Statsminister Lars Løkke Rasmussen fremlagde i sin åbningstale i Folketinget den 5. oktober en “ghettopolitik”, hvis indhold blandt andet er nedrivning af boliger i bestemte kvarterer. Han bebudede snarest et ghettoudspil.

 

Boligblokke skal rives ned for – som han sagde – at åbne ghettoerne op mod resten af samfundet. Politiindsatsen skal øges. Løkkes indsats mod "lovløse parallelsamfund" bliver fremlagt efter efterårsferien. Planen om nedrivning af boligblokke i de 29 udvalgte områder vil ifølge regeringen koste omkring en halv milliard kroner.

Hvad er en ghetto?
Ghettobegrebet er åbenbart blevet officiel sprogbrug. Historisk har begrebet været brugt om en afspærret bydel for en etnisk ens befolkning, jøderne, der måtte bo på den måde på grund af undertrykkelse fra et regime og majoritetskulturen. Begrebet har også idag for de, der bor i bestemte boligkvarterer, en negativ klang, der påvirker dem kraftigt.
Regeringen definerer en ghetto som et område, hvor over 50 pct er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande. Uanset at mange efterkommere har dansk statsborgerskab. Hvor mindst 40 pct er udenfor arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, og hvor der er mindst 270 dømte pr. 10.000 indbyggere. Dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer.
29 "ghettoområder" falder ifølge regeringen ind under disse kategorier. Her skal der tyndes ud i boligblokke, der intet fejler, bortset fra at deres beboere begår kriminalitet og er på overførselsindkomster. Det er en del af planen, hvis det står til regeringen og dens ivrige støtteparti, Dansk Folkeparti.

S og SF følger op
Selv SF’s Villy Søvndal fremførte et par dage før Løkkes åbningstale behovet for "en national kriseplan" for disse områder, som svar på problemerne i "ghettoerne". "Der skal sættes nærpoliti ind hele døgnet i de her områder", sagde han og fortsatte "Det her er en situation, der er så ekstrem at politiet og myndighederne mister kontrollen i boligområderne".
Få dage efter kom socialdemokraterne og SF med en fælles plan, hvis indhold næsten overhaler Løkkes ghettoplan: Mere politi, øget videoovervågning og problembørn må ikke færdes uden for hjemmet uledsaget efter kl. 22. Forslaget vil sikkert mindske kriminaliteten, men det løser ikke de bagvedliggende problemer. Der er jo en grund til at ungerne render alene rundt om aftenen og natten.
Statsministren beskrev i talen områder i blandt andet følgende vendinger: "Det er stenørkener uden forbindelseslinier til det omgivende samfund. Det er de fæstninger, vi skal bryde igennem".

Lejerne betaler
Løkke er altså klar til at køre bulldozerne i stilling. Nedrivningerne skal betales med penge fra Landsbyggefonden, som er lejernes egne opsparede midler. Regeringen vil altså bruge de penge, som beboerne her har opsparet til renovering og forbedring af deres lejligheder, på at løse de sociale problemer, som hersker i "ghettoerne". Det betyder at lejligheder forfalder.
Fra 2006 og frem til 2015 er der afsat 1,2 mia. kr. af beboernes opsparing til at udføre socialt arbejde i de områder, der er ramt af sociale problemer. Denne opsparing betales via huslejen. Landsbyggefonden er sat i værk for at hjælpe sociale boligafdelinger med blandt andet renoveringer og huslejereguleringer via selvfinanserede løsninger. Men det er regeringen, der bestemmer, hvordan lejernes opsparing skal bruges, hvor meget der skal bruges på f.eks. boligsocialt arbejde, renoveringer eller nybyggeri.

