Hvis du køber ”Hus Forbi” af en hjemløs hver måned, så har du været med til at sikre, at han kan overleve og måske lidt mere. Men du har ikke løst hans problem. Regeringens forslag til en midlertidig forsørgelse af arbejdsløse uden dagpenge kan også redde nogle af dem fra økonomisk ruin. Men det løser bestemt ikke de arbejdsløses dagpengeproblemer.

Regeringen tvunget til handling af presset nedefra
Forslaget fra regeringen er et udtryk for, at den blev nødt til at gøre noget. Nye femcifrede tal for, hvor mange der falder ud af dagpengesystemet, dukkede op i medierne hver uge, selv om regeringen forsøgte at holde dem hemmelige. Regeringens socialdemokratiske venner i fagbevægelsens ledelse ville ikke længere acceptere udviklingen. HK satte oven i købet en underskriftsindsamling i gang for bedre dagpengeforhold. Protesterne voksede i alle tre regeringspartiers medlemsskare, og meningsmålingerne blev ved med at vise, at der ikke er opbakning til regeringens dagpengereform. På den parlamentariske front truede Enhedslisten med, at folketingsgruppen ikke ville hjælpe regeringen igennem med en vedtagelse under afslutningsdebatten, hvis problemet ikke blev løst.
På den måde er udspillet et resultat af det pres, der er skabt mod regeringen. Men udspillet er samtidig det ringest mulige, regeringen kunne finde på og stadig bilde nogen ind, at det hjalp. På den måde er det også en indikation af, at presset udefra ikke har været stærkt nok.

Hvad er der galt med forslaget?
For det første betyder forslaget, at de, der har været arbejdsløse i mere end to år, skal klare sig for 60 procent af dagpengesatsen, en ren fattigdomsydelse, selv om forsørgere får 80 procent.
For det andet er fattigdomsydelsen knyttet til meningsløs tvangsaktivering i såkaldte ”nyttejob” – med risiko for, at de langtidsarbejdsløse overtager jobs i det offentlige, som tidligere har været normalt overenskomstregulerede jobs.
For det tredje – og måske allerværst – bliver de samme titusinder af arbejdsløse smidt ud af dagpengesystemet, hvor de kun vil blive lukket ind igen, når de har skaffet sig et års normalt arbejde. Forslaget gør altså intet ved det problem, at arbejdsløse falder ud af dagpengesystemet.
For det fjerde får man indført en ny særlig lav arbejdsløshedsunderstøttelse og dermed sat et dobbeltsystem i system, det betyder, at kun de lønmodtagere, der har den stærkeste arbejdsmarkedstilknytning, får normale dagpenge.
For det femte parkerer man enhver ændring af dagpengesystemet i en kommission, hvor den skal være gemt indtil næste valg. Forslaget giver dermed den blå dagpengereform en flere-års-garanti.
For det sjette skal udgifterne ved ordningen betales af alle A-kasse-medlemmer samt af en besparelse på danskundervisningen for udlændinge.
Alt i alt er forslaget præcist, hvad der står i regeringens egen overskrift. Det er ikke en aflysning af den blå dagpengereform. Det er ikke en lempelse af den blå dagpengereform. Det er en ”Ny og bedre indfasning af dagpengereformen”.

Indfasningspakken må ikke udfase kampen for en reel løsning
I øjeblikket forhandler Enhedslistens folketingsgruppe med regeringen med det mål at fjerne nogle af problemerne i regeringens forslag. Det er muligt, at det kan lykkes at ændre så meget på forslaget, at der er reelt er tale om en ”mindste forbedring”. Det er muligt, at man kan fjerne de ”knaster” i forslaget, der direkte er forringelser, som f.eks. de to finansieringselementer. Det er muligt, at man kan finde en form, hvor man ikke reelt vedtager en mangeårig ”time-out” for dagpengeforbedringer. Det er også muligt, at man kan løsrive de konkrete ”mindste forbedringer” fra den overordnede ramme: ”indfasning af dagpengereformen”. Det er derfor muligt, at Enhedslisten kan stemme for forslaget i sidste ende – med mindst samme mangel på begejstring som ved præsentationen af finanslovsforliget sidste år.
Men det vil ikke være en løsning af dagpengeproblemet. Den kamp skal vi fortsætte på alle fronter. Regeringen skal stadig ved først givne lejlighed stilles over for krav om forbedringer af dagpengelovgivningen – og gerne med passende parlamentariske trusler. En løsning, der reelt ruller den borgerlige dagpengenedskæring tilbage, skal stå lysende klart som et politisk alternativ.
Uden for Folketinget fortsætter HK underskriftsindsamlingen. På samme måde skal alle de andre mobiliserende initiativer fortsætte og udbygges, f.eks. arbejdsløshedskaravanen. Hen over sommeren er der behov for at bygge op til samlede manifestationer, f.eks. ved Folketingets åbning.
Inden for det seneste år har vi fået Akutpakke 1, Akutpakke 2, og Finanslov 2013’s discountforsørgelse med uddannelse. Hver gang fortalte regeringen, at nu havde man løst problemet. Hver gang vendte virkeligheden voldsomt tilbage. Hver gang genopstod de faglige og folkelige protester. Det vil og skal også ske efter denne Indfasningspakke.
 
SAP’s Forretningsudvalg, 18. maj 2013

 

Opslået i SAP's ugekommentar

single.php