Der hersker stadig parlamentarisk kaos efter det spanske parlamentsvalg 20. december, og et snarligt nyvalg synes sandsynligt. Anticapitalistas – 4. Internationales medlemmer, som arbejder i Podemos, analyserer her situationen og udfordringerne.

 

Resultatet af valget den 20. december var et stort skridt fremad for Podemos og alle de kræfter, der ønsker en forandring, men vi har stadig brug for at tage et længdespring.

På den korte bane handler det om at indfri forhåbningerne i arbejderklassens og blandt de folkelige kræfter, som har måtte stå model til den barske politik med forarmelse og ydmygelse, som er konsekvensen af de nedskæringer, PSOE og PP har gennemført, og som blev stadfæstet med reformen af artikel 135 i grundloven [grundlovsændringen blev vedtaget i 2011 og stadfæster, at afbetaling på statsgæld altid kommer før alle andre udgifter, o.a.]. Det handler om at bekæmpe de nye nedskæringskrav fra Trojkaen i 2016 og gøre op med et korrupt politisk fåmandsvælde, som har været et centralt element i udplyndringen af befolkningen, som nægter at forsvinde.

Mulighedernes vindue er stadig åbent
Valget har ikke løst noget. Men intet er det samme som før. To-partisystemet, som har været et afgørende element siden 1978, om end ikke det eneste, er blevet ramt men ikke fjernet. Det åbner et vindue af muligheder, som der ikke har været siden 1978.

De kræfter, der ønsker en forandring, har fået nogle bemærkelsesværdige resultater, især i de tilfælde, hvor man er gået sammen (En Comú Podem, En Marea, Compromis-Podemos). Endnu engang har det vist sig, at samarbejdet giver pote, og at det ikke kun handler om at lægge stemmerne sammen eller trække fra, men at samarbejdet giver en kollektiv gejst, en følelse af styrke og dynamisk fremgang.

Det samme gælder resultaterne for Podemos mange af de steder, hvor man har stillet op under eget navn og fået en opbakning, som var utænkelig for et par måneder siden som i tilfældet med Baskerlandet, både i de tre officielle baskiske provinser og i Navarra, hvor venstrefløjsstemmerne nu er gået til Podemos, efter at de gamle venstrefløjspartier er gået i opløsning. Men også på de baleariske øer [Mallorca mv.], hvor det solide arbejde i parlamentet og støtten fra Podemos til Marea Verde [bevægelse mod nedskæringer på uddannelsesområdet, oa.] og til en selvstændig kultur og sprog har fundet sit udtryk valgdagen. Tilsvarende i Madrid takket være godt parlamentarisk arbejde og støtten til de aktuelle kampe eller på De Kanariske Øer.

Succesen kommer på baggrund af flere faktorer: et folkeligt ønske om et parlamentarisk alternativ, et godt græsrodsarbejde, samarbejdsdynamikken, Pablo Iglesias og hans profil i tv-debatterne med en appel om at huske 15. majbevægelsen, og trods svaghederne med at få bygget det op fra neden, samspillet mellem Podemos og sektorer i civilsamfundet.

Udfordringer efter 20. december
Dødvandet i det spanske parlament mellem vidt forskellige projekter, hvis ikke antagonistiske, indebærer en høj grad af politisk ustabilitet. Det umiddelbare mål for de konservative kræfter er at sikre, at Spanien kan regeres i henhold til interesserne hos IBEX 35 [den spanske aktiebørs, o.a.], hvilket kræver institutionel ro under og en såkaldt "bred regering". Derfor har været et intensivt pres for at nå en ”pagt” for enhver pris, som om det i sig selv skulle være positivt, uanset indholdet, ligesom det er helt latterligt at sammenligne konstitueringsaftaler i provinsparlamenterne med en regeringsaftalen i det spanske parlament uden at tage hensyn til forskellighederne.

For den arbejdende befolkning må målet være at opbygge en styrkeposition, der tilgodeser det sociale flertal, og som udnytter svagheden og uenighederne i regimet. Den "regeringsduelighed", der interesserer dem på bunden handler om at løse deres problemer, og ikke om at sikre en fortsættelse af regimet siden 1978.

Vi mener derfor, at et godt udgangspunkt for at forhandle om en regeringsdannelse må være de helt grundlæggende spørgsmål, som reelt kan give landet et nyt ansigt, herunder:

1. Folkenes beslutningsret, som den eneste garanti for en demokratisk løsning på håbet om suverænitet hos de nationer, der udgør den spanske stat, som er gerådet i krise med hensyn til sin territoriale organisering og rammerne for autonomi. Dette spørgsmål er, som Xosé Manuel Beiras og Xavier Domenech hævder, centralt i den nuværende politiske situation [hhv. galicisk og catalansk politisk leder på venstrefløjen].

