Her i Danmark går det godt, men vi trues udefra. Det var Løkkes hovedbudskab, da han holdt sin nytårstale. Det er sådan en fortælling, der kun kan overleve i nytårstalens lukkede rum, hvor ingen siger statsministeren imod, ingen stiller kritiske spørgsmål. Her kan statsministeren skabe sin helt egen virkelighed.

af SAPs Forretningsudvalg

Ja, det går godt for nogen. For de fiskebaroner, som statsministeren mod betaling forgylder med omsættelige fiskekvoter. Det går også godt for finanssektorens ejere og direktører, hvad enten de stadig sidder på posterne, eller de bliver fyret med ekstreme aftrædelsesgodtgørelser. Det går godt for danske og udenlandske rigmænd og -kvinder, som enten slipper for at betale skat eller direkte henter udbetalinger hos Skat – med hjælp fra danske banker og uden modspil fra et skattevæsen, som blandt andet Venstre-regeringer har smadret.

 

Hvis man spørger andre?
Men hvor godt går det i Danmark, hvis man spørger de unge, der presses ind i rollen som konkurrencestatens soldater, ofte med psykiske diagnoser som resultat? Hvor godt går det for de lejere i almene boliger, der skal rives ned som et led i ghettoplanen? Hvor godt går det for de syge kontanthjælpsmodtagere, som for tiende gang sendes i aktiveringsforløb og sættes ned i ydelse – for at motivere dem til at tage et arbejde, de ikke kan klare, i stedet for at få førtidspension?

 

Løkke mener, at udsigten for 2019 tegner lyst. Men tegner den lyst for de lejere, hvis ejendomme bliver opkøbt af amerikanske kapitalfonde, der kun venter på en anledning til at jage de nuværende beboere ud, luksusrenovere lejlighederne og udleje eller sælge dem til et helt andet og købedygtigt publikum? Tegner den lyst for de mange lønmodtagere, der kan se muligheden at gå på pension forsvinde længere og længere ud i fremtiden? Tegner den lyst, for de offentligt ansatte der bliver pisket hurtigere og hurtigere rundt i manegen, mens de må levere en service, de selv er flove over?

 

For så slet ikke at tale om, hvordan fremtiden ser ud, hvis vi tænker bare et lille skridt ud over det konjunkturopsving, Danmark befinder sig i lige nu.

 

Udefra og indefra
At der er grund til at bekymring, benægtede Løkke ikke. Men truslen kommer udefra. Det er en klassisk fortælling fra de herskende. Vi har et dejligt fællesskab her – på arbejdspladsen, i nationen, i Europa, i ”Vesten” eller i racen. Alt ville være godt, hvis ikke det var for truslen fra de andre. Lige som historien om, at ”her går det godt”, holder den ikke for det mindste virkelighedstjek.

 

Der er krig rundt om i verden, men Danmark er en del af de alliancer, der skaber krige, og danske soldater er tit aktivt medvirkende – selv om det i 2018 ikke var helt som mange tidligere, som dronningen næsten beklagende konstaterede sin nytårstale.

 

Der er utilfredshed og vrede rundt om i verden, også i Europa. Nogle gange giver det sig udslag i reaktionær nationalisme, opbakning til ”stærke mænd” og terrorisme. Men Danmark er også en del af den EU-politik, som skaber krise, ulighed og fattigdom – både i EU-lande og i det Globale Syd. Danske virksomheder er med til at presse befolkninger og regeringer i Sydeuropa og til at trække værdier ud af lande i Afrika, Asien og Latinamerika. Den danske regering og dens støttepartier helt over til SF er en oven i købet meget aktiv medspillere i gøre livet utåleligt for migranter og i at piske en frygt og et had over for fremmede op til nye højder. Og ikke mindst, er danske virksomheder og Løkke-regeringens politik medansvarlige for, at der ikke bliver gjort noget seriøst for at undgå klimakatastrofen.

 

Danmark er en integreret del af den verden og af den kapitalisme, der skaber de problemer, som Løkke gerne vil have, at vi tror kommer udefra. De kommer lige så meget indefra, fra hans regeringskontorer, fra hans forligsforhandlinger med DF og Socialdemokratiet, fra de store koncernhovedkvarterer i Danmark.

 

Når glansbilledet krakelerer
For alle dem, der vil gå i en anden retning, er fjenden både her i landet og udenfor. Heldigvis går det op for flere og flere. Virkeligheden har en tendens til altid at vende tilbage og undergrave myterne. Milliardskattesnyderiet, finanssektorens grådighed og bedrag, superprofitter og direktørlønninger har i 2018 stået i enorm kontrast til vilkårene og hverdagen for flertallet. Uden for de rigeste og allermest privilegerede cirkler breder der sig frygt, utilfredshed, kritik og vrede. Det kan både Løkke og systemet godt overleve, men hver gang mennesker sammen tager det lille skridt videre og protesterer, gør modstand og organiserer sig, så krakelerer nytårstale-glansbilledet. Så presses og trues systemet.

 

Det har vi set nogle eksempler på i 2018. De reformramte har fortsat deres kamp i forskellige organiseringer og har opnået små resultatet. Lejere – på tværs af hudfarve og oprindelsesland – har organiseret protester mod ghettoplaner og smadring af den almene boligsektor, og tusinder af mennesker gik på gaden rundt om i landet i protest mod finanslovens konsekvenser i form af fattigdom og krænkelser af menneskerettighederne. De offentligt ansatte førte en stærk OK-kampagne, som gav lønresultater og – ikke mindst – større selvtillid og fællesskab. Og mange forskellige typer organiseringer kæmper for virkelige løsninger på klimaproblemerne.

 

Hvis disse bevægelser fortsætter, og hvis nye kommer til, så går det godt i Danmark og i Verden. Så tegner 2019 lyst. Som aktive socialister deltager vi ikke i en nytårsprofetkonkurrence og venter et år på at se, hvem 2019 bliver et godt år for. Vi deltager aktivt i kampen med knofedt, organiseringsideer og politiske perspektiver.

 

SAP’s forretningsudvalg, den 5. januar 2019

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com