Socialdemokratiet vil ikke stå tilbage for regeringen, og har just udsendt et klima- og energiudspil. Det er, som vi kender partiet: Alt godt fra havet, og ganske uforpligtende, som Socialdemokratiet jo er, når partiet er i opposition.

af Arne Lund

Socialdemokratiet har siden valget i 2015 tillagt sig en kedelig vane: Man venter med at tilkendegive, hvad man mener, indtil partiet har set, hvad regeringen vil. Det gælder også partiets klima- og energiudspil Danmark skal igen være en grøn stormagt – En klima- og miljøpolitik, der samler Danmark, der blev udsendt en uges tid efter regeringens oplæg (se artikel herom).

 

Underligt med al den tilbageholdenhed, for SD kan jo godt, når man vil, tage fat om prekære emner – nogle af dem i hvert fald. Modet til at se ubehagelige kendsgerninger i øjnene, er klart større, end regeringens. Om viljen så også svarer dertil, er mere uvist. Men uanset hvad, så er det velgørende, at de store partier omsider og for en tid kan beskæftige sig med andet end indvandrere.

 

Hvor regeringen mestendels vil lade miljøindsatsen handle om at reducere elforbruget ved at opstille havvindmøller, så vil SD brede indsatsen længere ud og inddrage flere elementer. Og så alligevel ikke. For nok skal der tages mere håndfast fat på landbruges miljøbelastninger og energi-forbrug, men det skal ske med fokus på, at det også skal være noget, der kaster arbejdspladser af sig, fremmer eksporten, og styrker den vækst, der ifølge SD, er én af forudsætningerne for at kunne sætte ind mod klimaforandringerne.

 

Selvros

Når det gælder selvros a la “vi er de bedste”, da er der ingen forskel på SD og regeringen. Begge forfalder til myten om hvor godt det går her til lands. Nok er vi små, men “os regner man alligevel med, selvom vi ikke vinder i fodbold”. Således skriver SD, at “vi tør gå forrest med store visioner. Om en fremtid, hvor vi lever, bor, producerer og transporterer os selv på en måde, der ikke ødelægger vores klima og miljø. En fremtid med mere ren luft og færre skadelige kemikalier. Og en fremtid, hvor langt færre dyr og planter trues af udryddelse”.

 

De fagre ord modsiges af, at Danmark er ét af de EU-lande, der har den ringeste naturdiversitet og et af klodens højeste CO2-udslip pr. indbygger. Vel har den målrettede indsats vitterlig bragt os langt, og mange problemer er løst, eller er ved at blive det. I forhold til de ressourcer, og den viden, der er til rådighed, er der imidlertid stadig langt igen.

 

Det ville have klædt SD, om man havde erkendt dette. Nu er der udsendt et oplæg, der stritter i mange retninger. Hvor det gennemtænkte blander sig med det overfladiske, og hvor der sker det vante knæfald for væksten og for markedskræfterne. Mange betragtninger følges ikke “til dørs” med konkrete forslag, men holdes i uforpligtende vendinger. Derved får udspillet karakter af at være et valgkampoplæg, og den slags har det jo med at være luftige. Partiet har jo for vane, at love en masse, når man er i opposition, men som glemmes, når man atter er i regering.

 

Fødevarer

Et par nedslag, fødevarer først.

 

Jordens befolkning vil frem mod 2050 vokse til 10 mia. Hvordan sikres fødevarer og rent vand til alle? Underernæring er en trussel mod et lands udvikling og sætter økonomien under pres. Her foreslår SD, at den globale fødevareproduktion skal stige med 70 procent for at kunne holde trit med befolkningstilvæksten. Dog ikke ét ord om, at hvis der fortsat satses på animalsk husdyrproduktion – og det lader SD ingen tvivl om, at det skal der – så vil de mange nye munde ikke kunne mættes.

 

Det animalske landbrug beslaglægger ineffektivt dyrkningsarealer, der ikke yder, hvad muligt er. Her i landet optages 2/3 af landbrugsjorden til dyrkning af foder til svin og kvæg. På det samme areal kunne der dyrkes langt mere korn og vegetabilier, der vil kunne ernære et langt større antal mennesker, end det animalske landbrug kan gøre.

