36 deltagere, økonomer og ikke-fagfolk fra Europa, Afrika, Asien og Latinamerika deltog i 3-dages arrangement.

Den 2-4 oktober afholdt IIRE (International Institute of Research an Education) sit første internationale ”Seminar om den Globale Økonomiske Krise”. 36 deltagere, økonomer og ikke-fagfolk fra Europa, Afrika, Asien og Latinamerika deltog i 3-dages arrangementet. Seminaret var åbent for forskellige tendenser på venstrefløjen.

Seminarets formål var at analysere karakteren og konsekvenserne af den aktuelle globale økonomiske krise, set fra politiske aktivisters synsvinkel og at styrke det globale netværk af marxistiske økonomer. Alle indlæggene vil – i nærmest fremtid – blive tilgængelige på podcast via IIRE’s hjemmeside. På nuværende tidspunkt er det muligt at downloade alle indlæggene i mundtlig form i en fil (på originale sprog, mere end 5000 MB).

Læs også Anders Hadbergs artikel, som mere grundigt præsenterer diskussionerne på seminart. 

Tre hovedspørgsmål var gennemgående i weekendens forskellige møder. For det første: hvad er krisens natur eller krisens årsager? For det andet: hvad er de sociale, økonomiske og politiske konsekvenser? Endelig: hvad er sammenhængen mellem den aktuelle økonomiske krise og den globale miljø- og fødevarekrise. Et grundigt blik på Keynesianismen, Ernest Mandel’s bidrag om lange bølger og økonomiske cyklusser og et (selv-)kritisk syn på diskussion og propaganda var aktiviteter, som krydrede debatterne.

Seminaret blev afsluttet med et velbesøgt offentlig møde om krisen. Gæstetalere var (nu afdøde) Chris Harman fra SWP (England) og IIRE-støtterne Michel Husson fra det Franske Nationale Institut for Statistiske og Økonomiske Studier og Claudio Katz  fra University of Buenos Aires.

Bliver kapitalismen reddet

Francois Chesnais (Frankrig) åbnede seminaret med en indledning om den rolle som den såkaldte ”finansialisering” af økonomien har i den globale krise. Han slog fast at krisen hverken kan rubriceres som finansiel eller ”finansialiseret”. Den aktuelle krise har snarere sine dybe rødder i kapitalakkumulationsprocessen, som – idet den åbenbarer sine modsætninger – burde lede os til at se på produktivitetens dynamik, profitraten og dens fordeling. Diskussionen som fulgte udløste en debat om over-akkumulation versus under-forbrug som forklaringsmodeller for krisen.

Ozlem Onaran (Tyrkiet), Claudio Katz (Argentina) og Bruno Jetin (Frankrig) fremlagde rapporter om situationen i Europæiske, Latinamerikanske og Asiatiske økonomier. Debatterne beredte vejen for den dybere forståelse af hvordan krisen er blevet opfattet og håndteret i forskellige regioner. Deltagerne konkluderede at et væsentligt kendetegn ved krisen er manglen på tendenser til afkobling mellem lande og kontinenter. På den anden side er der samordnede og næsten eenstemmige bestræbelser på at redde kapitalismen.

Mandel og lange bølger

Michel Husson (Frankrig) og Klaus Engert (Tyskland) analyserede krisen indenfor rammen af teorien om de lange bølger. Ifølge denne teori, udviklet af IIRE’s grundlægger Ernest Mandel, er det muligt at anvende vigtige indre faktorer, f.eks. relateret til kapitalens logik og dens indre modsætninger til at forklare det generelle fald i akkumulationen, som begyndte i 1970’erne og som endnu ikke er afsluttet. Denne diskussion åbner muligheden for at der kan opstå en ny bølge af økonomisk vækst og kapitalistisk akkumulation afhængig af ydre faktorer som f.eks. en radikal forandring af styrkeforholdet mellem klasserne.

Eric Toussaint (Belgien) understregede at der ikke er nogen automatisk sammenhæng mellem på den en side det faktum at krisen er blevet betalt af arbejderklassen og den brede befolkning på på den anden side øgede sociale kampe. Politiske, ideologiske og organisatoriske faktorer vil også spille en rolle i udviklingen af kampene.

Klima- og fødevarekrise

Esther Vivas (Spanien) og Daniel Tanuro (Belgien) tilførte en fundamental analytisk dimension med deres indlæg: Den økonomiske krise kan betragtes adskilt fra den globale miljø- og fødevarekrise. Vivas fremlagde fødevarekrisens årsager: Den nuværende model for landbrugsproduktion er i stor udstrækning årsag til klimaforandringerne. Tanuro demonstrerede hvordan den herskende klasses svar på klimaforandringerne er utilstrækkelige, urealistiske, irrationelle og endog sætter os i endnu større farer. Han argumenterede for at øko-socialister skulle kæmpe for stop for unødvendig produktion, omskoling af arbejdere i de berørte sektorer og udvikling af en ny model for landbrugsproduktion, styret af radikale anti-kapitalistiske målsætninger.

Alt i alt, afslørede analyserne at krisen er en systemkrise at de, der betaler for den, er arbejderklassen og den brede befolkning og at det nu, mere end nogensinde, er nødvendigt af skabe et frigørende, globalt, anti-kapitalistisk og øko-socialistisk projekt.

Opslået i Økonomi, Venstrefløj

single.php