Gruppen ”Kodeordet” har i et stykke tid arbejdet med at analysere, hvorfor det er Dansk Folkeparti og ikke Enhedslisten, der har haft stor vælgermæssig fremgang blandt almindelige arbejdere. Socialistisk Information har spurgt Daniel Petersen og Malene Vallentin Kjer fra gruppen, hvad de er nået frem til.

– Det hele startede med, at vi læste bogen ”FRP-koden” af Magnus Marsdal, fortæller Malene. Han analyserer årsagerne til den voldsomme fremgang for Fremskridtspartiet, den norske udgave af Dansk Folkeparti. En af Marsdals pointer er, at højrepopulismens succes hænger sammen med, at det er lykkedes de borgerlige og socialdemokratiet at afskaffe begrebet ”arbejderklasse” i folkemunde.

– Der er skabt en slags politisk konsensus om, at historien om en arbejderklasse, der gennem fagforeninger og arbejderpartier skal tilkæmpe sig indflydelse, er slut, uddyber Daniel. Den politiske magt, Socialdemokratiet har fået tilkæmpet sig gennem det 20. århundrede, har gjort klassekampen unødvendig for Socialdemokratiets ledelse – de sad jo på magten. Marsdal skriver om Norge, men det samme ser vi her i Danmark!

Malene:
– Ikke mindst i forbindelse med valget af Helle Thorning som formand, blev det slået helt fast, at S anså klassekampen for slut. Og så kommer den politiske dagsorden i stedet til at handle om den såkaldte ”værdikamp”. Det er den kamp, som Fogh allerede i 2001-valgkampen havde stor succes med – at vinde! Især på udlændingepolitikken og på ”opgør med smagsdommerne”.

Fordelingspolitik
Daniel:
– Da vi, inspireret af bogen, begyndte at kigge på de danske vælgerundersøgelser, kunne vi se, hvordan befolkningen op igennem 90’erne i ringere grad stemmer ud fra holdninger til fordelingspolitikken. Det var i den periode hvor Socialdemokratiet havde regeringsmagten – og førte nyliberal politik, så forskellene på det område blev mere og mere udviskede.

Malene:
– Der var – og er – mere eller mindre konsensus om den økonomiske politik – og det lykkes ikke for venstrefløjen at bryde denne. Venstrefløjen slår kun igennem med enkeltsager.

Men én ting er, hvad man slår igennem med – noget andet er, hvad man siger. Har Enhedslisten ikke hele tiden haft fordelingspolitikken på dagsordenen?

Malene:
– Vi mener faktisk, at Enhedslisten har manglet en klar profil på fordelingspolitikken. Overordnet set har vi især haft en profil på enkeltsager og værdipolitik – og lagt for lidt vægt på fordelingspolitik. Fakta er, at arbejderne ikke stemmer på os!

Daniel:
– På spørgsmål om, hvor mange penge der skal bruges til sygehuse og andre kollektive velfærdsgoder, er vælgerne rykket tydeligt til venstre. I retning mod Enhedslisten. Alle de andre partier, derimod, er på disse spørgsmål rykket til højre – undtagen Dansk Folkeparti…

Malene:
– Hvis vi skal gribe de muligheder, det giver os, må vi ikke være bange for at bruge moderne kommunikations-strategi. Vi skal spørge: Hvem vil vi ha´ fat i? Hvad er deres interesse? Hvordan matcher vores svar deres interesse? Hvordan siger vi det?
Vi skal ganske enkelt ikke være bange for at prioritere vores politik, så vi fokuserer på det som almindelige arbejdere interesserer sig for.

Daniel:
– Ja, vi skal nemlig også overveje, hvilke ord vi bruger – og bruge et sprog, der bliver forstået! For eksempel skal vi ikke gå ud og råbe ”arbejderklasse”, når det ikke er en betegnelse, nogen identificerer sig med.

Malene:
– Det, vi siger her, er der jo mange i Enhedslisten, der har sagt og diskuteret. Men det har i høj grad været baseret på holdninger og formodninger. Vi har sat os for at undersøge det – konkret. Og den gode nyhed er, at vi har fundet ud af, at rigtig mange mennesker er meget enige i vigtige dele af Enhedslistens politik.

Ålborg-undersøgelsen
– Vi har kigget på nogle af de samme tal som Magnus Marstrand – men for Danmark, fortæller Daniel. Vi har bl.a. brugt LO’s hvidbog om ulighed, LO’s analyse af lønmodtagere, og ikke mindst den såkaldte ”Ålborgundersøgelse”, der knytter social baggrund og holdningsmæssige spørgsmål sammen.

