Vedtaget på Socialistisk Arbejderpartis kongres, november 2004.

 

Fortsat fra Frigørelse, frihed og forandring

 

12. Selvorganisering i røde organisationer

Men hvad så med os, som arbejder i socialistiske organisationer, det være sig SAP, Enhedslisten, SUF eller andre. Vi må da befinde os i et miljø, hvor alle har forstået nødvendigheden af kvindekamp og kvindefrigørelse, og hvor vi har fuldt ligestilling på alle områder.

Sådan er det desværre ikke. De røde organisationer er ikke isolerede øer, hvor alle samfundets dårligdomme pænt holder sig ovre på fastlandet. Også i socialistiske og revolutionære organisationer florerer mange af de samme kvindeundertrykkende mekanismer, som fungerer i resten af samfundet:

Også i vores organisationer kan vi se, hvordan kvinder ofte tager af mange af de organisatoriske opgaver, mens der er en overvægt af mænd, som deltager i politikudviklingen. Der er også en opdeling i, hvilken form for politikudvikling, vi deltager i. Typisk vil der f.eks. være en stor overvægt af mænd i et udvalg om økonomisk politik, mens der f.eks. i et sundhedspolitisk udvalg vil være langt flere kvinder.

Kvinderne kommer tit til at stå med ansvaret for det sociale liv i organisationerne – ansvaret for, at vi også har det hyggeligt og rart. Ligesom vi tit ender med at være dem, der vasker op, køber kage til møderne og laver kaffe.

Kvinderne er et mindretal både i vores organisationer og i vores ledelser.

Helt galt bliver det, når vi bliver ældre og får børn. I den situation bliver det ofte så svært for mange kvinder at lave politisk arbejde, at de bliver helt inaktive og måske melder sig ud. Dette forsøger vi i SAP at forhindre, bl.a. ved at organisere børnepasning til kongresser, seminarer ol.

Heller ikke vores organisationer kan sige sig fri for mandschauvinisme og kvindeundertrykkende adfærd, som er svær for den enkelte kvinde at sige fra overfor uden at blive stemplet som en hysterisk kælling eller som alt for sårbar.

Alt dette sker ikke, fordi mændene i de socialistiske organisationer er nogle idioter. Det sker, fordi kvindeundertrykkelsen er en så central del af vores samfund, at den er med til at gøre os til dem, vi er, og gennemsyrer den måde, vi er sammen på.

Samtidig kan kvindepolitiske krav have en tendens til at blive nedprioriteret i organisationernes arbejde. Det sker ikke af ond vilje, men de eneste, som kan rette op på dette, er kvinderne selv.

Derfor må kvinder i røde organisationer have retten til at organisere sig i kvindegrupper internt i organisationen. En intern selvorganisering kan have mange formål fra udvikling af krav og politikudvikling til at støtte hinanden i deltagelse i ledelsesarbejde eller at svare igen på mandschauvinisme og mandedominans.

Igen er denne organisering ikke til for at skabe en yderligere splittelse i vores organisationer. Den er til for at skabe et miljø i hele organisationen, hvor mænd og kvinder har lige muligheder og hvor kvindekrav bliver taget alvorligt. Vi ønsker også, at mændene skal forholde sig til kvindepolitiske emner, men som regel sker dette ikke automatisk. Det sker derimod, hvis tilstrækkeligt mange kvinder sammen har sat det på dagsordenen.

I SAP mener vi, at det er vigtigt at kvinder formulerer egne krav og behov. Ikke som modsætning til organisationernes kvindepolitiske arbejde, men som en væsentlig del af dette. Vi mener, at vi har brug for en fælles styrke, hvis vi skal sikre, at kvinder bliver i det politiske arbejde på venstrefløjen og hvis vi skal sikre at kvindekampen bliver en del af dette politiske arbejde.

Og en revolutioner organisation, som ikke tager kvindespørgsmålet alvorligt, mangler en brik i organisationens kamp for revolution.

Opslået i Uncategorized

single.php