 

Det er imidlertid ikke den slags forslag, man støder på i SD’s udspil. Her glæder man sig i stedet over det animalske landbrug som en stor og succesrig vækstmotor, og sådan skal det fortsætte. Det lyder, som om Karen Hækkerup ikke helt har sluppet forbindelsen til sit gamle parti – helt upåvirket af, at oplægget konstaterer, at succesen vil forstærke den globale opvarmning.

 

SD (og andre) klynger sig til myten om, at den danske fødevareproduktion er med til at afhjælpe sulten i verden. Vel er den ej! Danske landbrugsprodukter er 15-20 procent dyrere end de lokale, og dét har jordens fattige ikke råd til. Det er den voksende, pengestærke middelklasse kloden rundt, der køber de danske landbrugsprodukter.

 

Der mangler betragtninger om, hvordan fx afrikanske lande, der er afhængige af en massiv import af statsstøttede landbrugsprodukter fra EU, skal kunne blive selvforsynende. I dag holdes en række lande i et neo-kolonialistisk jerngreb. De dyrker det, der giver høje priser på verdensmarkedet. Fx bruger Guinea-Bissau al landbrugsjord til jordnødder og cacaobønner, og må derfor importere selv de mest basale fødevarer fra EU.

 

Skal landene i den tredje verden bruge deres landbrugsarealer til at dyrke energiplanter til vore biler, som det fx sker i Mexico, hvor majsen ender i amerikanske biler, mens hjemmemarkedsprisen på spisemajs ryger i vejret? Luftigt skriver SD, at der ikke skal foretages nye miljø- eller samfundsmæssigt uhensigtsmæssige investeringer i biomasse og -energi. Da bilismen i SD’s optik er samfundsmæssig hensigtsmæssig, er bioenergi så omfattet heraf?

 

Det er heller ikke nok, at SD konstaterer, at det globale forbrug svarer til, at der er 1,7 jordklode til rådighed, og at vi sidst i juli har opbrugt, hvad vi må forbruge i hele 2018. De forslag, der ledsager denne konstatering, er langt fra tilstrækkelige. Tiden rinder hastigt!

 

Nødvendigheden af at reducere forbruget, ledsages af tynde forslag om en gradvis udfasning af dieselbiler. Fortvivl dog ikke! Vi kan fortsætte som hidtil, nu i elbiler. Nyttigt, men langfra nok. For SD’s ambitioner rækker ikke længere end til, at i 2030 skal 15 procent af bilparken være elbiler – hvilket er langt under niveauet i olielandet Norge, hvor halvdelen af alle nye biler er elbiler.

 

Selvrosende hedder det, at “den slags kræver politisk vilje. Vi har ikke ladet markedet klare sig selv. Vi har turdet regulere, og vi har udvalgt områder, som vi har satset mere på end andre“. Sig endelig til, når det begynder, for udspillet nærer ikke just tiltroen til, at det vil ske.

 

Til efteråret udsendes et økologiudspil. Her vil der så være muligt, at rette op på smutterne i dette oplæg, men om det sker….?. Fx bør der være forslag om at alle offentlige institutioner omlægger til økologi, at økovarer fritages for moms mv.

 

Landbruget

SD erkender, at landbruget ikke kan blive ved med at gå fri. De tiltag, der foreslås, er velkomne, men er igen utilstrækkelige. Fx skal brugen af det bi-dræbende middel neonikotion fortsat være tilladt med en stram dispensationspraksis – hvor 25 EU-lande vil forbyde det her og nu.

 

Der skal gribes ind overfor landmænd, der sprøjter i og omkring vandindvindingsområder – mod vanlig kompensation for ikke at forurene – og betalt af forbrugerne?

 

Der nedsættes et råd med deltagelse af landbrugets parter. Rådet skal foreslå “et fair og fornuftigt mål for, hvor meget landbruget kan reducere deres CO2-udledning samt foreslå, hvordan ambitionen kan indfries.” Hvad nu, hvis landbruget ikke vil? Skal de så tvinges, eller vil man som vanligt basere det på frivillige aftaler?

