Krisen i Venezuela vokser uge for uge. De første ofre er de folkelige klasser, der allerede længe har lidt under sammenbruddet i økonomien, knaphed på varer og livsvigtig medicin, det sorte marked og udbredt korruption.

af Fabrice Thomas et Franck Gaudichaud

Det er også arbejderne og beboerne i de fattige kvarterer, som er de primære ofre for volden, hvad enten den kommer fra undertrykkelsesorganer med direkte eller indirekte tilknytning til staten, fra væbnede oppositionsgrupper eller fra mafiabander, som udnytter det nuværende kaos.

Maduro, hovedmål for protester
Den økonomiske og politiske krise, som kun er vokset i de seneste måneder, nåede et nyt højdepunkt, da præsident Maduros (efterfølger for Hugo Chavez, som døde i 2013) gav meddelelse om at indkaldelse af en grundlovgivende forsamling. Dette initiativ er åbenlyst et forsøg på at genvinde den mistede opbakning og genmobilisere de folkelige klasser.

Denne indkaldelse bliver mødt med en offensiv fra oppositionen, som er genforenet i det Fælles Demokratiske Rundbord (MUD – Mesa de la Unidad Democrática – en offensiv, som bakkes op af USAs regering og amerikanske medier og af deres trofaste allierede i verden. MUD er en koalition af forskelligrettede grupper, men under ledelse af neoliberale sektorer (såsom Henrique Capriles) og med en fascistisk oprørsperiferi. Denne politiske kraft bygger på sit flertal i Nationalforsamlingen fra valget i 2015 og forsøger at skabe grobund for protestdemonstrationer i gaderne, blandt andet med kommando-aktioner og økonomisk sabotage. Målet er så hurtigt som muligt at komme af med regeringen og afskaffe de sociale landvindinger fra 00´erne.

Men også fra andre sider er der kritik af Maduros initiativ med at indkalde Forsamlingen. Partier og organisationer på venstrefløjen og den yderste venstrefløj, og tidligere ledende Chavez-tilhængere, mener, at det er i strid med forfatningen fra 1999, som Chavez fik gennemført ved en folkeafstemning, og som sikrer en række rettigheder om demokratisk deltagelse. Især fordi den måde, de delegerede til den grundlovgivende forsamling skal vælges, fortsat er uklare, og samtidig har Maduro – som ikke har ligget lavere i meningsmålinger – har udsat regionale og faglige valg på ubestemt tid og siden slutningen af 2016 …

Uenighed på venstrefløjen
Sammenstødene og urolighederne har allerede kostet mere end 60 døde, og demonstrationer og moddemonstrationer fortsætter i et klima, der efterhånden ligner indledningen til en borgerkrig.

I denne situation har de revolutionære grupper taget modsatrettede positioner. Indtil da har de fleste, samtidig med at de støttede den bolivarianske proces, fordømt begrænsningerne, modsigelserne og endda tilbageslagene: bureaukratiet, korruptionen, “boli-borgerskabet”, førerdyrkelsen og især den økonomiske politik, som ikke tager fat om rødderne i landets kapitalisme, men holder fast i alliancer med de multinationale selskaber og en “udvindingsmodel”, som fokuserer på olie og minedrift, mens man betaler dyrt af på udlandsgælden.

Men i den nuværende krise er der nogle, som vores kammerater i Marea Socialista, der markerer sig skarpt imod Maduros regering, som de kalder autoritær, og imod indkaldelse af den konstituerende forsamling, mens andre, som vores kammerater i Luchas, vil bakke op om indkaldelsen for at mobilisere arbejderklassen, forsvare dens krav, og først og fremmest dæmme op for den nyliberale offensiv og den imperialistiske strategi mod Venezuela [se note].

Hvad der er på spil lige nu, er naturligvis meget mere end Maduros skæbne. Det er enten den dramatiske afslutning på en proces, der har i mange år repræsenteret forhåbninger i hele Latinamerika, eller det er et afsæt for, at arbejderklassen forsvarer sine interesser og de nødvendige tiltag mod sine fjender: kapitalisterne, Washington, den hævngerrig højrefløj, og de bolivarianske bureaukrater.

Note: I juli 2016 besluttede en gruppe i den revolutionære organisation Marea Socialista (Socialistisk Bølge) at bryde ud og danne sin egen organisation Luchas (Liga Unitaria Chavista y Socialista). De to organisationers vurdering af den seneste udvikling i Venezuela kan læses (på engelsk) her (Marea Socialista) og her (Luchas).


Oversat fra ugeavisen L´Anticapitaliste (udgivet af NPA/Frankrig) af Åge Skovrind

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com