Hærens helikoptere evakuerede militærpersonalets familier og beboerne i de store huse, men ignorerede folk, som stod på hustagene og vinkede. Læs førstehåndsrapport fra ødelagt landsby, som LRC-delegation besøgte.

Pakistan står over de værste oversvømmelser nogensinde i sin historie. Store regnskyl har udløst pludselige oversvømmelser i forskellige dele af landet i de sidste tre uger. Mange dæmninger brød sammen og efterlod folket til vandmassernes nåde. Over 12 millioner mennesker har måttet lide under disse oversvømmelser. Mere end 650.000 huse er faldet sammen, især i landsbyerne. Tusindvis af hektar afgrøder er også blevet ødelagt. Huse, husdyr som kvæg og geder, husholdningsinventar, tøj, sko og andre ting er blevet ødelagt.

Beboerne i de berørte landsbyer står for øjeblikket uden drikkevand, mad, afskærmning og tøj. Børn og kvinder er særligt hårdt ramt og mangler desperat mad og tøj. Sygdomme spreder sig hurtigt i de berørte områder på grund af mangel på drikkevand. Især influenza, feber, diarré og kolera har man set sprede sig.

Regeringens reaktion har gjort tingene værre. Den formåede ikke at handle hurtigt og lod dermed titusindvis af mennesker stå uden hjælp. Den dukkede op efter 24 timer med nødhjælpslejre og en sølle mængde mad at fordele. Det store gab mellem mængden af mad, der blev delt ud, og det store antal mennesker, der var desperate efter at få noget at spise, førte til, at der udbrød kampe om maden, som gjorde situationen endnu værre for disse desperate mennesker.

På trods af den meget lille dækning i medierne er det et faktum, at situationen er lige så slem i Baluchistan som i Khyber-Pakhtunkhwa og det vestlige og sydlige Punjab. Og som sædvanlig er de mennesker ikke øverst på regeringens prioriteringsliste.

Situationen er blevet endnu værre, efter at kraftige regnskyl er begyndt sidste nat i Khyber-Pakhtunkhwa-provinsen. Vi appellerer til vores venner og organisationer i Pakistan og i udlandet om at donere penge eller drikkevand, tøj (nyt), sko og medicin.

Ovenstående appel er udsendt den 7. august 2010.

Støtte til Labour Relief Campaign kan sendes via
den danske solidaritetsorganisation STS-International Solidarity:
Merkur Bank: reg: 8401 konto: 42 02 737, eller girokonto 069 2921.
Mærk betalingen ”oversvømmelse”.

For yderligere oplysninger, se: http://www.lef.org.pk/LRC.htm

 

Rapport fra en landsby

Labour Relief Campaign har oprettet flere nødhjælpslejre forskellige steder I Pakistan. LRC blev dannet I oktober 2005 efter jordskælvet, som dræbte næsten 100.000 mennesker I Pakistan. LRC har siden da været i aktion, hver gang der har været en nødsituation.

Blandt medlemsorganisationerne i LRC er Progressive Youth Front, Women Workers Help Line, Labour Education Foundation, National Trade Union Federation, CADTM Pakistan, Labour Party Pakistan, Pakistan For Palestine and Pakistan Kissan Rabita Committee.

En gruppe på fire LRC-medlemmer, ledet af Farooq Ahmad, som er medlem af forretningsudvalget i Labour Party Pakistan, har sendt denne lille rapport fra en kommune i Nowshehra-distriktet i Khyber-Pakhtunkhwa-provinsen (indtil april 2010 var provinsens officielle navn Pakistans Nordvestlige Grænseprovins. Hovedbyen er Peshawar)

Pir Sabaq, en kommune i med over 34.000 indbyggere øst for Peshawar, er fuldstændigt ødelagt af den seneste oversvømmelse den 29. juli. En teltby med over 1.000 telte er blevet opført, men de fleste er stadig tvunget til at bo i deres delvist ødelagte huse, som kan falde sammen når som helst med dødsfald til følge.
Ikke alene er alle husene i denne kommune ødelagt, men husgeråd er også blevet skyllet væk af vandmasserne. De fleste folk har også mistet deres kvæg og geder. Folk står tilbage uden noget at spise, drikke og tage på.

Pir Sabaq er hovedsagelig beboet af arbejdere, som er beskæftiget på marmorfabrikker, i stenbrud, bygge- og landbrugssektoren. Lokale folk fortalte til delegatinen fra Labour Relief Campaign, som besøgte området i går, at oversvømmelserne, som stod i en højde på 14 fod (over 4 meter, red), løb over hustagene i denne by. Denne store vandmasse kom omkring kl. 4 om morgenen, mens folk sov i deres huse, men det hurtige vandstrøm levnede dem ingen chance for gemme deres ejendele.

Små både, som bruges til turister på Kabulfloden, og som drives af lokale arbejdere, begyndte at hjælpe med at evakuere folk, så snart vandmasserne kom. Disse bådejere gjorde deres bedste for at redde almindelige menneskers liv.

Derimod startede hærens helikoptere, da de dukkede op, med at evakuere militærpersonalets familier og beboerne i de store huse. Folk i området opdagede denne åbenlyse diskrimination i hærens hjælpearbejde. De fortalte LRC-delegationen, at mange folk var strandet på taget af deres huse og vinkede med hænderne, da de så hærens helikoptere komme for at evakuere, men forgæves.

Folk har anklaget regeringen for ikke at informere i tide om faren for oversvømmelse. Nogle folk har sagt, at vandet har fået lov at løbe fra Warsik-dæmningen for at redde militærlejren nær dæmningen.

LRC-delegationen så Pervaiz Lalas hus. Han er generalsekretær for LPP i Pir Sabaq, og huset var totalt ødelagt. Han og hans familie står nu uden hus, ligesom flertallet af befolkningen i Pir Sabaq i øjeblikket. Pervaiz Lala fortalte LRC-delegationen, at de har fået sat en teltby med 150 telte op, hvor over 250 familier har fået husly.

Pervaiz Lala sagde også, at de ikke havde spist i næsten tre dage efter flodbølgen, og at nu er en NGO de sidste to dage begyndt at uddele noget mad til dem. Han sagde også, at ikke en eneste regerings-repræsentant endnu har besøgt området. Informationsministeren i KP-provinsen, Mian Iftikhar Hussain, har sagt i klare vendinger, at provinsregeringen ikke kan gøre noget for at hjælpe folk i denne katastrofe.

Der er stadig vand overalt i Pir Sabaq. Overalt lugter der dårligt. Mave- og hudsygdomme er begyndt at angribe børn. Der er intet rent drikekvand. Der er alvorlig risiko for at sygdomme vil begynde at sprede sig. Det kommunale apotek, som er den eneste adgang til medicin for folk i Pir Sabaq, er totalt ødelagt.

Befokningen har brug for: fødevarer som madolie, hvedemel, sukker, rent drikevand, grøntsager, tøj, telte, lertøj og medicin.

 

Opslået i Asien

single.php