 

For at fremme den biodiversitet, der ikke har det godt, skal jorder braklægges – det vil bidrage til at mindske CO2-udslippet fra lavbundsjorderne. Der er brug for tiltag, der fremmer forholdene for en række truede arter, såsom lærker, harer, viber og sommerfugle – alle dyr, der er stærkt decimeret som følge af gødskning, og for lidt sammenhængende natur.

 

Endnu et lyspunkt er det, at skovarealet seksdobles til et areal, der er noget større end Bornholm. Nye skove beskytter grundvandet samtidig med, at de bidrager til klimatilpasningen, mindsker luft-forurening og reducerer udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet. SD vil etablere 15 nye naturparker, hvor træer og planter hverken dyrkes, høstes eller fældes, og hvor bl.a. bævere agerer naturforvaltere. Afgørende vil det være, om eftertiden kan modstå fristelsen til at anvende skovene til den biomasse, som også indgår i partiernes energiplaner.

 

Temmelig sent erkender SD, at jo længere man venter med at forebygge og udbedre de skader, der opstår på grund af klimaforandringerne, desto dyrere bliver det. Thorning-tidens forsømmelser er mange. Fx undlod man, at sikre Roskilde fjord mod de tilbagevendende oversvømmelser ved at anlægge et højvandsspærre i fjordens nordlige del. SD har intet lært, og vil fortsat overlade kyst-beskyttelsen til kommuner og grundejere. Man forstår ikke, at opgaven er så ressourcekrævende, at kun staten kan løse den.

 

Transport

På transportområdet er der nyttige tiltag, men igen: langt fra nok, og i et alt for langsomt tempo. Således skal dieselbiler udfases inden 2030, og en særlig skrotningspræmie skal fremme forløbet.  Indfasningen af elbiler beror på lavere registreringsafgift, men heller ikke her er SD konkret.

 

Der stilles ingen krav til bilisterne, fx om at der skal være flere i bilerne, at bilerne skal bruges langt mindre, at der skal købes mindre biler, eller fremme af delebiler og samkørsel.

 

Alternativer til bilerne – gang, cykler og kollektiv trafik – får kun få ord med på vejen: hurtigere elektrificering af jernbanerne. Det er alt – ikke noget med nye banestrækninger, udbygning af internationale togforbindelser som alternativ til flytrafikken, flere letbaner, markant billigere kollektiv trafik mv.

 

Det rækker heller ikke at henvise til Københavns rolle som cykelby, når det er i provinsen og i landområderne, at der er sket et drastisk fald i cyklingen. Eksempelvis har SD intet bud på hvordan man stopper forældrenes udbredte kørsel af børnene til skole, sport og leg – et betydeligt sundheds-problem, og fatalt, fordi det vænner børnene til, at bilen er det naturlige transportmiddel. Alt dette forholder SD sig ikke til – biltrafik skal vi fortsat have, nu blot i elbiler.

 

Vedvarende energi

Nye tal fra Eurostat viser, at EU’s samlede CO2-udslip stiger på trods af massive investeringer i vedvarende energi, og at det er det økonomiske opsving siden finanskrisen i 2008-09, der æder alle miljøgevinsterne.

 

Her i landet faldt CO2-udslippet med 5,8 procent i 2016. Faldet trues imidlertid af den voldsomme vækst i vej- og flytransporten. Sidstnævnte er der ingen bud på, hvordan den kan begrænses. I Sverige og Norge er der indført afgifter på flyrejser. Men som det plejer at gå, så blev der i starten rejst lidt mindre, men snart var alt ved det gamle. Hver morgen letter en halv snes fly i Kastrup til Bruxelles eller Frankfurt, ofte med en belægning på under 50 procent Ineffektivt, så der skal skrappere tiltag til, fx krav om færre afgange, at flyene fyldes op, klimaneutrale drivmidler, højere benzinpriser mv.