Malene:
– Den model af samfundsrummet, vi har brugt (se ill.), har dels en lodret akse, der handler om social status, dels en vandret akse, der har uddannelse og ”kulturel kapital” til venstre og økonomisk kapital til højre. Det danner fire felter, hvor f.eks. erhvervsledere er øverst til højre og højtuddannede offentligt ansatte øverst til venstre. I bunden er det privatansatte håndværkere og ufaglærte til højre og f.eks. hjemmehjælpere, lærere og sygeplejersker nederst til venstre.

Daniel:
– I Ålborgundersøgelsen har de blandt andet spurgt til, hvem de forskellige grupper direkte og indirekte sætter sig i modsætning til. Her er det interessant, at alle grupper i ”bunden” opfatter ”erhvervslederne” som repræsentanter for nogle grundlæggende andre værdier end dem selv. Men de privatansatte arbejdere opfatter sætter sig også i høj grad i modsætning til ”den kulturelle og intellektuelle elite” – øverst til venstre – og når det kommer til værdipolitik, går modsætningen i høj grad også den anden vej dér!

Middelklasseløgnen
I taler bl.a. om begrebet ”middelklasseløgnen”. Hvad går dét ud på?

Malene:
– ”Middelklasseløgnen” hævder, at alle nu har fået lige muligheder, og formålet er at få arbejderklassen til at se sig selv som individuelle forbrugere med individuelle behov. Det svækker kraftigt arbejderklassens kollektive styrke. Eksempelvis hævdes det, at stort set hele den danske befolkning nu er i jobs med viden som primært indhold, med stor indflydelse på arbejdssituationen, fordi de arbejder i selvstyrende projektteams, med flygtige ansættelsesforhold som vikarer osv. At de derfor ikke længere er arbejdere, men en ny type middelklasse.

Daniel:
– Hvis man går ned i konkrete statistikker kan man se, at det faktisk handler om en ret lille gruppe – eller nogle begrænsede tendenser, der ikke ændrer ved, at folk er arbejdere.

I den forbindelse kunne man spørge, hvordan I opfatter forholdet mellem den model af ”samfundsrummet”, I bruger hér – og så de klasseanalyser, som marxister igennem historien har brugt meget tid på at udvikle og diskutere?

Malene:
– Denne model handler først og fremmest om det subjektive, om bevidsthed, hvor klasseanalysen fokuserer på den objektive deling af samfundet. Men hvis vi vil fokusere på arbejderklassen i praksis, må vi ikke være bange for at se på de forskellige ”segmenter”, den består af – og finde ud af, hvilke ”kodeord” vi skal bruge for at gøre enhedslistepolitik forståelig.

Daniel:
– Når Enhedslisten f.eks. bruger ord som ”tolerance” og ”global orientering”, så er vi i dialog med alle dele af toppen – men helt gået galt i byen i forhold til de to nederste felter. Altså de erhvervsgrupper, der stort set udgør arbejderklassen! Men hvis vi derimod taler om velfærd, fællesskab, social sikkerhed og en fordelingspolitik, der tager fra de rige – så er der markant opbakning til lige præcis Enhedslistens politik.

Ikke ”en Villy”
Er der ikke en fare for opportunisme? Betyder det så, at Enhedslisten skal holde sin mund med værdipolitiske synspunkter, f.eks. mht. indvandrerpolitik?

Daniel:
– Vi skal selvfølgelig ikke give køb på vores standpunkter; vi mener dét vi mener! Men hvilke emner er relevante for mine klassekammerater på teknisk skole, hvis vi skal tænde håbet om at ændre samfundet? Man skal måske ikke starte med at diskutere revolution, men Enhedslistens holdning til lige adgang til uddannelse for alle. – Det handler om, hvad vi bygger Enhedslistens profil op om.

Malene:
– Nej, det er slet ikke ”en Villy”, vi taler for! Vi skal ikke flytte os mod højre.
Faktisk handler det slet ikke om, at vi skal ”passe lidt på”, når vi vil henvende os til os almindelige arbejdere. Faktisk viser undersøgelserne jo netop, at der er udbredt opbakning til væsentlige punkter i Enhedslistens politik. Vi skal bare føre den frem på en forståelig måde.

Men i mange almindelige menneskers øjne er Enhedslistens profil blevet identificeret med den intellektuelle og kulturelle elite. Og det er det samme som at male sig op i en krog i forhold til arbejderklassen.

 

 

 

 

Malene er lærepladssøgende grafisk tekniker elev. Daniel er i lære som tømrer.

"Kodeordet" vil også stå for en workshop på SAP’s påskeseminar – se andetsteds på siden!

 

 

 

 

Opslået i Dansk venstrefløj, Enhedslisten, Teori

single.php