Kameraerne ruller, og blikket er vendt mod guldmedaljer, flotte parader og glorværdige stadioner. Hvis du kører fra lufthavnen ind til byen Rio, er udsigten fra vejen en lang stribe flotte OL-reklameplader. Men bag reklamepladerne finder du den "grimme" side af Rio: faldefærdige huse, bliktage og soldater.

af SAPs Forretningsudvalg

I Rios fattige befolkning vil OL blive husket for social forvisning og militarisering af byen.

Millioner af mennesker bor landet over i disse kummerlige slumkvarterer, bedre kendt som favelaer. Denne side af Rio skal gæsterne helst ikke bemærke. Arrangørerne har gjort meget for at gemme den "grimme" side af Rio for omverden. Sandheden er, at OL forberedelserne har styrket forvisningen af de fattige fra centrum og militariseringen af byen. Det er ikke sporten, som er problemet, men regeringens og bystyrets politiske handlinger.

Den dårlige omtale af OL i de dominerende medier fokuserer især på, at beskidt vand er farligt for atleterne, på byggekaos, på manglende sikkerhed og på, at atleternes indkvarteringer er for ringe. Selvom det måske er rigtigt nok, kunne man også have fortalt historien om, hvordan tusindvis af menneskers hjem blev ryddet eller flyttet for at gøre plads til eventet. Rio er en af de storbyer i Brasilien, hvor fattigdommen og den sociale segregering (adskillelse) er let at få øje på, da favelaerne ofte ligger midt inde i byen og derfor er mere synlige. Dette er dog ikke "hensigtmæssigt", når byen skal vises frem, og derfor så man både under fodbold-VM og nu ved OL, at flere og flere af disse kvarterer er blevet jævnet med jorden, og folk er blevet tvangsflyttet ud i periferien af byen. De kvarterer, der stadigt ligger inde i byen, er blevet tæt bemandet med soldater.

Opdelingen af byen mellem rige og fattige er ikke noget nyt i Brasilien, men rydningerne, tvangsflytningerne og den militære tilstedeværelse har nået nye højder. Samtidigt er langt størstedelen af befolkningen i favelaerne sorte, så undertrykkelsen har også en racistisk dimension.

Rio lånte 850 millioner dollars af regeringen for at kunne få råd til alle de nye pompøse konstruktioner. Samtidigt holder staten Rio lønninger tilbage for lærere, med en undskyldning om, at der ikke er penge nok i kassen. Dette tydeliggør blot, hvordan nogle tjener kassen på begivenheden, mens andre både i konkret og overført betydning må se deres hjem blive jævnet med jorden.

En ny æra for Brasilien?
OL repræsenterer meget godt det politiske kaos og den dybe demokratiske krise, som landet står i. Brasiliens nye højrefløjspræsident, Temer, måtte under åbningsceremonien stoppe sin tale på grund af vrede tilråb fra tilskuerne. Et godt billede på den bevægelse, der blev vækket til live, da Temer kom til magten.

Selvom samtlige partier i parlamentet, på nær det antikapitalistiske parti PSOL, blev koblet til den omfangsrige korruptionsskandale ”lava jato”, var det højrefløjen, der fik udnyttet momentet til noget i retning af et statskup lige op til og under OL. Det lykkedes højrefløjen at vippe den nu forhenværende præsident Dilma og partiet PT af pinden, efter at de har siddet på regeringsmagten siden en valgsejr i 2002 – på et program med socialistiske elementer, der langt fra er blevet gennemført. Redskabet var en rigsretssag mod Dilma, der end ikke handler om korruption, men blot om at have pyntet på de statslige regnskaber.

Temer, der selv har alvorlige korruptionsanklager hængende over hovedet, sammensatte en ny regering bestående udelukkende af gamle hvide mænd (heriblandt andre korruptionsmistænkte) og nedlagde samtidigt adskillige ministerier, som ligestillingsministeriet og kulturministeriet.

Dette har skabt nye sociale bevægelser som forsvar mod dette nye hævntogt fra højre. I 12 delstater blev regeringsbygninger eller kontorer besat efter nyheden om lukningen af kulturministeriet, og efter kort tid måtte Temer tilbagerulle lukningen. De nye sociale bevægelser har vækket kvindebevægelser til live – samt bevægelser for retfærdighed for den mørkere hudfarvede del af befolkningen.

Set i denne kontekst kan man kun glædes over, at den anden guldmedalje, Brasilien fik, blev vundet af Rafaela Silva i judo. Rafaela Silva er en sort, lesbisk kvinde fra favelaen Cidade de Deus. I bedste fald kan OL sætte fokus på nødvendigheden af international solidaritet med netop disse nye bevægelser, der trods højrefløjens offensiv giver et håb om en ny æra for Brasilien.

SAPs forretningsudvalg, den 21. august 2016

 

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com