Regeringens masseudflytninger er ikke et skridt mod »bedre balance«, men et overgreb mod offentligt ansatte og et nedskærings- og privatiseringsprojekt med særlig brod mod sociale og grønne områder.

af Finn Kjeller

Flyt til en anden del af landet, eller du mister dit job! Det ultimatum stiller regeringen tusindvis af statsansatte over for med den flytning af 3.900 arbejdspladser fra hovedstadsområdet, som blev dekreteret den 1. oktober.

»Den største samlede udflytning af statslige arbejdspladser nogensinde« kaldte Lars Løkke Rasmussen stolt projektet i sin åbningstale den 6. oktober 2015. Under overskriften »Bedre balance« udflyttes 20 styrelser og andre institutioner helt, og ca. 20 andre udflyttes delvist. 1.918 job udflyttes til Jylland (heraf 219 til Aalborg, 201 til Aarhus og 105 til Esbjerg), 286 til Fyn (lig med Odense), 1.127 til Sjælland, 86 til Nykøbing Falster og 5 til Bornholm. Dertil kommer ca. 500 stillinger, som senere vil blive fordelt til ATPs udbetalingscentre i Frederikshavn, Holstebro, Haderslev, Vordingborg og Hillerød.

Overgreb på de ansatte
Borgmestrene i de 38 destinationsbyer har givet planen en begejstret modtagelse. De kan se frem til stigning i bloktilskud og skatteindtægter. Men bag hver stilling i udflytningstallene er der mennesker, som har fået rykket tæppet væk under deres hverdag.

For regeringen er det en »vigtig prioritet«, at der bliver »taget hånd om medarbejderne i forandringsprocessen«. Men når man flytter folks arbejdspladser, er det langt hen ad vejen det samme som massefyring. For en stor del af op imod 4.000 ansatte er der nemlig ikke nogen reel mulighed for at bevare deres job.

De fleste vil skulle flytte for at beholde ansættelsen. Helt praktisk indebærer det typisk, at ægtefællen/partneren vil skulle opgive sit job, med risiko for langvarig arbejdsløshed. Børnene vil skulle skifte skole. Både børn og forældre vil skulle forlade anden familie, venner og det sted, de er knyttede til.

Om at flytte med siger Ulla Fabricius, fagkonsulent og fællestillidsmand i SKAT:

»Det skal jeg ikke. Fordi det rent menneskeligt ikke passer ind i mit liv. Jeg har børn og børnebørn herovre, siger hun, ligesom hun heller ikke vil forlade sine ældre slægtninge.«

»De unge familier inde hos os de siger: Hvad skal vi nu gøre, hvis vi flytter til Ribe? Hvem skal passe vores børn, når de er syge? Det plejer mormor at gøre,« tilføjer Ulla Fabricius. (TV2-nyhederne, 2.10.2015)

For en del af dem, hvis arbejdspladser flyttes til sjællandske byer som Holbæk, Ringsted og Næstved, vil pendling være en mulighed. Men de lange transporttider vil naturligvis være en alvorlig belastning af de ansattes hverdag og deres familier.

Også for de ansatte, der flytter med jobbet, vil konsekvenserne være til at tage og føle på.

»Man splitter velfungerende enheder op i atomer for at få statslige arbejdspladser ud til flest mulige byer. Den fremgangsmåde er ikke optimal for arbejdsmiljø og faglige fællesskaber,« siger Rita Bundgaard, formand for HK Stat. (hk.dk, 1.10.2015)

Forstyrrelse af offentlig service
Kun en mindre del af de 3.900 medarbejdere vil se sig i stand til at følge med arbejdspladserne, og mange vil uden tvivl søge væk allerede fra nu af. Det viser erfaringerne fra tidligere udflytninger:

  • Sikkerhedsstyrelsen til Esbjerg i 2004: Hver fjerde medarbejder rejste med.
  • Tinglysningsretten til Hobro i 2006: Hver femte rejste med.
  • En del af Skat til Ringkøbing i 2006: Kun ca. hver tyvende job blev besat af gamle medarbejdere, trods charmeture på Ringkøbing Hotel. (Politiken 29.9.2015)

Samme vej peger de aktuelle meldinger fra faglige organisationer. Fagforbundet DJØF har spurgt 588 medlemmer, hvis job står til at blive rykket til provinsen, om de er villige til at flytte med. Kun 3 procent svarede ja. 12 procent svarede, at de vil blive boende og pendle på job. 30 procent vil pendle, indtil de finder et nyt job, mens over 50 procent forventer at stoppe i deres stilling.

