Fjerde Internationale besluttede på sin 17. verdenskongres i marts 2018 at optage Movimento Esquerda Socialista (den Venstresocialistiske Bevægelse – MES) fra Brasilien som sympatiserende sektion. MES er en strømning i venstrefløjspartiet PSOL, hvor også fire andre grupper tilknyttet Fjerde Internationale arbejder. Kongressen besluttede også et tættere samarbejde med gruppen Súmate i Peru.

 

Her følger en rapport fra verdenskongressen fra de to nye organisationer (se note).

 

Disse beslutninger [om tilknytning til Fjerde Internationale] er et vigtigt skridt for at genforene dem af os, som har holdt internationalismens flag i live. Vi har en fælles fortid i den trotskistiske bevægelse med kampe, uenigheder og politiske forskelle, som vi har mødt på baggrund af erfaringer fra klassekampen. Vi tror på, at vi tager et vigtigt skridt for at kunne bidrage til at overvinde splittelsen og blive en faktor for en omgruppering af den seneste periodes spirende anti-kapitalistiske sektorer.

 

Den finder sted i en ny fase, hvor kapitalismens globale krise udvides – en økonomisk krise, en global krise om herredømmet, en økologisk krise. Med den modsætning, at marxismen objektivt mere er til dagens orden, er der et fravær af et alternativ til kapitalismen, på grund af arbejderklassens vanskeligheder ved at udvikle en socialistisk bevidsthed og på grund af fragmenteringen af den radikale venstrefløj.

 

Siden 1999 har vi støttet nødvendigheden af en omgruppering af de antikapitalistiske kræfter. Vi var med i den globale bevægelse for social retfærdighed og World Social Forum. Vi var en del af den bolivariske proces mod de imperialistiske angreb og sponserede Hugo Chavez tilstedeværelse i Porto Alegre, hvor vi organiserede et arrangement, som viste den daværende situation for den bolivariske proces. I Peru har vi en lang historisk tradition, siden Hugo Blanco støttede bøndernes revolutionære kamp og senere processer.

Som en del af denne politik er vi parat til at opbygge brede, antikapitalistiske partier og har været med til at danne PSOL i Brasilien, ligesom vi har støttet opbygningen af NPA i Frankrig. Vores første kontakt med Fjerde Internationales ledelse var med Daniel Bensaid og Olivier Sabado, som bidrog til at åbne muligheden for fælles aktiviteter. Hvor en stor fraktion af Socialistisk Demokrati [Fjerde Internationale’s daværende sektion, o.a.] med en stor vægt i det brasilianske PT forsvarede at blive i partiet (Miguel Rosseto), så vedtog Fjerde Internationale på sin kongres i 2004 en resolution, som brød med Lula-regeringen og stemplede den som socialliberal. Det var et vigtigt skridt for dannelsen af PSOL.

 

Denne tilnærmelsesproces skred yderligere frem i 2011, da vi konstaterede en række fællespunkter i opfattelsen af kapitalismens internationale krise og i vores erfaringer med at opbygge brede, antikapitaliske organisationer. Vi tog et fælles skridt, da vi kom med som observatører på de årige ledelsesmøder i Fjerde Internationales Internationale Komite.

 

Gennem denne periode har der været forsøg og fejltagelser, som skabte ny afklaring. Nu kommer vi med vores erfaringer fra Súmate i bevægelsen Nuevo Peru og fra MES/PSOL, hvor vi arbejder sammen med andre organisationer, som også er en del af Fjerde Internationale. Og ligeledes har vi erfaringer fra Venezuela, Argentina og andre lande på den sydlige halvkugle.

 

Den 17. verdenskongres gav os mulighed for at få bekræftet, at denne enighed har udviklet sig, at vi har vigtige fælles analyser af verdenssituationen, det geopolitiske kaos og krisen om det globale herredømme. Det gælder også i vurderingen af de processer, der inkorporerer nye sektorer i arbejdernes modstand (den feministiske bevægelse, ungdommen, de demokratiske kampe, øko-socialistiske kampe), mens arbejderklassen, som er mere udbredt og talstærk på verdensplan, halter efter som leder af den anti-kapitalistiske mobilisering.

 

I løbet af de seks dage, kongressen varede, kunne vi konstatere, at det var en rig kongres, med sektioner, som afspejler et vigtigt bidrag til kampene i deres respektive lande, og ikke bare med propaganda. De 17 repræsentanter fra Brasilien – medlemmer, observatører og gæster, viste, at Fjerde Internationale har et potentiale for vækst i dette land.