Gellerup igen
Århus Kommune har været længst fremme med planer om nedrivning af boligblokke i såkaldte ghettoer. Igen er Gellerup-planen fokus-område. Ideen er nedrivning af gode lejligheder og massivt salg af almene lejligheder med det klare formål at ændre beboer-sammensætningen.
Nedrivning af blokke og salg af lejligheder er ikke beboernes forslag. Selv Århus Byråd og Lars Løkke kan ikke bare udføre deres ideer. Det er faktisk beboerne i de enkelte afdelinger i det almene boligbyggeri, der bestemmer om deres boliger skal rives ned og/eller omdannes til ejerlejligheder og erhvervslejemål.
I Århus Vest, hvor Gellerup-planen ligger, er der protester mod planerne. Turan Saleh, der er chauffør og med i protestgruppen mod nedrivninger i Gellerup siger til Socialistisk Information:
"Jeg har boet her i 20 år og har fået familie her. Det er gode lejligheder. De fejler intet. Men der kan jo altid ske forbedringer uden nedrivninger. De – politikkerne – kalder området her en ghetto. De vil ha os ud herfra. Vi kalder det ikke en ghetto. Det er vores område, vores hjem. Vi går hverken med kniv eller pistol. Afgørende ændringer i vores boligområde må foregå på en demokratisk måde. Vi bor hverken i Irak eller Israel."
Og Turan Saleh fortsætter: "Jeg tror at 80 pct i Gellerup-parken er i arbejde. Flere i familien – børn over 13 år går med reklamer og aviser. Hvad mere kræver de?"

Arbejde på tværs
Utilpassede børn og unge har myndighederne sat ind overfor, her som andre steder. I Gellerup-parken bliver barnet eller den unge mødt af systemet senest tre døgn efter, at der er begået noget kriminelt. Der sættes ind overfor uacceptabel adfærd. Der mærkes en reaktion, så et vedvarende og inkluderende tværfagligt samarbejde igangsættes.
I en pressemeddelse få dage efter Lars Løkkes åbningstale skriver formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post:
"End ikke politiet tror på, at problemerne omkring de kriminalitetstruede og kriminelle unge kan løses med flere politiressourcer. De peger ligesom Dansk Socialrådgiverforening på, at der er brug for en bedre forebyggende indsats. Politiet er i den sammenhæng en del af løsningen. Men kun en del. Det afgørende er, at alle de voksne rundt om disse børn og unge og deres forældre arbejder sammen"
Bettina Post fremhæver endvidere, at arbejdet med socialt udsatte familier, børn og unge skal være præget af sammenhæng, samarbejde, tværfaglighed og stabilitet. Skolen, klubben, gademedarbejderen, sagsbehandleren, politiet, jobcentret, uddannelsesvejlederen, fodboldklubben, fædregruppen på gaden, afdelingsbestyrelsen og gårdmanden i den almene boligafdeling skal arbejde tæt sammen og kunne agere hurtigt, entydigt og vedholdende. Det er centralt for en velfungerende indsats mod kriminalitetsproblemerne i ghettoerne.
Det samme fremhæver politiet rundt omkring. De siger at de ikke kan løse sociale problemer med flere styrker.

Sociale problemer
Det handler grundlæggende om sociale problemer, ikke etniske alene. Og er der endelig særlige "etniske problemstillinger", f.eks. at nogle mellemøstlige folk er traumatiserede, må disse løse med særlige indsatser. En traumatisering, kan gå "i arv" til næste generation, det der kan kaldes "sekundær traumatisering".
"Bulldozer-linien" vil næppe løse de sociale problemer – blot flytte dem. I en række socialt belastede boligområder er der en række tiltag i gang – og flere er på vej. Indsatserne må fokuseres i områderne. Problemerne løses ikke med nedrivninger af gode boliger, som Lars Løkke vil. Det svarer til, at man på Vesterbro i København skal rydde blokke, gader – for med Lars Løkkes logik "at få luft ud mod samfundet" for at løse de sociale problemer, m.v. med narkomaner, prostituerede, kriminalitet. Er det løsningen – nej, vel?
Fattigdomsydelserne må væk – de rammer ekstra hårdt her. Arbejdsløsheden må bekæmpes. Arbejdspladser må etableres i områderne. Der skal være værksteder, butikker og uddannelsesinstitutioner. Det offentlige må kunne etablere arbejdspladser. Det kræver kommunalfuldmagten fjernet, den der forhindrer offentlige arbejdspladser.
Endvidere kan sådanne områder gå foran i kulturel mangfoldighed på tværs af nationaliteter. Et af mange punkter, hvor den almene boligsektor kan vise vejen.

Opslået i Socialt og Bolig

single.php