Hos Ingeniørforeningen, IDA, der har mindst 427 berørte medlemmer, vurderer man, at mellem 75 og 90 procent af medlemmerne ikke flytter med. (Politiken 14.10.2015)

Derfor vil udflytningen føre til massive videns- og kompetencetab og en længere periode med mangel på kvalificerede medarbejdere.

Thomas Damkjær Petersen, formand for de offentligt ansatte ingeniører, siger: »Jeg tror, at rigtig mange af vores berørte medlemmer læser jobannoncer i øjeblikket. Vi risikerer at stå tilbage med et stort tab af viden hos de enkelte myndigheder«. (Politiken 13.10.2015)

»Det, som sker, er jo, at en stor del af de medarbejdere, som ikke kan eller vil flytte med, sætter sig ned og kigger stillingsannoncer, så organisationen vil i tiden frem mod flytningen i ret stor grad være underdrejet og ikke fungere særligt effektivt,« siger arbejdsmiljøforskeren Tage Søndergård Kristensen, tidligere professor i psykisk arbejdsmiljø på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. (Altinget, 3.10.2015)

Indbyggede nedskæringer
Samtidig sætter projektet de berørte styrelser m.m. i en voldsom økonomisk klemme: Der er kun afsat 100.000 kr. per medarbejder til udgifterne ved udflytningen, men omkostningerne tegner til at blive langt større. Udflytningen af Sikkerhedsstyrelsen til Esbjerg kostede således ca. 500.000 kr. per arbejdsplads.

De manglende midler vil skulle dækkes gennem besparelser i de enkelte udflytningsramte institutioners egne budgetter. Det kan for eksempel ske ved, at man udskyder genbesættelsen af de stillinger, der bliver ledige som følge af udflytningen. Kombineret med de umiddelbare problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft kan det føre til, at en del stillinger slet ikke bliver genbesat.

Resultatet vil være, at de ansatte skal »løbe hurtigere«, og/eller at sagsbehandlingen forringes.

Hvorfor?
Hvorfor skal ansatte og brugere yde disse ofre?

»Det handler om rimelighed, for staten tjener hele landet, og derfor skal staten også være til stede i hele landet. Og det handler om at skabe aktivitet der, hvor der er brug for det.« Sådan lød statsministerens argumenter for udflytningen i hans åbningstale den 6. oktober.

Det økonomiske argument for at flytte statslige arbejdspladser blev imidlertid skudt ned af de såkaldte økonomiske vismænd allerede i maj måned. Og en analyse fra tænketanken Kraka viste ud fra erfaringerne med en stor statslig udflytning i England, at det ikke øger beskæftigelsen i den private sektor i de områder, hvortil udflytningen sker.

Når en god del af stillingerne flyttes til storbyer som Aarhus og Odense, mens områder som Lolland og Sydfyn ikke får nogen, tyder det ikke på, at det primære sigte med udflytningen er en rimelig fordeling eller at få gang i »Udkantsdanmark«.

Regeringens finanslovsforslag peger da også i den stik modsatte retning, for fra 2016 skal der skæres 1 mia. kr. på miljø- og naturtiltag – besparelser, som frem for alt rammer job i landdistrikterne. Besparelserne vil ramme en lang række områder fra skovrejsning og fremme af økologisk landbrug til jordvarmeprojekter. Den største nedskæring fjerner 265 mio. kr. fra kollektiv trafik på landet, men ingen miljøvenlige poster er små nok til at gå fri – Samsø Energiakademi fratages statsstøtten på 2,5 mio. kr. (Politiken 14.10.2015)

Også regeringens stramme økonomiaftaler med kommuner og regioner fører til nedlæggelse af offentlige job. Nok bliver der flyttet 659 statslige arbejdspladser til Region Midtjylland, men samtidig bliver der nedlagt 620 hospitalsstillinger i samme region.

