Fjerde Internationale bekræfter sin solidaritet med alle de civile i Syrien, der har været udsat for bombninger, massakrer, tortur, sult og fordrivelser; bekræfter sin solidaritet med de demokratiske og progressive kræfter, som fortsat forsvarer forhåbningerne i et heroisk oprør. Syv år efter starten på det syriske oprør er det gradvist blevet omformet til en dødelig krig af international karakter, så situationen i landet er katastrofal i alle henseender.

 

Sandsynligvis er over en halv million døde og savnede, hvoraf over 80 procent er blevet dræbt af regimets væbnede styrker og dets allierede. Over 6 millioner er flygtet ud af landet, og 7,6 millioner er internt fordrevet, ud af en befolkning på 22,5 millioner i 2011. Over 80 procent af befolkningen lever under fattigdomgrænsen. Verdensbanken vurderede i juni 2017, at omkring en tredjedel af alle bygninger og næsten halvdelen af alle skoler og hospitaler var blevet skadet eller ødelagt.

 

Mod Assad-regimet og dets allierede, kontrarevolutionens hovedansvarlige

Fjerde Internationale fordømmer endnu engang barbariet fra det despotiske regime, som Assadfamilien og dens allierede står for, symboliseret ved offensiv mod det østlige Ghouta nær Damaskus i starten af 2018. Militære offensiver og bombardementer mod civile, herunder brug af kemiske våben, fortsætter i flere af de områder uden for Bashar al-Assad-regimets kontrol. Siden 2015 har regimet, som på det tidspunkt var i desperate vanskeligheder, tilsyneladende styrket sig selv og fået kontrol med en større del af landet i kraft af støtte fra sine russiske og iranske allierede, samt den libanesiske Hezbollah-milits. I dag kontrollere Damaskus næsten 60 procent af territoriet og over 80 procent af befolkningen.

 

Det er i denne kontekst, at statslige aktører med meget forskellige og endog modsatrettede politiske og økonomiske dagsordener, men som alle har bombet og bidraget til ødelæggelsen af Syrien, nu begynder at rejse spørgsmålet om genopbygning, hvis omkostninger for nærværende skønnes at beløbe sig til mere end 350 milliarder dollars. For Assad, hans familie og de forretningsfolk knyttet til hans regime, bliver genopbygningen set som et redskab til at konsolidere den magt, de allerede har og genetablere deres politiske, militære, sikkerhedsmæssige og økonomiske dominans, også med tvungen forflytning af befolkninger. Denne proces ville også styrke den nyliberale politik fra en dybt forgældet regime, som ikke selv har midlerne til at finansiere en genopbygning.

Samtidig står de lande, der er allierede med det syriske regime, specielt Rusland og Iran – efter deres direkte deltagelse i de værste forbrydelser mod befolkningen, men også Kina, i forreste række for at profitere økonomisk go strategisk på genopbygningen.

 

Jihadister og islamisk-fundamentalistiske kræfter taber terræn, men bevarer evnen til at ødelægge

 

Jihadisterne fra Islamisk Stat (IS eller ”Daesh”) har tabt langt størstedelen af de syriske og irakiske byer, som de havde besat. Kun isolerede grænseområder mellem Irak og Syrien er i øjeblikket under IS-kontrol, ud over nogle få lommer på syrisk område. Andre jihadistiske og salafistiske organisationer – nogle gange i opposition til Assad-regimet, samtidig med at de bekæmper de demokratiske kræfter – har også tabt terræn.

 

At disse organisationer har mistet kontrollen over store områder betyder imidlertid ikke, at de er forsvundet, eller at de ikke længere er i stand til at udføre terrorangreb.

 

Fjerde Internationale gentager sin modstand mod disse ultra-reaktionære organisationer, som udgør den anden side af kontrarevolutionen. Vi må aldrig glemme, at deres fremgang over for oprørets demokratiske kræfter skyldes i lige så høj grad manøvrerne fra det syriske regime, som over for verden forsøger at retfærdiggøre sin uhæmmede undertrykkelse, som den skyldes finansiering og udsendelse af rådgivere fra andre stater i regionen. Vi må understrege nødvendigheden af at få fat i kilderne til deres fremvækst: de autoritære regimer i regionen, som undertrykker alle former for demokratisk go social modstand, regional og international intervention, nyliberal politik, som skaber fattigdom for den brede befolkning.

 

Angreb på PYD, trussel mod kurderne

I januar 2018 lancerede den tyrkiske hær, med støtte fra islamiske og reaktionære militser fra den syriske opposition, en massiv offensiv på jorden og i luften mod den syriske nordvestlige provins Afrin, hvor den dominerende kurdiske befolkning er kontrolleret af det Demokratiske unionsparti (PYD) og Folkets Forsvarsenheder (YPG). Denne region er nu besat af tropper fra det tyrkiske militær og betalte syriske militser, som fortsætter med at begå brud på menneskerettigheder og tvangsforflytte befolkningen.

 

Den tyrkiske militæroperation mod Afrin og afvisningen fra den irakiske regering af resultatet af Barzani-ledelsens folkeafstemning om selvstændighed i det irakiske Kurdistan i oktober 2017 viser endnu en gang, at de internationale og regionale magter ikke har til sinds at se de kurdiske nationale forhåbninger eller ønsker om selvstændighed komme til udfoldelse. Det står klart, at Moskvas og Washingtons støtte til YPG på forskellige tidspunkter, såvel som YPGs støtte til den russiske militær- og luftvåbenkampagne sammen med Assads regime ved Aleppo i slutningen af september 2015 ikke forhindrede Ankaras militære aggression mod Afrin. I sin diktatoriske ambition ønsker den tyrkiske præsident Erdogan at knuse det kurdiske folk, såvel som ethvert demokratisk håb i hans eget land.

