For 28. gang afholder Fjerde Internationale International Socialistisk Ungdomslejr (ISUL), denne gang i Frankrig på et nedlagt rugby stadion. Stillet til låns af den lokale kommune.

af Jonathan Simmel

Igen i år forventes mellem 500 og 600 deltagere, og der må gerne være ny dansk rekord på over 30 deltagere – i nyere tid.

Diskussionerne, den politiske skoling og oplevelserne plejer absolut at ligge i topklassen på denne lejr med deltagere fra hele verden, primært Europa. Dette er i høj grad er grunden til, at flere af deltagerne kommer igen år efter år, men i år kan man forvente et særligt spændende program, da hele lejren vil stå i skyggen af ikke bare en økonomisk/økologisk krise, men også med helt nye revolutioner fra de arabiske lande, der skal vurderes, diskuteres og udveksles historier/viden om osv.

Hele lejren vil løbe af stablen fra den24. juli til den 30. juli. Der er fælles afgang fra København den 23. juli,og vi er hjemme igen den 31. juli.

Det er endnu for tidligt at sige noget om prisen for lejren, men sidste år (i Italien) lå den på 2.900,- for lejr, transport, mad osv. Pris og praktiske oplysninger vil hurtigst muligt efter påsken blive meddelt i blandt andet Socialistisk Information.

Allerede nu kan man dog melde sig som interesseret ved at sende en mail til sap@sap-fi.dk så vi kan give direkte besked når flere informationer forlægger.

Lejren vil have forskellige politiske temaer som: Feminisme – i praksis og teoretisk, diskussioner af bevægelses trategi og partiopbygning, anti-racisme og kampen mod højredrejning, imperialisme, klimakrise, faglige kampe, ungdommens rolle i klassekampen og meget mere.

Programmet er spækket med workshops om politiske temaer, møder med brandtaler om aktuelle kampe i forskellige lande, skolingsforum med længere teoretiske oplæg, internationale møder mellem forskellige lande, møder for bevægelsesaktive på tværs af grænser osv. Et program som burde tilfredsstille lidt for enhver smag. Men selvfølgelig også med en øl om aften i enten baren eller på det indrettede diskotek.

På lejren deltager personer fra alt mellem 15-30 år, og alle plejer at blive udfordret på netop deres politiske niveau, så man skal ikke være nervøs for noget.

Derudover er lejren selvorganiseret, hvilket vi sige, at det er deltagerne selv det træffer beslutninger omkring indretningen af lejren, lukketid for baren mm. Men også udfylder nogle af de lidt mere praktiske opgaver – på nær maden som folk udefra plejer at stå for.

Man kan  allerede nu blive medlem af gruppen: ”IV international youth camp ” på facebook (engelsksproget) eller som sagt sende en mail til sap@sap-fi.dk

Læs hele programmet (på engelsk)

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com