 

Der skal anlægges tre havvindmølleparker inden 2030 på 3.000 MW – fire gange så meget, som regeringens 800 MW. Flot, men det vedrører stadig kun elforsyningen, og blot 20 procent af det nationale forbrug. Hvad med de 80 procent, der primært stammer fra landbrug og transport?

 

Energibesparelser

Udbygningen af den vedvarende energi hænger uløseligt sammen med energibesparelser, og her er både SD og regeringen ret passive. Ser ikke fordelene ved at skærpe kravene til  bygnings-renovering, isolation mv. De er i dag baseret på frivillige aftaler, og det erkender SD er utilstrække-ligt, og foreslår, at man som det første tager fat på alle offentlige bygninger.

 

De tre store datacentre, der er under anlæg, sluger 20 procent af energiforbruget. Hvad mener SD om det? Ikke ét ord, intet krav om, at datacentrene skal etablere egne vedvarende energikilder.

 

Et Folketingsflertal er enige om, at regeringens ghettoudspil skal finansieres med 10 mia kr. fra  Landsbyggefonden. Hermed vil der være færre midler til at energieffektivisere det almene byggeri. Igen ser man, hvordan klapjagten på folk med ikke-vestlig baggrund hindrer nødvendige tiltag på andre presserende områder.

 

Grøn fremtidsfond

SD er ikke blind for, at det vil være dyrt at løse de udfordringer, som klimaproblemerne stiller os overfor. Desværre er de forslag, der fremsættes til dels afhængige af, hvad markedskræfterne vil være med til. Den politiske styring beløber sig til at angive retningen, tage initiativer, mens udførel-sen beror på finans- og erhvervslivets velvilje.

 

Således skal der oprettes en grøn fremtidsfond, hvor staten indskyder 20 mia kr. Fonden skal være politisk uafhængig og operere på markedsvilkår, og forventes at give store indtægter tl erhvervsivet og til statskassen. Fonden skal skabe fundamentet for fremtidens grønne teknologier, og bidrage til at løse verdens aller-største udfordringer. Den kan give store indtægter til erhvervslivet og til statskassen. Temmelig kræmmeragtigt, hvor der kun investeres, hvis der er et afkast. Hvis ikke, har det ingen interesse. Er det sådan, det skal forstås?

 

Ja, det er det, for til at til at rådgive fonden om investeringsbeslutninger og -strategier, nedsættes et internationalt rådgivende organ “sammensat af den absolutte internationale investeringselite fra kapitalfonde og finans og virksomheder, der har potentialet til både at generere størst muligt afkast og størst mulige grønne gennembrud.”

 

Med andre ord: Først tjener “den absolutte internationale investeringselite” sig fede på at ødelægge vore fælles livsbetingelser, og så skal de med SD’s hjælp tjene på at genoprette de skader, de selv har forvoldt. Er der noget at sige til, at socialdemokratierne befinder sig i en dyb identitetskrise?

 

Beløbet 20 mia kr. er i øvrigt langt mindre, end hvad der årligt snydes for i skat, og det udgør en femtedel af borgernes gæld til det offentlige. Langtfra imponerende, set i forhold til landets rigdom.

 

Mere fornuftigt er det, at der hvert 3. eller 4. år skal ske kursjusteringer. Går det hurtigt nok? Skal de enkelte pejlemærker tilpasses? Skal målsætninger justeres? Skal der skrues op for

ambitionerne, tages nye initiativer osv.

 

Grønt nationalregnskab

Et grønt nationalregnskab skal iværksættes. Også nyttigt, især hvis vareimporten, skibsfarten og flytrafikken kommer med, for ellers vil det blot være et slag i luften.

 

Et initiativ med stor effekt er Svend Aukens forslag fra 1993, der burde have været med. Nemlig en VVM-vurdering af finansloven, alle nye love, bekendtgørelser mv. for at se, om de lever op til kravene om energireduktioner, klimaneutralitet og miljøhensyn. En lavthængende frugt, der er lige til at plukke, og som vi ikke skal spørge EU om lov til at iværksætte. Underligt, at SD ikke kender sin egen historie.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com