Det bliver mere og mere klart, at ofrene for oversvømmelserne ikke kan hjælpes med humanitære midler alene. De samlende skader anslås nemlig at løbe op i 54 milliarder dollars - det samme som Pakistan skylder de udenlandske banker!

af Vagn Rasmussen

Ifølge FN er oversvømmelserne i Pakistan den værste naturkatastrofe, verden hidtil har oplevet. 79 af Pakistans 124 distrikter er ramt. En femtedel af landets bedste landbrugsjord er ødelagt. Op mod 20 millioner mennesker har måttet flygte fra vandmasserne. Blandt dem er over 3,9 millioner børn og kvinder, der har brug for fødevarer og medicin mod alle de følgesygdomme som kolera, der spreder sig. Infrastrukturen – veje, broer, hospitaler og andre offentlige bygninger, private huse m.m. – er ødelagt i de berørte områder.

Efterhånden som vandmasserne begynder at trække sig tilbage, og der begynder at komme repræsentanter for udenlandske regeringer og humanitære organisationer til katastrofeområderne, stiger forståelsen for den frygtelige tragedie.

Generalsekretæren i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, ankom til Pakistan for en uges tid siden. Efter at have aflagt besøg i et område, som folk så småt var begyndt at vende tilbage til, udtalte han til pressen, at katastrofen var værre, end han havde regnet med, at området var dækket af et tykt lag mudder, og at det ville tage måneder – om ikke år – for folk at genopbygge deres huse og begynde at dyrke jorden..

Det bliver også mere og mere klart, at ofrene ikke kan hjælpes med humanitære eller godgørende midler alene. De samlende skader anslås nemlig at løbe op i 54 milliarder dollars!

Besøget fra Pakistan
Det var for at orientere medlemmer og sympatisører til STS – og enhver, det var muligt at råbe op! – om tragedien i Pakistan, at lederen af Labour Education Foundation (LEF) i Pakistan, Khalid Mahmood, aflagde besøg i Danmark fra den 14. til den 17. september.

Foruden at være leder af LEF er Khalid også meget aktiv i en nødhjælps-komite, Labour Relief Campaign (LRC). Ud over at yde hjælp til ofrene vil LRC også lægge politisk pres på den pakistanske regering, for at tager nogle beslutninger, der for alvor kan hjælpe den ramte befolkning.

På vejen til Danmark aflagde Khalid besøg i Osnabrück i Tyskland, hvor et fond, der bekæmper børnearbejde, havde besluttet at donere 50.000 euro til LRC.

Efter nogle travle dage i Danmark med møder og interviews – et interview med Danmarks Radio kan findes på DR1’s morgenprogram fra den 16. september – rejste Khalid den 17. september videre til Göteborg, hvor han blandt andet skal tale med den lokale afdeling af lærerforbundet, der har finansieret materiale til undervisning af analfabeter. Fra Göteborg rejser Khalid videre til Stockholm for bl.a. at tale med Olof Palme-instituttet, som også har doneret et større beløb til LRC, og med det svenske grafiske forbund, der støttede dannelsen af LEF i i 1993.

Dernæst rejser Khalid videre til USA. Det primære formål er at deltage i et ledelsesmøde i Den Internationale Sammenslutning af Arbejderoplysningsforbund, men han er også blevet indbudt til at tale på to universiteter og til et møde med lederne af det amerikanske LO.

Et voksende pres på Pakistans regering
Det, der i stigende grad vækker undren – og vrede – i den pakistanske befolkning, men også i udlandet, er, at den korrupte regering, der er stærkt afhængig af det store pakistanske militærapparat, gør så forbløffende lidt for at hjælpe de mange millioner af de allerfattigste pakistanere, der er ofre for oversvømmelserne.

Derfor har organisationer i og omkring LEF (på et endnu bredere organisatorisk grundlag) gendannet Labour Relief Campaign (LRC), som første gang så dagens lys i forbindelse med det store jordskælv i Kashmir i oktober 2005. Som navnet siger, er der ikke blot tale om at yde hjælp, men også om at drive en kampagne mod regeringens politik.

LRC anviser tre løsninger. For det første skal den pakistanske regering nægte at betale den store gæld til udlandet. For det andet skal den reducere udgifterne til militære formål, og for det tredje skal den gennemføre jordreformer.

Udlandsgælden
54 milliarder dollars! Mærkeligt nok skylder Pakistan omkring det samme beløb til udenlandske "donorer" eller banker, som de samlede skader for oversvømmelserne løber op i, nemlig også omkring 54 milliarder dollars. De årlige afdrag er omkring 3 milliarder.

Den Internationale Valutafond (IMF) har tilbudt regeringen nye lån til sin hjælpeindsats, men denne "løsning" blev i slutningen af august kategorisk afvist af en konference i Lahore med deltagelse af repræsentanter for 28 oppositionspartier og sociale bevægelser..

En lokal repræsentant for Komiteen for Eftergivelse af Den Tredje Verdens Udlandsgæld påpegede, at der var eksempler fra Latinamerika og Afrika på, at det godt kunne lade sig gøre at få slettet sin gæld. Desuden sagde han, at gæld, der er stiftet af diktatorer, er illegitim ifølge international lovgivning, og endelig pegede han på, at Pakistan på grund af rentebyrden allerede havde betalt den oprindelige gæld tilbage mindst syv gange!