Samtidig lægges uddannelsessektoren ind under grønthøsteren, der skærer to procent af uddannelsesinstitutionernes budgetter hvert af de nærmeste år. Det kan føre til nedlæggelse af en række filialer i yderområderne.

Skalkeskjul for fortsat centralisering
Ikke desto mindre er der op til og efter folketingsvalget pisket store lokale forventninger op til effekten af de statslige job, der vil falde som manna over provinsen – iblandet en del skadefryd over for københavnere og statsansatte. Men nogle lokalpolitikere har erkendt, at projektet er et skalkeskjul for fortsat centralisering. For eksempel kommenterer Iben Sønderup, socialdemokratisk byrådsmedlem fra Langå, udflytningen sådan:

»De kommuner, der får statslige arbejdspladser, jubler, mens dem, der ingen får, græmmer sig og skændes internt om, hvis skyld det er. Og sådan har Lars Løkke Rasmussen behændigt fået drejet al opmærksomhed væk fra det egentlige problem: Den fatale kommunalreform fra 2007, som han selv stod i spidsen for.«

Kommunalreformen betød, at »mange lokalsamfund mistede deres nærdemokrati og deres rådhus. Og på få år kom der for alvor fart på urbaniseringen. Det viser sig nu ved tomme huse på landet, affolkning af landområder og en centralisering af magten og arbejdspladserne i de store byer, hvor København er den naturlige metropol og vækstmotor for Danmark. […] Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative lagde Danmark øde. I bogstaveligste forstand.« (Randers i Dag 6.10.2015)

Mindre stat og mindre regulering
Men der er ikke bare tale om populisme og hykleri i lyset af Venstre-regeringens øvrige politik. Der er tale om et projekt, som indgår i regeringens nyliberalistiske offensiv.

Som Peter Kay Mortensen, tidligere formand for LO Hovedstaden, nu formand for LO’s faglige seniorer i Nordsjælland, siger, er det klart, at det »ikke handler om at få Danmark til at hænge bedre sammen. Det handler om at gennemføre en besparelse af dimensioner og at gøre staten mindre.« (Avisen.dk, 2.10.2015)

Udflytningspakken byder endda ikke kun på nedskæringer og nedprioriteringer, men også på direkte privatiseringer: Omkring 500 fuldtidsstillinger bliver privatiseret, idet sagsbehandlingsopgaver fra Arbejdsskadestyrelsen og Statens Administration flyttes til ATP-koncernen med henblik på at placere dem i Udbetaling Danmark-centrene rundt om i landet.

Forslaget om at flytte job fra Arbejdsskadestyrelsen til ATP indebærer, at varetagelsen af en række sociale opgaver flyttes længere væk fra det politiske ansvar. Flytningen kommer oven i en periode med lange sagsbehandlingstider, fejlkonklusioner og et skrottet it-system. En medarbejder advarer derfor om, at flytteplanerne kan skabe yderligere kaos:

»Min bekymring retter sig først og fremmest mod de titusindvis af danskere, der har været udsat for en ulykke i forbindelse med deres arbejde eller har pådraget sig en erhvervsbetinget sygdom. Det er nemlig dem, der altovervejende kommer til at mærke konsekvenserne af en udflytning af Arbejdsskadestyrelsen og betale prisen i form af en markant længere sagsbehandlingstid af deres arbejdsskadesager, end tilfældet er i dag«, skriver Lars Nørholtz. (Politiken 14.10.2015)

Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V) er dog ikke bekymret. Indtil han blev minister, sad han i øvrigt i ATPs bestyrelse.

