Der har været meget fokus på indsættelsen af Venezuelas forfatningsgivende forsamling (ANC) for nylig. Der har til gengæld stort set ingen opmærksomhed været på den genklang, som indsættelsen har vakt blandt græsrodsorganisationer, eller de mange forslag, der er blevet drøftet lokalt i lyset af mulige forfatningsmæssige forandringer.

ANC blev foreslået af Venezuelas præsident Nicolas Maduro som et redskab til at finde en fredelig og demokratisk løsning på den politiske uro, der havde været i landet igennem flere måneder. Den skal få repræsentative aktører til at tage sig af nuværende økonomiske og politiske krise, og den skal drøfte forslag til forfatningsreformer, der dog, såfremt de vedtages i forsamlingen, skal ud til folkeafstemning.

Maria Helena Ramirez, der er aktivist i den Revolutionære alliance for kønslig og seksuel mangfoldighed (ASGDRe) og studerende ved Venezuelas Bolivarianske Universitet, har talt med Federico Fuentes fra ‘Green Left Weekly’ om, hvad afstemningen om ANC har betydet for græsrodschavisterne – tilhængere af de fattiges bolivarianske revolution, som den afdøde socialistiske leder Hugo Chávez satte i gang – og de forfatningsmæssige ændringer, som ASGDRe ønsker debatteret.

MHR: Kan du sige lidt om, hvad afstemningen om den nationale forfatningsgivende forsamling (ANC)  den 30. juli har betydet – hvad skete der den dag, hvordan med valgdeltagelsen og den indflydelse, som den har haft på den politiske situation?

FF: Betydningen af valget 30. juli er i venezuelanernes øjne større end selve det, at det blev afholdt, det betegnede et kritisk vendepunkt, hvor folket gennem et valg kunne udtrykke sig om to meget forskellige grundopfattelser.

Den ene gik ud på, at det drejede sig om at støtte terrorisme med henblik på at omstyrte regeringsformen; den anden, at der skulle vælges repræsentanter for græsrodsorganisationer over hele landet til en national forfatningsgivende forsamling, der skulle diskutere og godkende de beslutninger, der skal til for at løse de nødvendige problemer.

Det viste sig, at 8.089.320 stemte for de løsningsforslag, som var blevet udtænkt, overvejet, udvalgt og realiseret af ANC.

Så det, der var vigtigt, var, ved folkets hjælp, at beslutte sig for, at vi som samfund vil bevæge os fremad med at klare alle de ting, der skal klares.

For eksempel: Hvordan skal vi komme terrorismen til livs? Hvordan skal vi nå frem til mere effektive beslutninger om kontrol af priser på fødevarer og andre fornødenheder? Hvordan kan vi skabe et nyt stærkt grundlag for at opbygge en økonomi, der ikke er afhængig af olie? Hvordan kan vi skabe grundlaget for anerkendelse af  et mere mangfoldigt samfund, der f.eks. omfatter ret til ægteskab for bøsser og lesbiske, og hvor kvinder har ret til at bestemme over deres egen krop (bl.a. ret til fri abort under betryggende forhold).

På denne dag, den 30. juli, gik en landsdækkende bevægelse af tilhængere ud for at stemme. At få mere end 8 mio mennesker til at stemme for et forslag, lyder nemt nok, men det er det ikke, især ikke, hvis folk ikke rigtig tror på forslaget eller støtter det. Det er vigtigt at slå fast, at det i det meste af landet var muligt at stemme uhindret og i fred, men i nogle delstater forsøgte terroristiske oppositionsgrupper fysisk at forhindre folk i at stemme. De blokerede gaderne, truede med at dræbe vælgerne, og der var afstemningssteder, der blev brændt ned, samt andre voldshandlinger i gaderne.

I Altamira, et område øst for Caracas, var der stort set ingen, der fik lov at stemme, fordi de overtog området . Da politiet kom til for at få situationen under kontrol, så folk kunne komme til at stemme, begyndte terroristerne at kaste molotovcocktails efter dem.

Det er altså vigtigt at slå fast, at der var mange mennesker, der ikke var i stand til at stemme, enten på grund af trusler eller fordi det ikke var muligt for dem at komme frem til afstemningsstederne.

På trods af det var der mere end 8 mio, der stemte.

Afstemningens betydning har allerede kunnet mærkes i gaderne, efterhånden som landet langsomt vendte tilbage til normale tilstande.

