodbold ikke gør os blinde for eksistensen af den verden. Uanset denne verden er fodbold – med hans afsluttende ord: henrykkelse og frydefuld øjeblikke af drama og skønhed, forening mellem spillere og blandt tilhængere – den sanselige ekstases fortryllelse. Og ja, det hele indgår i en verden, der skriger på forandring.

 

Bogen er absolut værd  at anskaffe sig – også i disse VM dage og uger. Bagefter ikke mindre værd at læse.

 

 

Simon Critchley: Hvad vi tænker på når vi tænker på FODBOLD

Forlaget KLIM. 208 sider. 200, – kroner

 

Opslået i Anmeldelse, Facebook, Sport og fritid

single.php