 

Fjerde Internationale bekræfter retten til selvbestemmelse for det kurdiske folk, en ret som antage forskellige former i de forskellige lande i regionen (som for eksempel uafhængighed, føderalisme eller anerkendelse af det kurdiske folk som en enhed med lige rettigheder inden for en stat). Vi hilser den heroiske beslutsomhed velkommen fra de kræfter, som fører an i kampen mod de obskure kræfter, selv om vi i større eller mindre grad kan udtrykke kritik af deres ledelser, særligt i Irak i forhold til Barzanis lederskab, men også i Syrien i forhold til PYDs taktik – samtidig med, at vi hilser de erfaringer med frigørelse, som de har gjort i Rojava, velkommen. Under alle omstændigheder er den bredest mulige solidaritet med det kurdiske folk nødvendig over for den voldsomme undertrykkelse, man lider under i Tyrkiet, Syrien, Irak og Iran, og som også kommer til udtryk i de europæiske landes praksis.

 

International solidaritet med alle dele af det syriske folk!

Alle de kontrarevolutionære kræfter har, trods deres indbyrdes rivalisering, handlet simultant for at smadre den syriske revolution.

 

– Uanset om det er dem, der støtter Bashar al-Assads regime (Rusland, Iran og deres militser), og som er indblandet i alvorlige krigsforbrydelser;

– de amerikanske og europæiske imperialister, som er kommet med principielle udtalelser om demokrati, men som har nægtet af tillade de demokratiske dele af oprøret at forsvare sig selv, og som også har bombet civilbefolkninger under dække af kampen mod terrorisme;

– det tyrkiske regime, som har brugt den syriske revolution til at fremstå som leder af ”Islams folk” og omdannet sig til en besættelsesmagt af dele af det nordlige Syrien og bombet byer for at bekæmpe kurdiske organisationer;

– eller Golf-staterne, som finansierer alle ultra-reaktionære bevægelser og militser, så længe de tjener deres interesser;

– og endelig Israel, som udfører målrettede bombardementer i Syrien for at svække Assad og forhindre Irans og Hezbollahs militære ekspansion, men som reelt styrker dem politisk.

 

På denne baggrund opfordrer Fjerde Internationale til:

– Stop for alle militære offensiver. Det betyder, at der må lægges det størst mulige pres for at frede de sidste områder, som har undsluppet regimet, og hvor hundredtusinder af forflyttede civile har søgt tilflugt.

– At fortsætte med at fordømme enhver udenlandsk intervention, som går imod forhåbningerne om en demokratisk forandring i Syrien, hvad enten det er som støtte til regimet (Rusland, Iran, Hezbollah) eller ved at udråbe sig selv som ”venner af det syriske folk” (Saudi-Arabien, Qatar og Tyrkiet, USA osv.). Det syriske folk, som kæmper for frihed og værdighed, har ingen venlig stat i deres kamp… selv om de kan forsøge at drage fordel af den imperialistiske rivalisering til at fremme sine egen interesser, samtidig med at de fastholder en politisk uafhængighed og autonomi.

– At bekræfte modstanden mod Assad-regimet og afvise, at det igen kan blive legitimeret internationalt, ikke at glemme krigsforbrydelserne, de titusinder af politiske fanger, der fortsat udsættes for tortur i regimets fængsler, de forsvundne, flygtningene, de internt fordrevne osv. En blankocheck i dag til Assad og hans forbrydelser ville være endnu en opgivelse af det syriske folk og deres heroiske oprør, og ville uundgåeligt styrke fornemmelsen af straffrihed for alle autoritære stater og tillade dem at knuse dres befolkninger, hvis de skulle finde på at gøre oprør. Ligeledes må alle de aktører, der har begået overgreb på menneskerettighederne mod civile, straffes for deres forbrydelser.

 

Minderne og de politiske erfaringer fra den revolutionære proces i Syrien må nu bruges til at (gen)opbygge en modstand, hvor de mange aktivister i eksil vil få en rolle at spille, og den internationalistiske solidaritetsbevægelse har et ansvar for at støtte udviklingen af disse netværk. Vi må genfremkalde de oprindelige mål i det folkelige syriske oprør for demokrati, social retfærdighed og lighed, imod alle former for racisme og religiøst snæversyn.

 

I dette perspektiv er det presserende at styrke alle bestræbelser over hele verden på at genskabe en ægte internationalistisk og progressiv solidaritet, fordømme alle de internationale og regionale imperialistiske magter uden undtagelse. Samtidig må vi gå imod nyliberal sikkerhedspolitik, racistisk og islamofobisk politik. Særligt kæmper vi imod den kriminelle politik med at lukke grænserne til de europæiske stater, som har gjort Middelhavet til en stor kirkegård for folk, der flygter fra krig, diktatur og fattigdom. Syriske flygtninge har ret til at blive tage imod med værdighed i de lande, de selv vælger.

 

Internationalistisk solidaritet med det syriske folk er mere nødvendig end nogensinde!

 

Udtalelsen blev vedtaget enstemmigt den 3. juni 2018 af Fjerde Internationales Forretningsudvalg (Bureau). Oversat fra International Viewpoint af Åge Skovrind

Opslået i Arabiske revolutioner, Facebook, Fjerde Internationale, Mellemøsten

single.php