På grund af dødstrusler fra disse terroristgrupper, så har chavisterne af sikkerhedsgrunde været meget forsigtige, når de bevægede sig omkring i gaderne. Men om morgenen den 31. juli, da kunne man igen mærke den chavistiske gejst i gaderne, folk smilede, det var et enormt løft for kampånden, lige dér, hvor der var allermest brug for den.

Flertallet af dem, der bor i Venezuela, har endnu en gang vist verden, at vi bakker op om vores bolivarianske revolution, vores præsident og forslaget om en national forfatningsgivende forsamling som den rette vej fremad.

MHR: Forud for afstemningen fremlagde ASGDRe en politisk platform til diskussion i ANC og også mere bredt. Hvad gik nøglepunkterne ud på, især med hensyn til den situation, som et køns- og seksualitetsmangfoldigt samfund vågner op til?

FF: Nogen af de nøglepunkter, der var blevet bragt frem forud for valgene, var:

– Retslige handlinger, der sikrer, at hadforbrydelser, kvindedrab, diskrimination ud fra seksuel orientering, ytringer og offentlig adfærd, samt kønsidentitet, bliver mødt med en straf, der svarer til den pågældende forbrydelse, samt tilsvarende erstatninger og anden godtgørelse.

– Garantier  for, at kollektivt ejerskab af jord, af  og produktionsmidler, der er beslaglagt af arbejderne, er uigenkaldeligt, og fremme nye modeller for økonomiske relationer, der er baseret på folks behov i stedet for profit.

– Garantere sammekøns-ægteskaber og borgerlige partnerskaber til sikring af retten til at opbygge forskellige familietyper inden for det venezuelanske samfund.

– Eftersom køns- og seksualitetsmangfoldige unge er en af de mest sårbare grupper i befolkningen, så må der iværksættes foranstaltninger, der kan sikre, at de bliver ligestillet med hensyn til at få et ordentligt arbejde, bolig og uddannelse.

– Moderskab og faderskab skal være et frivilligt og individuelt suverænt valg for borgerne. For at dette kan blive til virkelighed, så er det nødvendigt, at kvinder har den fulde ret til at træffe beslutninger vedrørende deres egen krop, om de vil have børn, hvor mange børn de vil have, og hvornår de vil have dem. Staten må på ingen måde kriminalisere kvindens suveræne ret med hensyn til, om hun vil fortsætte sin graviditet eller ej.

– Naturen må anerkendes som et subjekt i politisk henseende, og som et sådant må biodiversitet beskyttes, og naturen kan ikke reduceres til at blive opfattet som en naturressource, der bare kan udvindes eller udnyttes.

MHR: Var der nogen af de kandidater, som ASGDRe støttede, som blev valgt til ANC? Hvordan har man tænkt sig at følge op på diskussionen om platformen?

FF: Vi støttede en platform, udformet af forskellige organisationer, som hed ‘Plataforma Popular Chavismo Braío’ (Folkets ukuelige chavistiske platform). Nogen af vores kandidater blev valgt til ANC.

Der vil blive åbne møder, hvor vi vil forsøge at holde debatten i gang, og hvor vi vil arbejde videre med forslag sammen med folk i vores område, så vi kan sikre os, at vi kan fremlægge vores forslag på den nationale forfatningsgivende forsamlings møder.

MHR: Hvad er jeres umiddelbare indtryk af ANC, hvis man ser på sammensætningen af forsamlingen og på dens første beslutninger?

FF: Jeg er personligt meget glad for, at det endelig er sket. Jeg byder det også velkommen, at det er en kvinde, der er blevet valgt som forsamlingens præsident. Jeg oplever, at ANC-medlemmerne er åbne over for forslag, , og at de bliver sig deres historiske ansvar stadig mere bevidst for hver dag, der går.

Deres første beslutninger har været stærke og klare med hensyn til at slå tonen an og skabe fælles gejst i forsamlingen, med en vision og en autentisk følelse af, hvori de virkelige problemer består, og et dybtfølt behov for at finde frem til holdbare og radikale løsninger.

De har også tilkendegivet respekt over for den udøvende og den dømmende magt, og de er ikke tromlet hen over nogen.

17. august 2017

Oversat fra Green Left Weekly af Niels Overgaard Hansen

 

Opslået i Latinamerika, LGBTQI, Venezuela

single.php