Socialdemokraterne vil tvinge etniske mindretalsforældre med dårlige danskkundskaber til at sende deres børn i vuggestue.

 

Socialdemokraterne vil i et nyt ghettoudspil tvinge etniske mindretalsforældre med dårlige danskkundskaber til at sende deres etårige barn i vuggestue, for at sikre at de lærer dansk.

Partiets socialordfører Mette Frederiksen er bannerfører for forslaget. Hun er ellers kendt for at profilere partiets sociale politik. Men nu går hun ind for tvangsfjernelser, hvis familierne nægter.

En ting er, at der hverken er respekt for mindretalskulturer eller noget ønske om at bevare og udvikle deres modersmål. Men den politiske linje strider også mod en temmelig enig sagkundskab.
Al seriøs forskning siger, at et minoritetsbarn lærer det dominerende sprog (dansk) bedst, hvis barnet kan sit modersmål så godt som muligt. En harmonisk opvækst forudsætter, at barnet bevarer sin identitet og mulighed for at tale med forældre og søskende på familiens eget sprog.

Modersmålet centralt
Modersmålet er en forudsætning for udvikling af en kulturel identitet, kommunikation mellem generationerne og evnen til at lære dansk. Mennesker skal være velfunderede i eget modersmål og i egen kultur for at kunne integrere et fremmed sprog og en fremmed kultur. Det viser som nævnt al forskning og erfaringsopsamling blandt folk, der arbejder med etniske mindretal, selv om der er nuancer og diskussioner.

Modersmål er andet end et teknisk hjælpemiddel. Det er en tankeverden, en kultur, en identitetsdannelse, osv. Dansk er indvandrernes og flygtningenes andetsprog. Et fremmedsprog, der derfor ikke må gå forud for udviklingen af modersmålet, selvom de etniske mindretal får nok så meget brug for at kunne tale, læse og skrive dansk og senere andre sprog.

Regeringens angreb
Da den borgerlige regering med støtte fra Dansk Folkeparti kom til magten i 2001, gjorde den sit til at underminere modersmålsundervisningen, som heller ikke den gang var noget at råbe hurra for.

Det, som sker på området i disse år, og som kan skærpes med socialdemokraternes forslag, er vanrøgt af etniske mindretalsbørn.
Pædagogikken og undervisningen må indrettes efter børnenes forudsætninger, i stedet for at indrette mindretalsbørnene efter det etniske flertal. Ved at underuddanne og misuddanne så mange børn og unge skaber regeringen (og socialdemokraterne) de sociale konflikter. Hvad koster eksempelvis det store frafald på tekniske skoler af unge med mindretalsbaggrund? Hvad koster "indvandrerbanderne"?

Hvad kan man forvente, når børn og unge af etniske mindretal ikke har haft succes i skolerne, og når de har mødt diskrimination over hele linjen?

To-sproget pædagogik
Etnisk ligestilling indebærer, at de etniske mindretal får mulighed for at udvikle både modersmål og dansk. Det centrale element er den to-sprogede lærer og den to-sprogede undervisning. Eller klasser med to lærere, hvor den ene lærer samtidig har kulturel kompetence, fordi hun kender sine landsmænds sprog, religion og øvrige kultur.

De tosprogede lærere og modersmålslærere må sikres ordentlige arbejdsforhold, så de ikke skal arbejde på mange forskellige skoler, og altid efter at de danske lærere er gået hjem. Der ligger her en kolossal samfundsopgave i at uddanne to-sprogede/to-kulturelle lærere, socialarbejdere, pædagoger og andre faggrupper. Foreløbig er det kun enkelte steder, hvor man har taget fat på denne opgave – og med succes.

Ud over at uddanne folk fra etniske mindretal kan man desuden ansætte to-sprogede og to-kulturelle medarbejdere, der ikke har en faglig uddannelse, som støttepersoner i bl.a. børnehaver. Støttepersonernes tilstedeværelse vil øge minoritetsbørns, unges og voksnes tryghed.

Sådanne tiltag indebærer nødvendigvis offentlige udgifter og investeringer, og støder mod den nedskæringspolitik, kommunerne fører på grund af regeringens snævre økonomiske rammer. Men det er i længden en god investering – såvel økonomisk som menneskeligt.

Mange lokalpolitikere argumenterer i reglen da også økonomisk for, at etniske mindretal skal spredes. Men det er ikke vejen frem.

Spredning?
Spredning har intet med integration at gøre. Integration afhænger af kvaliteten af den pædagogik og undervisning, børnene får. En spredning er heller ikke befordrende for sociale netværk, som er en støtte til en integration i positiv forstand og en slags forsvar mod kulturelle eller direkte overgreb fra repræsentanter for det etniske flertal.

I Århus er der sket en tvangsspredning af indvandrerbørn. Som et led i denne er Nordgårdsskolen, der ligger midt i Gjellerupplanen, blevet lukket. Der er for nylig lavet en undersøgelse af tvangsspredningen i Århus og dens påståede forbedring af elevernes sprogudvikling.

Rådkvinde fra Venstre, Louise Gade, konkluderer på baggrund af rapporten, at udviklingen må fortsætte. Undersøgelsen roses tillige af københavnske politikere. Rapporten ser imidlertid ikke på, om de undersøgte børn ville have udviklet deres danskkundskaber i deres tidligere distriktsskole. Eller hvis de ressourcer, der bruges til spredning, bl.a. bussing, havde været anvendt på en anden måde med nye tiltag. Undersøgelsen synes blot at skulle legitimere den politiske beslutning om bussing og lukning af skoler.

Tvang er ikke vejen, hverken når det gælder sprogudvikling eller god integration i det danske samfund. Netop modersmålet er fundamentet for tilegnelsen af andre sprog. De herskende politiske partier synes ikke at have lært meget af årtiers fejlgreb. Ville lignende krav også gælde danske børn og unge i andre lande, hvis forældrene ikke "makker ret", der hvor vores landsmænd bor og arbejder?

 

Opslået i Anti-racisme

single.php