Hvordan fungerer de bedste universiteter, hvordan skabes den bedste forskning, og hvordan indrettes de bedste uddannelser?

Disse spørgsmål blev Helge Sander stillet overfor, da han blev indsat som videnskabsminister i 2001, og han så ud til at have mange gode svar. Det første blev indførelsen af en ny universitetslov i 2003. Nu skal flertallet bag loven revidere og evaluere denne, og der er lagt op til den vigtigste eksamen i dette semester.

Eksaminanden er Videnskabsminister, Helge Sander, og censor er Mattias Jørgensen, sociologistuderende og medlem forretningsudvalget i Studenterrådet ved Københavns Universitet.

Mattias Jørgensen, medlem af forretningsudvalget i Studenterrådet ved Københavns Universitet har store forhåbninger til Helge Sanders kommende eksamen.
Han siger:
”Vi håber på, at denne revision af universitetsloven vil betyde, at man vil reformere ledelsesformen på universiteterne. Lige nu er der stort set ingen indflydelse hos de studerende og ansatte, og der er reelt behov for en helt ny lov. Derfor starter vi i disse dage en kampagne, der sætter fokus på netop dette behov.”

Da universitetsloven blev ændret i 2003, råbte venstrefløjen, de studerende og de ansatte, at man ville afskaffe demokratiet på universiteterne med ændringerne. Men Mattias Jørgensen mener ikke, at Studenterrådets nuværende kampagne handler om at genindføre demokratiet:
”Indretningen af universiteterne før 2003 var ikke nødvendigvis perfekt, og der er derfor ikke nogen grund til nostalgi lige nu. Men det er klart, at der heller ikke i dag på nogen måde eksisterer en reel indflydelse hos de mennesker, der har deres daglige gang på universiteterne. Det går ud over den faglige uafhængighed, og det skal laves om, hvis Helge Sander skal bestå.”

Myten om den faglige uafhængighed
Og netop denne sagnomspundne faglige uafhængighed er ofte omdrejningspunktet for debatten om universiteterne. Men hvad er faglig uafhængighed egentlig? Mattias Jørgensen siger:
”Faglig uafhængighed handler om, at forskning og uddannelse bidrager til samfundet som helhed og ikke kun til det private arbejdsmarked.”

Pointen er ifølge ham, at man ikke opnår faglig uafhængighed uden demokrati og omvendt. ”Demokrati på universiteterne betyder grundlæggende, at det er de personer, der har deres daglige gang på institutionen, der har indflydelse på udviklingen og den retning, som institutionen skal gå i. Og det er kun igennem dette demokrati, at man opnår faglig uafhængighed fra politikere og private virksomheder.”
Mattias Jørgensen mener nemlig, at der lige nu ikke er incitament til at lytte til studerende og ansatte, men kun til regeringens krav om mere erhvervsorientering.

Faglig, men også økonomisk, uafhængighed er en nødvendig
Det var da også en stor bekymring, da universitetsloven blev vedtaget i 2003, at man ville se en øget indflydelse fra erhvervslivets side. Ændringerne betød nemlig, at det ikke længere er ansatte og studerende, der vælger institutledere, dekaner og rektor, men at disse nu er ansat af universiteternes bestyrelse – bestyrelser som har et flertal af eksterne repræsentanter fra bl.a. store private virksomheder. Men realiteten er nu, at det ikke nødvendigvis er konkrete private virksomheder, der har fået øget indflydelse.
”Reelt set er den største vinder i forhold til indflydelse regeringen selv, fordi økonomien omkring universiteterne nu er så præget af incitamentstyring igennem forskellige ændringer af tilskudsordningerne. Med ændringerne i 2003 blev der malet et skræmmebillede af, at den nye universitetslov ville betyde, at det på sigt blev private virksomheder, som tog alle beslutningerne. Det har vi ikke set blive til virkelighed. Men universitetsloven – med ansatte frem for valgte ledere – har betydet, at erhvervslivet har fået en større indirekte indflydelse. De fleste ledere kommer fra erhvervslivet, de er orienterede mod at få universiteterne til at køre som virksomhedskoncerner frem for offentlige institutioner, og Helge Sanders økonomiske politik understøtter kun denne udvikling mod øget markedsorientering” siger Mattias Jørgensen.

Dette ses bl.a. i Videnskabsministeriets seneste ændring af taxametertilskuddet, som betyder, at en markant del af universiteternes midler kommer fra puljer, hvor universiteterne konkurrerer om at få de studerende hurtigst igennem uddannelserne. Dette får ifølge Mattias universiteterne til at tænke endnu mere i baner som private virksomheder, hvor plus på bundlinjen er vigtigere end indholdsmæssige resultater.

Vil ikke bestå
”Det er vigtigt at huske, at når vi kræver demokrati på vores universiteter, handler det om at frigøre universiteterne fra en udvikling mod et markedsorienteret uddannelsessystem. Hvis vores universiteter var demokratisk indrettet, ville forskning og uddannelse kunne tage hensyn til både det private arbejdsmarked og samfundet som helhed. Og det ville samtidig betyde, at universiteternes ledelser kunne forholde sig kritisk til de finansieringssystemer, der presser et konkurrenceorienteret uddannelsesmarked ned over deres hoveder, uden at frygte for deres job eller andre repressalier.”

Det er således klart hos de studerendes organisationer, at der er behov for radikale ændringer af universitetsloven, når Helge Sanders eksamen i form af en revision skal gennemføres. Men Mattias er ikke sikker på, at han kommer til at bestå:
”Lige nu tyder det ikke på, at Helge Sander er lydhør overfor behovet for mere indflydelse til de studerende og ansatte. Han har masser af mulighed for at få god hjælp og vejledning fra studenterbevægelsen og de ansattes faglige organisationer, men hvis han ikke ændrer kurs, bliver det nok ikke til en højere karakter end -3”

Fakta
Studenterrådet ved Københavns Universitet stiller disse minimumskrav til ændringer af universitetslov:
1) Flertal til studerende og ansatte i universiteternes styrende organer – afskaffelse af flertallet af eksterne repræsentanter i bestyrelserne.
2) Indførelse af et forbud mod brugerbetaling, der ikke er til at misforstå

Studenterrådet afholder studentermøde for en ny universitetslov den 9. oktober. Du kan læse mere om kampagnen og mødet på www.studenterraad.dk. De ansattes faglige organisationer og de studerendes organisationer arbejder på at afholde et fælles landsdækkende stormøde.
 

Opslået i Uddannelse

single.php