Angreb på udvalgte områder
Dagbladet Information sammenfatter i en leder den 3. oktober, hvilke statsinstitutioner regeringen primært vil flytte ud: »Enkelt sagt er det institutioner, der varetager opgaver, Venstre ikke bryder sig om eller er ligeglad med: udlændingetilladelser, arbejdsskader, børns velfærd, social omsorg, patientsikkerhed, energibesparelser, natur- og miljøbeskyttelse, borgerklager over landbrugs og industris udnyttelse af natur, miljø og forbrugere. De ´hårde´ institutioner, der varetager den magt, som Venstre vil have fremmet, forbliver i København – i tæt forbindelse med regeringen og Folketinget.«

»Det er svært at frigøre sig fra tanken, at planen om udflytning også er en måde at stække forvaltninger, der kan lægge hindringer i vejen for regeringens øvrige politik,« skriver Christoffer Emil Bruun, kronikredaktør på Politiken (15.10.2015) og fortsætter:

»En Naturstyrelse, som er blevet kløvet over i to, og hvor halvdelen flytter til Randrup uden for Vejle, vil sandsynligvis have sværere end sædvanlig ved at håndtere næste etape af regeringens håndsrækning til landets randområder, som er en regulering af planloven. […] Man udhuler en lovgivning og stækker en forvaltning, der beskytter fælles arealer til fordel for kortsigtet vækst, der kommer det private marked til gode.«

Når Rådet for Socialt Udsatte med sine fem medarbejdere flyttes til Rønne, ligner det en ren straf for kritik af sociale nedskæringer. Rådet skal være talerør for marginaliserede grupper, som primært findes i de store byer, og er afhængigt af dialog med organisationer og myndigheder, der alle har base i København.

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) flyttes til Aarhus, hvilket ikke giver nogen mening i forhold til hverken udkantsområder eller institutionens drift. Derimod giver det som påpeget af Hans Davidsen-Nielsen god mening som angreb på uønskede smagsdommere:

»Sidste år skrev DFs Morten Messerschmidt et vredt brev med kopi til bestyrelsesformanden for DIIS, fordi en af instituttets mellemøsteneksperter, terrorforskeren Lars Erslev Andersen, var medunderskriver af et manifest mod Israels angreb på civile i Gaza. Ifølge Messerschmidt var tilkendegivelsen ´svært forenelig´ med DIIS´ forsikring på hjemmesiden om, at medarbejderne skam ´altid stræber efter den højeste akademiske kvalitet´. Brevet opfattede Erslev som et ´ubehageligt og faktisk også truende´ forsøg på at få ham til at holde kæft.« (Politiken, 16.10.2015)

Ulden udmelding fra Enhedslisten
Enhedslisten reagerede på flyttelisten ved at påpege regeringens hykleri:

»Deres centraliserings-amok i de seneste år har lukket mange tusinde offentlige arbejdspladser i landdistrikterne,« lød det fra Enhedslistens landdistriktsordfører, Henning Hyllested, i en nyhed på Enhedslistens hjemmeside den 1. oktober (se Regeringen hykler om arbejdspladser i landdistrikter på enhedslisten.dk).

Udflytningen »løser jo slet ikke de udfordringer, landdistrikterne står med,« fastslog Henning Hyllested. Men i nyheden tog Enhedslisten ikke afstand fra udflytningspakken, tværtimod: »At der nu flyttes statslige arbejdspladser, er et skridt i den rigtige retning.«

»Det er en god idé at flytte statslige arbejdspladser ud af de store byer, hvis det foregår på en forsvarlig måde,« udtalte Henning Hyllested. Han opfordrede til, »at regeringen i den her proces inddrager de faglige organisationer«. Men der var ikke et ord om det uforsvarlige i selve det projekt, der nu rammer næsten 4.000 statsansatte og deres familier. Der var ikke et ord om, at det også er et nedskærings- og privatiseringsprojekt med særlig brod mod sociale og grønne områder.

Denne udmelding placerede i denne sag Enhedslisten på linje med SF, hvis landdistriktsordfører, Karsten Hønge, udtalte: »SF bakker op om udflytning af statslige arbejdspladser. Det giver rigtig god mening at flytte arbejdspladser ud i landet – så længe det sker med omtanke og med hensyn til de ansatte. Det er dog langt fra nok.« (TV2.dk, 1.10.2015)

Enhedslistens hjemmesidenyhed fra 1. oktober er i skrivende stund det eneste, partiet har udtalt om udflytningen.

