Der er stor risiko for, at de jægersoldater, folketingsflertallet vil sende til Mali, i praksis kommer til at fungere som Frankrigs og en Vest-venlig centralregerings forlængede arm over for et nationalt mindretal, der ønsker selvstændighed eller selvstyre.

Enhedslisten vil ikke sende 30 jægersoldater ud i Malis ørken på FN-mission – og godt det samme.

 

Den militær-aktivistiske udenrigspolitik, som skiftende regeringer har ført siden 2001, har mødt forskellige reaktioner fra Enhedslisten. Krigene i Irak og Afghanistan mødte klar og aktiv modstand. Under borgerkrigen i Libyen støttede Enhedslisten først udsendelsen af danske kampfly, men da regeringen få dage efter fiflede med missionens formål og opgaver, trak Enhedslisten sin støtte. Tidligere har Enhedslisten stemt for at støtte FN-missionen i Mali med et militært transportfly. Endelig har Enhedslisten afvist at sende kampfly til Syrien og Irak i den aktuelle konflikt, men stemte for transporten af våben til kurderne.

Kamp for national selvstændighed
Det officielle formål med FN-missionen i Mali var fra starten at beskytte civilbefolkningen og etablere fred i området, hvor forskellige militære konflikter har fundet sted de seneste par år. Først og fremmest har den lokale befolkning i Nordmali, tuaregerne, kæmpet mod skiftende regeringer, som i årtier har domineret landet og har beholdt hovedparten af ressourcerne i syd omkring hovedstaden. Organiseret i flere befrielsesbevægelser har tuaregerne kæmpet for selvstændighed eller selvstyre.

Denne konflikt kompliceres af, at islamistiske Al-Qaeda-inspirerede militser bevægede sig fra Libyen, da kamphandlingerne her var slut, og ind i Mali. På grund af deres større kamperfaringer og ressourcer kom de hurtigt til at dominere kampen mod regeringen.

Ny-kolonialisme
Den tidligere kolonimagt, Frankrig, har længe haft en større militærstyrke i Mali og i flere nabolande. Frankrig har en lang historie med militære operationer i tidligere kolonier for at forsvare franske økonomiske interesser. Dette sker ofte i tæt samspil med fransk-venlige lokale magthavere og med et lokalt militær, hvis officerer er uddannede i den franske hær. Frankrig har trukket en del af styrken tilbage, men har i dag stadig 3000 soldater i området, heraf ca. 1000 i Mali i en såkaldt anti-terror-aktion.

Siden beslutningen om at sende det danske transportfly til Mali har tuaregernes organisationer – men ikke islamist-militserne – indgået en fredsaftale med regeringen, som også EU, FN, USA, Frankrig og den Afrikanske Union er en del af. Trods fredsaftalen er der stadig kamphandlinger ikke kun med islamisterne, men også mellem de tuareg-grupper, der er med i fredsaftalen, og regeringen. I dag er FN-missionens officielle formål at opretholde fredsaftalen mod alle kræfter, der angriber den.

Officielt formål kontra faktisk effekt
Er det da ikke et værdigt formål, som Enhedslisten også kunne være parat til at bidrage til? På papiret, måske. Problemet er, at der er så mange modstridende konflikter involveret på én gang, at man ikke kan være sikker på, hvilke kræfter og hvilken udvikling som de danske soldater faktisk kommer til at støtte.

F.eks. er der en stor risiko for, at den militære ledelse i højere grad identificerer sig med Malis regering end med oprørske tuareger. FN-missionen har allerede været aktiv over for ikke bare islamister, men også tuaregernes befrielsesbevægelse, mens der ikke er rapporter om indgreb mod regeringstropperne, som har gennemført overgreb på civilbefolkningen. Derfor er der også rapporter, der viser, at store dele af befolkningen i Nordmali ser FN-missionen som regeringstroppernes allierede, ikke som en neutral styrke.

Dertil kommer, at FN-missionen samarbejder med de franske tropper i området, den gamle kolonimagt. I begyndelsen af november skrev en tidligere fransk diplomat i Mali en kommentar i det franske dagblad Le Monde, hvor han anklagede de franske tropper for grove menneskerettighedsovertrædelser. Han henviste til officielle franske rapporter fra Forsvarsministeriet, der pralede af, at man henretter formodede terrorister uden nogen form for retssag – og ikke i forbindelse med egentlige kamphandlinger. Den franske hær praktiserer dødsstraf i Mali, som blev afskaffet i Frankrig i 1981, skrev diplomaten.

