Folkeskolereformen, som 2013 blev tvunget ned over skolerne, indeholdt mange forringelser. Bl.a. blev eleverne introduceret for heldagsskoler og tvungne lektiecaféer. Lærerne måtte finansiere disse ændringer med at vinke farvel til forberedelsestiden og sige goddag til pædagoger og andre faggrupper i undervisningen.

 

I dag er størstedelen af folketinget enige i, at reformen mislykkedes. Derfor forsøger regeringen, med hjælp fra Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, at rette op på nogle af de fejl som de selv indførte for blot seks år siden.

 

For det første sletter de 2,25 timers undervisning om ugen for 0.-3. klasserne. Det samme kommer til at være muligt at søge om for 4.-9. klasserne. Dette muliggør f.eks. to-lærerordninger eller bare mindre skoletid. Problemet opstår, når det, skolerne kan fjerne, er den understøttende undervisning. For samtidig med at man forkorter skoledagen, tilføjer man flere sprogfagstimer, historieundervisning og billedkunst. Alt i alt fjerner denne justering af folkeskolereformen altså den eneste del af undervisningen, som ikke fokuseres på tests og eksamener. Noget andet er så, at indholdet af den understøttende undervisning er uklart og ofte en stressfaktor for den stakkels lærer, der skal finde på et eller andet. Det er grunden til, at mange skoler vælger at konvertere store mængder til tolærertimer.

Det skal nævnes, at der tilføjes 200 millioner til den understøttende undervisning, selvom mange af timerne sløjfes. De 200 millioner er nærmest de eneste penge, som tilføjes skolerne gennem forslaget. At der skal forberedes flere faglige timer og mindre understøttende undervisning er også noget, mange lærere kommer til at kunne mærke på den i forvejen knappe forberedelsestid.

 

Udspillet indeholder dog også gode elementer. F.eks. er det “aftalt at der skal bruges færre vikarer i skolen”. Dog er der ingen planer om, hvordan det skal ske. Vikarer er jo blandt andet udtryk for stressrelateret fravær, og udspil, der vil give færre vikarer uden at adressere årsagen, er tom politisk snak. Desuden skal elevplanerne skal forenkles, men sidst elevplanerne blev ‘forenklet’, kom der nye mål, eleverne skulle opfylde, og lærerne skulle registrere.

 

Alt i alt indeholder aftalen nogle gode tiltag, såsom øget didaktisk frihed, bedre finansieret understøttende undervisning osv. Men nogle af hovedudfordringerne, som skolerne står med, adresseres ikke. For at kunne løfte vores folkeskoler må vi kigge på emner som lærernes arbejdsvilkår, inklusionskravene, præstationspres blandt elever og kæmpeklasser.

 

Opslået i Facebook, Uddannelse

single.php