For hver gang der kommer nye afsløringer af Danske Banks hvidvaskning, breder vreden sig og vokser i befolkningen. Det handler ikke bare om den konkrete hvidvaskning i den estiske filial. Det bygger oven på den skepsis, forargelse, kritik og vrede mod Danske Bank, de øvrige storbanker og hele finansverden, som løbende har fået ny næring af skattely-sager, Panama-papirer, gebyrpolitik over for almindelige småkunder samt enorme udbytter, lønninger, bonusser og fratrædelsesgodtgørelser.

 

Bagtæppet for alt dette er 10-års markeringen af finanskrisen i 2008, hvor det blev åbenlyst for mange, at finansinstitutionerne havde hovedansvaret på grund af utøjlet berigelse – det, vi socialister kalder kapitalisme. I løbet af disse år er den borgerlige myte om bankerne som samfundsnyttige formidlere af kapital til nødvendige investeringer blev udstillet som en løgn. For mange flere end overbeviste socialister er bankerne i stedet grådige, profitsøgende og samfundsundergravende.

 

Et forslag til tiden
Derfor var det også lige i øjet, da Enhedslistens folketingsgruppe i begyndelsen af denne uge rejste kravet om, at staten overtager Danske Bank, hvis banken bliver dømt for hvidvaskning. Som Pelle Dragsted formulerede det til Jyllands Posten: ” – Nok må være nok. Hvis Danske Bank bliver dømt for den omfattende kriminalitet, mener vi ikke, at den skal have lov til at drive en så vigtig del af vores samfundsstruktur, så må samfundet tage over.”

 

I debatten har folketingsgruppen lagt særlig vægt på, at den eksisterende lovgivning giver staten mulighed for at overtage Danske Bank i den situation. Ja, det er sikkert teknisk simplere, end hvis Folketinget først skal vedtage en lov om det. Og ja, det kan sikkert få flere til at slutte op om forslaget.

 

Men vi skal ikke narre os selv. Det vil kræve lige så omfattende en folkelig bevægelse bag kravet, hvad enten regeringen kan gennemføre nationalisering som en administrativ beslutning, eller det er nødvendigt at samle et flertal i Folketinget bag en nationaliseringslov først.

 

Alt, hvad der er helligt for overklassen
Hvor lovligt det end måtte være, vil det blive opfattet som et frontalangreb ikke bare på Danske Bank, men på alle finansinstitutioner, mod alt hvad der er helligt for overklassen i Danmark. Med statsovertagelse af Danske Bank vil man gribe direkte ind i en økonomisk magtbastion. Et hurtigt blik på bankens bestyrelsesmedlemmers baggrund viser tydeligt den tætte sammenhæng mellem banken og en stribe store danske og skandinaviske virksomheder. At en vicekoncernchef fra Mærsk sidder i bestyrelsen, er kun ét eksempel. De og deres fæller vil alle føle deres profit og deres magt truet.

 

Alle formelle og uformelle netværk og loger i overklassen vil træde sammen og forsøge at forhindre beslutningen. Bliver det vedtaget, vil de forsøge at sabotere beslutningen, f.eks. ved at overføre værdier fra banken, inden overtagelsen træder i kraft. Derefter vil de forsøge at begrænse skaderne med krav om erstatning til de nuværende ejere. De og deres politiske venner vil forlange, at den nationaliserede bank fungerer som ”normale” banker på markedsbetingelser og med hovedformålet at samle størst mulig profit. Endelig vil de forlange, at den beslaglagte bank returneres til private ejere så hurtigt som muligt – efter en kosmetisk udrensning af de mest direkte involverede i hvidvaskningen og et lige så kosmetisk navneskifte.

 

Folkelig bevægelse
Derfor forudsætter en nationalisering af Danske Bank – selv efter en hvidvaskningsdom – at vi får skabt en bred folkelig bevægelse, som rummer fagbevægelsen og eksisterende folkelige organisationer, men som også skaber nye organiseringer, lokalgrupper, netværk og aktionsgrupper med fokus på nationaliseringskravet. Kun sådan en bevægelse kan presse regering og folketing til at overtage banken, bremse forsøgene på at sabotere nationaliseringen og kræve, og den nationaliserede bank ikke bare bliver en dårlig kopi af Danske Bank, Nordea og Jyske Bank.

 

En nationaliseret Danske Bank skal gennemføre en indlåns-, udlåns- og investeringspolitik med modsat fortegn af de eksisterende storbanker. Især er det vigtigt, at den nationaliserede bank har en ekstrem grad af åbenhed og offentlighed, og at den stiller kapital til rådighed for samfundsnyttige investeringer, der skaber arbejdspladser og grøn omlægning til fordel for klima og miljø.

 

Aktuel vrede og langsigtede visioner
Kravet om nationalisering af Dansk Bank har heldigvis potentialet til en folkelig bevægelse. Den kan bygge både på den umiddelbare forargelse og vrede mod Danske Bank, på ønsket om at begrænse finansverdens magt og på visionen om en bank, der understøtter sociale, solidariske og bæredygtige aktiviteter. Sådan en bevægelse kan samle mange forskellige grupper i samfundet, der af hver deres grunde er utilfredse med, hvordan overklassen beriger sig på bekostning af resten af samfundet. Den eksplosive udvikling af Occupy Wall Street bevægelsen i 2011 – og for den sags skyld også bevægelsen mod salget af DONG til Goldman Sachs – viser noget om det politiske mobiliseringspotentiale i denne spontane vrede. Og for øvrigt også noget om mulighederne ved brugen af sociale medier i denne forbindelse.

 

Enhedslistens folketingsgruppe har givet bolden op. Nu er det op til resten af partiet at tage de initiativer, der kan skabe den folkelige opbakning, bevægelse og organisering bag kravet.

 

SAP’s forretningsudvalg, den 23. september 2018

Opslået i Dansk politik, Facebook, SAP's ugekommentar

single.php