Der er ingen strejkeromantik blandt sygeplejerskerne. Ude på afdelingerne mærkes stadig følgerne af 8 ½ ugers strejke.

 

Mange er vrede og frustrerede. Andre har opgivet og kasseret sygeplejenålen. Sundhedskartellet sprængte rammen og betegner strejken som en succes. Men hvad siger helt almindelige sygeplejersker om strejken? Jeg besøgte min tidligere afdeling for at få et svar på det.

Foran sygeplejerskernes kontor sidder tre patienter. Den ene har siddet der siden morgenmaden, de to andre venter bare. Snakken går lidt om maden, men mest om ventetiden.

»De skulle have set til mig i går – men så var min sygeplejerske gået,« siger en ældre dame i kørestol.

»Det jo ik’ fordi jeg ikke godt forstår, de har travlt – men det er sgu utroligt, at man altid er til sidst,« siger en yngre kvinde.

Håbefuldt kigger de op, når en hvid kittel suser forbi. Men sygeplejerskerne har travlt og undgår øjenkontakt. De har ikke tid til at blive stoppet.

»Undskyld, NU kommer jeg,« bliver der så endeligt sagt fra Anna, sygeplejerske på afdelingen, der stopper op og kører den ældre dame ind på stuen.

 

Tvivler på resultatet
Anna har arbejdet på afdelingen i to år. Hun møder mig på kontoret. Konflikten i foråret var første gang, hun oplevede en strejke.

»Jeg var i nødberedskab under strejken. Vores patienter fik udsat deres undersøgelser og behandlinger. Det var hårdt at være på arbejde under konflikten, og vi udsatte vores nærmeste arbejdskolleger for meget ekstraarbejde. Der var et kæmpe oprydningsarbejde efter konflikten. Vi er jo ikke bare en virksomhed, der lukker produktionen og begynder forfra. En STOR arbejdspukkel ventede bagefter.«

Anna er glad for sit arbejde, men hun tvivler på resultatet af strejken:

»Hvem var det egentlig, vi ramte med strejken? Vores patienter, kolleger og os selv? Ikke en eller anden styg arbejdsgiver. Vores fag har et imageproblem, og nu har vi rigtig fået skræmt de unge væk fra faget. Der må være andre måder end strejke. Jeg er slet ikke motiveret for at fylde strejkekassen op. Jeg VIL bare ikke strejke igen,« siger Anna.

Sundhedskartellet, der samler sundhedsansatte fra 11 forbund, strejkede i foråret 2008 i 8 ½ uge. Kravet var en økonomisk ramme på 15 procent til løn og en ligelønskommission. Resultatet blev på 13,3 og nedsættelsen af en lønkommission. Under strejken var ca. 16.000 sygeplejersker udtaget til at nedlægge arbejdet, og der var nødberedskab på afdelingerne for at sikre den nødvendige pleje og behandling.

 

»Nålen betyder meget«
Anna er ikke alene om frustrationerne over strejken. Samme toner lyder fra andre fagforbund i Sundhedskartellet. For nylig viste en undersøgelse fra Danske Fysioterapeuter, at medlemmerne ikke havde lyst til at gå i konflikt, men at de ikke så andre udveje. Og trods alt skabte konflikten stor opmærksomhed hos befolkningen. Sygeplejersker har siden luftet deres utilfredshed i fagbladet, på nettet og på afdelingerne. Flere sygeplejersker har også deponeret deres sygeplejenål og meldt sig ud af fagforeningen. Anna har også overvejet at melde sig ud.

»Nålen betyder meget for mig. Den er en slags symbol på faget. Patienterne bruger den, når de skal se forskel på os og assistenterne. De fleste der har meldt sig ud vil bare klare sig uden fagforeningen. Andre har meldt sig ind i det faglige hus(gul fagforening). De har fået mange indmeldelser og har derfor lavet en gratis sygeplejenål, så DSR ikke har monopol,« fortæller Anna.

 

Synd for patienterne
Katrine er tillidsrepræsentant på Annas afdeling. Hun støder til os på kontoret. Hun havde travlt under strejken. Katrine arbejdede næsten i døgndrift med at få nødberedskabet på afdelingen til at hænge sammen, med at mobilisere til aktiviteter og tale gejsten frem i kollegaerne. Efter strejken knoklede hun med konfliktafregningerne, hvor flere fik udbetalt det forkerte beløb.

»Vi har diskuteret strejken mange gange. Selvfølgelig undervejs, men også her bagefter. To af mine kolleger har meldt sig ud. De synes, strejken blev håndteret alt for dårligt,« fortæller Katrine.