Det er disse tropper, som jægersoldaterne kan komme til at samarbejde med om fred i Mali. Hvad jægersoldaterne skal foretage sig, er ganske uklart. Det officielle mandat er efterretningsvirksomhed, men også ”…andre aktiviteter, f.eks. med henblik på imødegåelse af direkte angreb eller trusler.” Hvilken militær aktion vil ikke kunne forklares efterfølgende som ”imødegåelse af trusler”? Og hvordan skal nogen i Danmark – Forsvaret, regeringen, for slet ikke at tale om Enhedslistens folketingsmedlemmer – nogen sinde kunne kontrollere, hvad jægersoldaterne foretager sig? Endelig er der ingen klare retningslinjer for, hvad jægersoldaterne skal gøre, når de har taget fanger. Var der nogen, der sagde Afghanistan?

Der er med andre ord mange usikkerhedsmomenter og risiko for, at de danske soldater i praksis kommer til at fungere som Frankrigs og en Vest-venlig regerings forlængede arm ikke kun mod islamistiske terrorister, men mod en besværlig national minoritet, der kæmper for selvstyre. Det er også muligt, at FN-missionen og det danske bidrag i praksis kommer til at hjælpe med en fredelig udvikling Nordmali, hvor tuaregerne får tilført økonomiske ressourcer og opnår helt eller delvis selvstændighed.

Vi kan ikke stole på Forsvaret og regeringen
Men når vi skal tage stilling til at støtte sådan en aktion, så gør vi det ikke på en blank tavle. Vi gør det i en sammenhæng, der består af mange militære interventioner, som danske regeringer til Forsvarets store glæde har trukket Danmark med i: Afghanistan, Irak, Libyen. Her har vi en lang historie af løgn og bedrag, både fra Forsvarets og fra regeringernes side, om anledning, formål og aktiviteter, der alt sammen har skullet skaffe et politisk flertal og berolige den danske befolkning. En historie, som den nuværende regering ikke vil have frem i lyset, for hvordan skal den så bedrage Danmark ind i nye krige for at please USA?

Det betyder, at vi ikke bare kan afveje risiko for skadelige aktioner over for et objektiv behov for at sikre fred og muligheden for, at det er det, der vil ske. Og så se, om vægtskålen tipper lidt mere til den ene eller den anden side.
Vores udgangspunkt må være, at vi som socialister ikke kan støtte danske militære aktioner rundt om i verden, fordi de i ni ud af ti tilfælde handler om at forsvare vestlige økonomiske og geopolitiske interesser. Vores udgangspunkt må være, at vi kun undtagelsesvis støtter militære aktioner, når vi er helt overbeviste om, at de gavner, og at de ikke bidrager til mere krig og mere amerikansk eller EU-dominans i resten af verden.
Sådan er undtagelse er Mali-aktionen på ingen måde, og derfor er det godt, at Enhedslisten afviste at støtte den.

SAPs forretningsudvalg, 13.11.15

Bliv medlem af SAP
SAP er en revolutionær socialistisk organisation. Vi arbejder som en del af Enhedslisten og SUF på at opbygge og styrke disse organisationer.

SAP er også den danske afdeling af 4. Internationale, en global organisation for revolutionære socialister.

Få mere information her

Socialistisk Information
– nyhedsbrev
Socialistisk Information udkommer som elektronisk nyhedsbrev hver 14. dag.

Tryk her for at abbonere på det elektroniske nyhedsbrev

Andre publikationer
SAP har udgivet en række publikationer, som kan bestilles i vores webshop.

Desuden sælger vi en række Fjerde Internationale publikationer og klassiske bøger.

Vores bogbod er også at finde til større venstrefløjsarrangementer, som fx Enhedslistens årsmøde.

Her er vores webshop
Følg os på Facebook | Videresend til en ven
Copyright © 2015 SAP – Socialistisk Arbejderpolitik, All rights reserved.
Du modtager dette nyhedsbrev, fordi du har skrevet dig op til at modtage SAPs ugekommentar.
Our mailing address is:
Socialistisk Arbejderpolitik
Studiestræde 24 1.
1455 KBH K

Email Marketing Powered by MailChimp
Afmeld ugekommentaren | Opdater din opskrivning

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php