Korstoget for "Spaniens enhed", som PP [Partido Popular – de Konservative, o.a.] og højreforienterede socialdemokrater som Susana Díaz fører, er ikke andet end et udtryk for deres spanske nationalistiske dogmatisme, der presser en homogen national identitet ned over en multinational stat, og deres frygt for at miste stemmer, dens begrænsede demokratiske kultur og dens manglende evne til at styrke solidaritet og samarbejde mellem folk.

Den såkaldte lov 25 for at løse den akutte sociale nød, og som foreslår løsninger på bolig-udsættelser, grundlæggende rettigheder til fx vand og elektricitet og forbud mod betaling for sundhedsydelser, er et minimumsprogram fra Podemos og Mares-bevægelsen og et nødvendigt første skridt for at få stoppet den neoliberale politik, som har forarmet brede lag af befolkningen.

Vores forslag fra oven må kombineres med opbygning af en magt og mobilisering fra neden, så det ikke bliver en forhandlingsproces mellem parlamentariske topfolk, men åbne diskussioner i bredeste forstand: med aktiv borgerdeltagelse, fra den "virkelige bevægelse", så vi kan komme ud over den nuværende tingenes tilstand. Med dette formål må vi ud i boligkvartererne og forklare, argumentere og organisere folk på alle områder af det sociale liv.

Nyvalg
I betragtning af situationen efter valget den 20. december med en "parlamentarisk hårknude" er det mest sandsynlige et hurtigt nyvalg. Desuden giver det ingen mening at støtte en institutionel stabilitet, som favoriserer højrefløjens og oligarkiets interesser. Så forandringens kræfter skal være klar og det på en måde, så denne nye udfordring indebærer et spring fremad til fordel for det sociale flertals interesser – et nyt skridt fremad, hvor vi foreslår en grundlæggende ændring: en ny grundlov, som giver mulighed for demokratisk deltagelse og en ny økonomisk politik, der gavner flertallet.

At vinde over PP, som størstedelen af befolkningen ønsker, og at igangsætte en grundlovsproces, er to kort, der skal spille i samme omgang. Når de politiske kræfter fra 1978-regimet stadig dominerer, hænger det sammen med to ting: styrkeforholdet mellem klassekræfterne og den politiske og juridiske ramme, som sikrer deres dominans.

I 2016 skal de kræfter, der ønsker forandring, med udgangspunkt i de opnåede resultater, fremme og tilskynde til aktiviteter, mobilisering, selvorganisering og demokratisk deltagelse i den sociale bevægelse for at opnå konkrete fremskridt, samtidig med at man må formulere de processer, der kan ændre kamppladsen.

Vi må gå til valget med en vilje til at besejre PP, overhale PSOE og tilintetgøre Ciudadanos, som er en trojansk hest for regimets selv-reformering for at redde sig selv, og som vi skal afsløre mere med endnu større energi end hidtil.

Mere samling af forandringens kræfter, mere Podemos
Det første spørgsmål, vi må stille på baggrund af de seneste resultater er, om ikke vi ville have fået flere stemmer og mandater, hvis de mange forskellige kræfter, der med stor succes stillede op ved lokalvalgene med krav om forandringer, var gået sammen over hele landet? Spørgsmålet om enhed bliver centralt i de næste måneder.

Og lad os desuden arbejde for, at Podemos og diverse enhedslister tager et kvalitativt spring fremad. Vi har brug for at opbygge pluralistiske parti-bevægelser, som er demokratiske, knyttet til de forskellige nationale og territoriale realiteter, grundfæstet i inddragelse og nærdemokrati, og som i det interne liv styrker den kollektive solidaritet frem for individuel konkurrence.

De skal helt åbne for nye grupper af venstreorienterede aktivister, der ser sig i opposition til systemets elendighed, og som sammen med andre kræfter kan formulere de nødvendige krav for forandring såvel inden for den spanske stat som internationalt.

Således skal vi arbejde frem mod et demokratisk brud og komme med alternativer, der tjener flertallet, og som forsvarer folkets suverænitet i forhold til den nyliberale og autoritære politik, som EUs Stabilitetspagt dikterer.

1. januar 2016

Anticapitalistas er en strømning i Podemos, som organiserer medlemmer af Fjerde Internationale. Oversat fra Anticapitalistas.org af Karina Skov

Opslået i Sydeuropa

single.php