EUs fremtidsplaner er draget i tvivl efter at et irsk nej i folkeafstemningen om Lissabon-traktaten. 53 pct. stemte nej. Irerne var de eneste land i EU, der havde muligheden for at stemme om traktaten, der af kritikere beskyldes for at være en kopi af den forfatningstraktat, befolkningerne i Frankrig og holland forkastede i 2005.

 

"En sejr som bør mane til eftertanke for den EU-elite, der med alle midler forsøger at gennemtvinge EU-traktaten. Afgørende er nu at det irske nej respekteres og at traktatens fald erkendes". Sådan skrev Enhedslisten samme dag, som afstemningsresultatet forelå.

 

Søren Søndergaard, der repræsenterer Folkebevægelsen mod EU, udtalte et par dage efter afstemningen i Irland:

"EUs udenrigsministre bør stoppe ratificeringen
– Det irske nej udtrykker langt mere end det irske folks modstand. Respektér nej’et eller giv os folkeafstemning om hele Lissabon-traktaten, udtaler Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU, som opfordrer Per Stig Møller til at kræve et stop for ratificeringen

Det slovenske EU-formandskab mener, at det er risikabelt for medlemslandene, at erklære, at man vil redde Lissabon-traktaten, som 53,4 pct. af de irske vælgere afviste i sidste uge. Den tjekkiske præsident Vaclac Klaus har erklæret traktaten død og konstateret, at ratificeringen ikke kan fortsætte. Og i følge The Sunday Times vil den britiske premierminister Gordon Brown ofre traktaten for at forhindre udviklingen af et EU i to hastigheder.

– Regeringerne i EUs medlemslande vil gøre klogt i, at lytte til befolkningerne frem for kommissionens overbureaukrater i Bruxelles. Det er nu tredie gang, at en befolkning har afvist projektet. Den folkelige modstand er ikke blot i Irland. Derfor må de øvrige regeringer respektere nej’et eller give os en folkeafstemning om hele Lissabon-traktaten, udtaler Søren Søndergaard, der er medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

– Jeg opfordrer den danske udenrigsminister Per Stig Møller til at kræve et stop for ratificeringen af Lissabon-traktaten i respekt for det irske nej og for EUs egne spilleregler, når han mødes med sine kollegaer i EU i dag."

SI vil i næste nyhedsbrev følge op på den krise i EU, som den irske folkeafstemning har udløst.

 

Opslået i EU

single.php