Den onde antikommunistiske cirkel i det tidligere Jugoslavien blev brudt, da Sloveniens nye Enhedsliste overraskende vandt seks mandater den 13. juli i et meget unormalt valg.

Situationen omkring valget var, som formuleringen antyder, helt og aldeles utrolig og helt igennem unormal. Efter års stadigt dybere kapitalistisk krise, førte nedskæringer og en skærpet privatiseringspolitik (de seneste måneder er adskillige større solide selskaber, som Helios og Mercator blevet solgt billigt – men listen over privatiseringer er endnu længere), sammen med sidste års uroligheder samt de konstante uenigheder i regeringskoalitionen til et tidligt valg.

Beslutningen om at udskrive valget midt om sommeren satte alle de nye politiske kræfter, Koalitionen Forenet Venstre (ZL – Združena Levica), men også Piratpartiet og andre under stort pres: hvordan skulle man organisere en valgkampagne på en måned med meget beskedne finansielle ressourcer (indsamling via nettet), en svag lokal forankring og med en etableret medieverden, som var ekstremt forudindtaget og gav meget få muligheder for at komme frem i offentligheden. Den etablerede medieverden gav som regel kun plads til ZL i debatter med andre udenomsparlamentariske partier. Frem for alt blev valget lagt om sommeren, hvor mange tog afsted på deres korte ferier eller vendte blikket mod VM i fodbold.

Ikke desto mindre var vi fast besluttede på ikke bare at følge medie- og identitetspolitikken, men gik i stedet i gang med en græsrodskampagne, som fokuserede på talrige lokale aktiviteter ved at komme ud til lokale aktivister og sympatisører fra ZL, face-to-face, og ved at lave arrangementer over hele Slovenien for at skabe en lokal basis, som vi kan bygge videre på i fremtiden. Hvad det angår, var processen ekstremt vigtig og dyrebar.

Det lykkedes os at komme ud over Ljubljana, Maribor og enkelte andre byområder, hvor vi fik en del opbakning allerede ved valget til Europa-Parlamentet sidst i maj (5,5%). Som den eneste politiske kraft med et program af konkrete forslag til at komme ud af krisen og igangsætte nye organisatoriske former (kooperativer, arbejderkontrol, afskrivning af gælden, demokratisk kontrol med bankerne og de største statsejede virksomheder), skubbede vores kampagne på i forhold til ét vigtigt emne: Stop for privatisering. Omstændighederne omkring salget af Mercator, da det blev solgt til det udenlandske selskab Agrokor i de sidste uger af kampagnen, viste to ting: For det første, at det kun var ULC, der mobiliserede kritisk opmærksomhed omkring emnet, og for det andet, at inden for de formelle politiske rammer, er det ekstremt svært at stoppe privatisering, uden et kraftigt politisk pres.

Vores støtte i meningsmålingerne lå konstant på omkring 2 – 2,5 procent, hvilket satte os bagest i forhold til alle de store parlamentspartier – på en ottendeplads. Og også bagud i forhold til vores oprindelige mål om at nå over spærregrænsen på 4 procent. Og især var der et andet større nyt politisk parti, et centrumparti med liberale tendenser. De indtog positionen som de store moralister og fortalere for retssikkerhed (imod korruption). Det bliver kaldt Miro Cerars parti. Miro Cerar er selv advokat og tager dermed allerede del i juridisk arbejde for parlamentet. Temmelig overraskende stod dette parti til at få ca. 35 procent af stemmerne og blev præsenteret af alle medier som et totalt hit, der hurtigt blev det førende parti, som afspejlede utilfredsheden med korruptionen og de officielle partier. Til trods for partiets høje juridiske og moralistiske standarder blev hovedaktøren i den sidste kampagneuge taget i at tale negativt om ægteskaber mellem folk af samme køn, retten til abort og nogle andre emner. Dette afslørede en mere konservativ side af den ”høje moral”, som havde taget pladsen fra det gamle venstre og højre.

Det nye centerparti satte os overfor endnu en svær udfordring: Hvordan kunne vi positionere os ikke bare som talsmænd for dem der var utilfredse med de eksisterende politiske partier, men også tale imod økonomisk orden som sådan og præsentere et mere radikalt alternativ, som rakte ud over ”privatisering med et moralsk ansigt og gennemsigtighed”? Ud over det fortsatte arbejde som græsrødder, med rapporter og interviews i lokale og andre medier, fik ZL en større chance i de sidste uge af vores kampagne. En af partiets mest synlige koordinatorer, Luka Mesec blev inviteret til afslutningsdebatten med alle de største partier på den kommercielle og mest sete tv-kanal POP TV. Argumentationen, ny politisk bevidsthed og en kritisk stemme fra ZL lammede repræsentanterne fra de etablerede partier og markerede en overraskende udvikling til mere end 4 procent i prognoserne. I de absolut sidste dage i kampagnen var der mange offentlige personer, fra intellektuelle og aktivister til sociale grupper og musikere, der gav deres støtte til det Forenede Venstre.

Den store vinder er Miro Cerars parti (34,5 procent), de Slovenske Demokrater er nummer to (20,7%), Desus – lejernes parti er nummer tre (10,2), fjerdepladsen blev indtaget Socialdemokraterne (5,98), og akkurat lige efter på femtepladsen kom den største overraskelse ved valget – Forenet Venstre (5,97). Sidst over målstregen var den tidligere premierministers parti, Alenka Bratuseks Alliance (4,3).

Det, vi allerede nu kan sige, er at ZL var førstegangsvælgernes førstevalg og for mange af dem, der tidligere satte kryds ved det mindste onde. På den måde var en stemme på ZL mere end et valg mellem de sædvanlige to poler: enten for Janez Janša (den tidligere premierminister – leder af Socialdemokraterne, som for øjeblikket er i fængsel for korruption) eller imod Janša. Det var et kryds ved den kritiske stemme, som helt igennem afviser den neoliberale løsning på krisen.

Men dette er kun begyndelsen. Vi har åbnet dørene, som åbner til fremtiden, som er nødt til at blive genopbygget og fjernet fra de neo-liberale trends. Lad os afslutte med et opråb for økologisk og demokratisk socialisme, for sejr og sammenhold for den nye venstrefløj i Slovenien, Europa og i hele verden!

Note:
Følgende partier er med i koalitionen Forenet Venstre::
• DSD, Demokratisk Arbejderparti, grundlagt i 2010 efter en splittelse i Sloveniens Demokratiske pensionistparti.
• IDS, Initiativet for Demokratisk Socialisme, grundlagt i 2014
• TRS, Partiet for Bæredygtig Udvikling i Slovenien, grundlagt i 2011

Gal Kirn bor for øjeblikket i Berlin, og har en doktorgrad i mediehistorie fra Alexander Humboldt Stiftelsen, hvor han er ansat som underviser. I sin hjemby Ljubljana i Slovenien er han medlem af initiativet for demokratisk socialisme og arbejder-punks universitet. Han var medredaktør på bogen encountering Althusser (Bloomsbury, 2013) og Surfing the Black, Transgressive Moments in Yougoslav Cinema (Jan Van Eyck akademiet, 2012) og redigerede udgivelsen Post-Fordism and its Discontents (JvEAcademie, 2010).

Oversat fra LeftEast af Bodil Olsen

 

 

 

 

Opslået i Balkan

single.php