»Jeg forstår godt kritikken, men strejke kan blive nødvendig igen. Men næste gang skal det helt sikker håndteres anderledes. Fx kan vi godt udtage sygeplejersker til strejken mere strategisk, uden at så mange bliver taget ud. Mange synes, det er synd for patienterne, og i situationen tæller det højere end lønnen,« forklarer Katrine.

 

Hverdagens dilemma
Ugebrevet A4 har netop offentliggjort en ekspertundersøgelse af, hvilke forbund der er mest magtfulde. Dansk Sygeplejeråd (DSR) er på en tredjeplads, men kritiseres for at have valgt en fejlagtig strategi, hvor strejkekassen blev tømt, og medlemmerne nu er sure. ”Problemet er, at mine kolleger føler, at de har svigtet patienterne og dermed deres egne idealer for god sygepleje. Det er svært at se resultatet på bundlinien. Strejken har bare skabt mere arbejde og sygere patienter. Dilemmaet er, at man både skal tænke på sig selv, men også på patienterne. Det står vi i hver dag. Strejken har forstærket den følelse, og det skal italesættes,« siger Katrine.

Anna bryder ind:

»Men DSR har bare så travlt med at tale om, at OK08 var en succes. Det er så selvbekræftende og selvforherligende, at evnen til at se på sig selv med kritiske øjne er forsvundet. Jeg tænker nogle gange på, om DSR bevidst udtaler gang på gang, at det var en sejr at sprænge rammen med en halv procent for at overbevise sig selv om, at det var en sejr. Dilemmaet er, at vi kæmpede i flere uger, den længste strejke nogensinde, og alligevel vandt vi ikke. Det skal siges højt.«

 

Synspunkterne skal frem
En medlemsundersøgelse fra DSR viser, at 40 pct. angiver, at det vigtigste fokus under konflikten var at sikre mere i løn, 24 pct. at det vigtigste var debatten om fremtidens sundhedsvæsen, og 16 pct. at det var ligelønsproblematikken. Flertallet mener, at DSR havde størst gennemslag med kravet om en ligelønskommission og ligelønsdebatten. Omvendt mener hver femte sygeplejerske, at DSR ikke havde gennemslag med nogen politisk dagsorden.

»Man kan så undre sig over, at når kun 16 procent anser spørgsmålet om en ligelønskommission som det vigtigste, at det er det, DSR havde størst gennemslagskraft på og ikke bedre løn,« er Annas kommentar.

Lønkommissionens arbejde skal være færdigt inden de næste offentlige overenskomstforhandlinger i 2011.

»Og så det slut med alt den kommissionssnak. Vreden skal samles op og rettes det rigtige sted hen,« siger Katrine om de næste forhandlinger.

»Vi ved jo godt at DSR gjorde hvad de kunne, regionerne havde ikke nogen ordentlig økonomi og vores reelle modstander var finansministeren,« siger Anna.

En patient ringer fra en stue, og Anna bryder op.

»Min oplevelse, fra det virkelige liv, er, at de fleste sygeplejersker, på et eller andet plan, er utilfredse, enten med håndteringen af konflikten, eller med udfaldet, men jeg tror desværre, snakken fortaber sig, inden den når DSR. De synspunkter skal frem, ellers bliver det svært at skabe samling om vores krav,« slutter Katrine og går ud til patienterne på gangen.

Læs mere om strejken i foråret 2008:

Sundhedskartellets evaluering af OK 08Ugebrevet A4’s analyse om magtforholdet mellem fagforbundene

Fysioterapeuter vil helst ikke strejke

 

 

Medlemsundersøgelse blandt sygeplejerskerne:

  • Over halvdelen af medlemmerne vurderer samlet set DSR’s rolle under konflikten positivt, 18 pct. negativt og 28 pct. hverken-eller. Det fremgår af tilbagemeldinger fra et repræsentativt panel af medlemmer på 3.152 personer. Næsten 90 pct. af dem bidrog til evalueringen. Desuden har 755 medlemmer benyttet sig af muligheden for at give deres mening til kende via Dansk Sygeplejeråds hjemmeside.
  • 40 pct. af panelets medlemmer angiver, at det vigtigste fokus under konflikten var at sikre sygeplejersker/Sundhedskartellets medlemmer generelt mere i løn, 24 pct., at det var vigtigst, at DSR markerede sig i debatten om fremtidens sundhedsvæsen, og 16 pct., at der blev sat fokus på ligelønsproblematikken.
  • DSR havde størst gennemslag med kravet om en ligelønskommission og ligelønsdebatten, mener flertallet. Omvendt mener hver femte sygeplejerske, at DSR ikke havde gennemslag med nogen politisk dagsorden.

 

Opslået i Uncategorized

single.php