Faktisk findes der paragraffer og protokoller i international ret, der gør det legalt for gældsplagede lande at standse betalingerne, når der indtræffer en nødretssituation, hvor befolkningens basale behov (for fødevarer, drikkevand, husly, sundhed og skoler) ellers ikke kan tilgodeses.

Man mente også, at de voldsomme oversvømmelser var et resultat af klimaforandringer, der var frembragt et mindretal af verdens nationer på grund af for store udslip af drivhusgasser, og at udgifterne alene af den grund burde betales af de udviklede lande.

Reducering af militærudgifterne
Det var også IMF, der stod bag et krav til den pakistanske regering om, at den ophævede statsstøtten til en lang række varer og ydelser, der indgår i den almindelige befolknings forbrug. Resultatet blev en tidobling af inflationen.

Men er der et område, hvor det tidligere militærdiktatur under Musharraf eller den nye regering under Asit Ali Zurdar – "Mr. 10 percent", som man på grund af hans hang til korruption også kalder afdøde Benazir Bhuttos mand – ikke har sparret, er det på de voksende udgifter til militæret.

LRC, LEF og andre organisationer, der arbejder sammen med dem, stiller krav til den pakistanske regering om, at den kraftigt reducerer sine udgifter til militæret, og til udviklingen af atomvåben og raketter. Man kræver, at de sparede midler bliver brugt til at genopbygge landet, i stedet for som nu at bruge dem til krigsformål, som faktisk kan medføre, at landet ødelægges endnu mere.

Jordreformer
Langt hovedparten af de pakistanske bønder er jordløse. De må arbejde for de store godsejere, som ejer det meste af Pakistans frugtbare landbrugsjord. Ved at gøre op med den middelalderlige feudalisme og dele jorden ud til dem, der dyrker den, mener LRC, LEF og andre organisationer, at man kan man udløse en hidtil skjult energireserve hos bønderne.

Som en begyndelse til at lave en demokratisk landreform kræver man af regeringen, at den opstykker de store godser, som den selv ellermilitæret ejer. Hæren hører til de allerstørste jordejere i Pakistan.

Labour Relief Campaigns arbejdsmetoder
At udløse energi i den almindelige befolkning er nøglen til forståelse af de ideer, der ligger bag dannelsen af LRC. Den frigjorte energi hos de pakistanske arbejdere og bønder skal dels tjene til at sætte dem i stand til bedre at kæmpe for deres egne interesser, og dels til at få dem til at engagere sig i pakistansk politik, der i dag domineres af en klike politikere, der kun tjener overklassens interesser og ikke mindst de store godsejeres.

Dagen efter jordskælvet i Kashmir den 5. oktober 2005 blev den første udgave af Labour Relief Campaign etableret. Den begyndte at organisere hold af folk, der samlede penge og varer ind på gaderne i de største byer og ikke mindst i Lahore. Tre dage efter afgik de første lastbiler med forsyninger til Paniola-distriktet i Kashmir, som man valgte at koncentrere sig om, fordi man havde lokale kontakter i distriktet. De lokale repræsentanter havde etableret modtagerkomiteer, som sørgede for en retfærdig fordeling.

Senere hjalp man befolkningen med at arrangere demonstrationer og protester, som faktisk bragte en ende på militærets nepotisme, hvad Kashmir angik. Fikr-e-Noa-skolen, som STS på tredje år er økonomisk garant for, bliver stadig brugt til at oplyse befolkningen om deres rettigheder.

På samme måde opretter man også modtagerkomiteer i de områder, hvor LRC i dag hjælper ofrene for oversvømmelserne, ligesom man samler penge ind i byerne. Nu kan man arbejde endnu flere steder, for man har i mellemtiden også fået flere lokale kontakter.

En voksende international forståelse
Det er indlysende, at man ikke bare kan etablere et demokratisk og ikke-feudalt Pakistan udefra. Skal bønderne og arbejdernes befries, så de kan deltage i Pakistans politiske liv, må de sættes i stand til det.

Trods den højlydte tale om demokrati i Pakistan har bønder og arbejdere end ikke ret til frit at danne faglige organisationer.

I Pakistan bliver de vigtigste dele af LRC’s politiske program bakket op af mange medier. I udlandet stiger interessen for at hjælpe også.

Dele af denne artikel er hentet fra en brochure, vi pr. e-mail har modtaget fra LRC. I den skriver man også:

"Vi har kun mindre udgifter til transport. Resten af pengene vil gå til ofrene for oversvømmelserne".

Materialet til den politiske del af kampagnen bliver nemlig betalt af Oxfam.

Støt Labour Relief Campaigns arbejde
Du kan støtte LRC ved at overføre et beløb til STS-International Solidarity, reg, nr. 8401, konto 33 70 592. Du kan også støtte gennem giro 069 2921, men mærk i så fald beløbet med "oversvømmelse".

Den 22. september blev der overført 20.000 kr. til LRC. Dette skal ses i sammenhæng med, at indsamlingen til jordskælvsofre i 2005 i løbet af mange måneder løb op i godt 28.000 kr., og den totale mangel på omtale i de store medier.

Vagn Rasmussen er aktiv i organisationen STS International Solidarity, som arrangerede Khalid Mahmoods besøg.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com