 

Kongressen noterede, at Fjerde Internationale har et netværk af organisationer, som dækker alle verdensdele. Organisationerne i Filippinerne og Pakistan er de største. I Nordafrika er man til stede i Marokko, Algeriet og Tunesien, hvor de er en del af Folkefronten og har to parlamentsmedlemmer. Dertil kommer organisationer i Bangladesh, Sri Lanka, Hong Kong og mindre grupper i Japan, Australien, Dominica, Martinique og Sydafrika. Der er fortsat en central tilstedeværelse i Europa, med den historiske indsats i Frankrig, som trods stagnation har mulighed for fremgang efter den sidste kongres i NPA. Der er sektioner i Holland, Belgien, Italien, Sverige, Grækenland, Polen, Norge, England, og med en reel tyngde i Portugal med Venstreblokken (som fik 10 procent i det seneste valg) og i Danmark (hvor de er med i Enhedslisten). Den gruppe, der har mest dynamik og ungdom, er Anticapitalistas i den spanske stat, hvor de er den tredje største strømning i Podemos med et medlem af EU-Parlamentet, adskillige regionalt valgte og borgmesteren i Cadiz. Den canadiske gruppe står stærkt i kvindebevægelsen og ungdommen i Quebec. I USA er der, udover en gruppe med sekteriske holdninger, kammeraterne i Solidarity, som er med i DSA, den hurtigst voksende socialistiske gruppe i verden. Delegationerne fra Rusland og Balkan kunne ikke være til stede på grund af visaproblemer.

 

Der var et kontinentalt møde for Latinamerika, hvor Puerto Rico, Mexico, Ecuador, Colombia, Brasilien, Venezuela og Peru viste potentialet for Fjerde Internationale i vores verdensdel og muligheden for at blive tiltrækningspol for at overvinde opsplitningen og bidrage i den nye proces, der finder sted.

 

Vores deltagelse kan give mere energi til Latinamerika, og udgivelsen af tidsskriftet Inprecor på portugisisk vil blive et resultat af denne politik. Vores arbejde i Latinamerika vil tilføre nye erfaringer. Vi vil få en fælles udfordring om et samarbejde med DSA i USA – et land, hvor modstanden mod Trump hænger sammen med den voksende interesse blandt unge for socialisme og marxisme.

 

Vores deltagelse bygger på enighed omkring en række politiske punkter, som har vist sig at være meget vigtige i disse år. Vi er enige med hensyn til eksistensen af nye politiske processer (brede partier, bevægelser), hvor de revolutionære må gå ind og blive en del af dem og forsvare det interne demokrati og fremlægge en antikapitalistisk strategi, som bryder med kolonialismen og det borgerlige herredømme. Det er en ny udfordring, som adskiller os fra de ledelser, der tilpasser sig de gamle borgerlige regimer. Og samtidig adskiller den os fra de strømninger og organisationer, der følger en selverklæret kurs og forbliver udenfor de nye processer, der åbner sig.

 

Vi tror, at den opnåede politiske og programmatiske enighed, som besegler en fælles historisk tradition, gør vores optagelse til et meget vigtigt skridt. Vi tilslutter os Fjerde Internationale med begejstring og med et ønske om at arbejde sammen for at blive en faktor, som opmuntrer til en international omgruppering af revolutionære i denne nye periode af klassekampen.

 

9. marts 2018

 

Oversat fra portaldelaizquerda.net/en af Åge Skovrind

 

Note:

Roberto Robaina, Israel Dutra og Pedro Fuentes er medlemmer af MES. Tito Prado er med i den peruanske gruppe Súmate (på dansk: Gå Med), som arbejder i partiet Nuevo Peru, som har 10 pladser i parlamentet. Forfatterne til denne rapport præsenterede også et diskussionsbidrag til verdenskongressen.

 

De to grupper kommer begge fra en trotskistisk tradition med reference til argentineren Nahuel Moreno (1924-1987). Stor uenighed især om revolutionen i Nicaragua i 1979 førte til, at den internationale strømning, som Moreno stod for, brød med Fjerde Internationale i 1982. Efter Morenos død blev de organisationer, der fulgte hans linje, hurtigt splittet op i en lang række indbyrdes stridende grupper, hvoraf flere stadig eksisterer i dag.

 

Først og fremmest havde Moreno-strømningen tilslutning i Latinamerika og især i Argentina, hvor der dog er sket en tilnærmelse mellem de største organisationer de sidste par år. I præsidentvalget i 2011 dannede to af dem, sammen med en tredje, Arbejdernes Venstrefront (Frente de Izquierda y de los Trabajadores) og førte kampagne for Jorge Altamira, som fik 2,3 procent (ca. en halv million) af stemmerne. Ved valget i 2017 fik de 5 procent på landsplan. Fjerde Internationale har på det seneste haft et stadig tættere samarbejde med forskellige ”morenistiske” partier.

Opslået i Facebook, Fjerde Internationale, Latinamerika

single.php