Udvalg siger fra
Fra Enhedslistens Politisk-Økonomiske Udvalg er der derimod kommet en klar kritik.

»Vi mener ikke, at Enhedslisten skal udtrykke nogen form for støtte eller anerkendelse til denne plan,« udtaler udvalget fra sit møde den 5. oktober.

»Sammenfattende mener vi, at planen er så dårligt forberedt, økonomisk ineffektiv og forkert prioriteret i forhold til, hvor behovene for arbejdspladser er størst, at den mest af alt leder tanken hen på skandalen med Skats nyligt skrottede opkrævningssystem. De politiske motiver præsenteres som et forsøg på at bringe bedre økonomisk balance i landet, men efter vores vurdering vil resultatet snarere blive store unødvendige statslige udgifter og forringede ydelser til borgere og erhvervsliv fra de berørte styrelser. Dette vil medføre svækket tillid til velfærdsstaten og dermed følgende manglende politisk vilje til at betale til samme over skatten.

Dette vil ikke gavne befolkningen i de mest betrængte områder i provinsen, men snarere de partier, som har nedskæring af kernevelfærd og skattelettelser på deres program. Det skal Enhedslisten ikke give nogen form for støtte eller anerkendelse.«

Sagen er ikke overstået
Det er på høje tid, at Enhedslisten kommer på banen med en klar kritik af det, regeringen er ved at gennemføre under dække af at skabe »mere balance i Danmark«. Trods projektets vidtrækkende konsekvenser forsøger regeringen at tromle det igennem uden høring og folketingsdebat.

Men sagen er langt fra afgjort og overstået. Om ikke andet, så fordi dele af udflytningsplanen faktisk skal op i Folketinget: Flytningen og privatiseringen af dele af Arbejdsskadestyrelsen kræver en lovændring, og det samme gør flytningen af DIIS.

Men som en leder i dagbladet Information opfordrer til bør Folketinget »forlange at få forelagt hele regeringens udflytningsplan og ikke bare dele af den. Tinget bør kræve en uvildig undersøgelse af planens fordele, ulemper og egentlige omkostninger. I forbindelse med en tidligere grov Venstre-udnyttelse af regeringsmagten skrev en vred avisleder: ´Hvis ikke det er statskup, så er det i hvert fald statsfup.´ Sådan noget har vi et folketing til at forhindre.« (3.10.2015)

Og hvis ikke Enhedslisten skulle tage den opfordring op, hvem skulle så?

Alternativ udviklingsplan
At afvise regeringens projekt er ikke at vende ryggen til landdistrikternes problemer, men giver tværtimod mulighed for at skabe øget opmærksomhed om Enhedslisten forslag til reelle løsninger.

»Hvad kunne man mon sætte i gang af udvikling i betrængte landdistrikter i form af f.eks. offentlig produktion og grøn omstilling for de samme penge?« spørger partiets Politisk-Økonomiske Udvalg i sin kritik af regeringens udflytningsplan.

»I stedet skal vi udvikle og fremlægge egne forslag til økonomisk udvikling af landdistrikter og provinsbyer, baseret på grøn omstilling, offentlig produktion og kooperative virksomheder. Ordentligt forberedte, planlagte og finansierede udflytninger af statslige arbejdspladser kan, hvor det giver faglig mening, indgå i sådanne planer.«

Enhedslisten har allerede en række bud på økonomisk udvikling af landdistrikter og provinsbyer, baseret på grøn omstilling, offentlig produktion og kooperative virksomheder. Det gælder blandt andet forslag om at etablere en samfundsbank til landdistrikterne, om at give kommunerne adgang til at skabe arbejdspladser, om at investere i energibesparelser, vedvarende energi og kollektiv transport og om at gennemføre en grøn omstilling af landbruget og fiskeriet. Forslagene er beskrevet i Enhedslistens landdistriktsudspil 2015 (pdf).

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com