Et spøgelse går gennem verden: Antikapitalismens spøgelse. Inspireret af de egyptiske og tunesiske unge, der havde væltet deres diktatorer af pinden, besatte en broget skare af unge arbejdsløse, uddannelsessøgende, kunstnere, venstreorienterede og hippier midt i september finansgaden Wall Street i New York. Hovedparolen for “Occupy Wall Street”-bevægelsen er: “Vi er de 99 procent, som ikke længere vil tolerere den ene procents grådighed og korruption”.

af SAP's forretningsudvalg

Vreden retter sig direkte mod den finansielle sektor, der trods den krise, den selv har ansvaret for, stadig scorer kassen. Vreden retter sig også mod de politikere, der bruger enorme summer på at redde banker, mens de til gengæld lader regningen for krisen betale af arbejdsløse, arbejdende, uddannelsessøgende og pensionister – samt ved en drastisk beskæring af alle offentlige velfærdsordninger. Udtalelser og aktioner kræver, at regningen sendes til “Wall Street”, og at der gribes ind over for kapitalens magt og dens købte politikere.

Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at en bevægelse med et så tydeligt antikapitalistisk budskab har kunnet mobilisere så mange i netop USA. Endnu mere bemærkelsesværdigt er bredden af den opbakning, der har omgærdet bevægelsen: Halvtreds fagforeninger har erklæret deres støtte og bl.a. indkaldt en støttedemonstration, og ifølge en meningsmåling udtrykker hele 57% af befolkningen “sympati for” bevægelsen. Den har da også bredt sig til en lang række andre amerikanske byer.

I Spanien har “Indignados-bevægelsen” (oprørs-bevægelsen) i sommer samlet store grupper af især unge om at besætte centrale pladser – ligeledes med inspiration fra Nordafrika og med krav om drastiske samfundsændringer på programmet. Denne bevægelse var initiativtager til, at der den 15. oktober var international “occupy-dag”. Det fik form af demonstrationer/besættelser i 900 byer fordelt over 80 lande. Alene i Spanien samlede demonstrationerne denne dag i alt en halv million mennesker mod bankernes og finanskapitalens grådighed.

I Grækenland hersker der i forvejen en nærmest revolutionær stemning, idet det EU-dikterede generalangreb på arbejderklassen og alt, hvad der smager af offentligt velfærdssystem, har fremkaldt massive protester, demonstrationer og generalstrejker. Vreden retter sig især imod diktaterne fra EU, der skal sikre de banker, som har tjent ågerrenter på græske statsobligationer, mod at disse obligationer pludselig mister deres værdi.

Men hvad med Danmark? Uden den store forhåndsomtale var der faktisk et par tusinde på gaden den 15. oktober, og stadig nogle stykker tilbage på Rådhuspladsen. Men der er andre og stærkere indicier på, at det antikapitalistiske spøgelse også er begyndt at brede sig ud over de snævre cirkler også på disse kanter.

For eksempel at Enhedslisten (trods stor opreklamering af vores revolutionære, antikapitalistiske principprogram lige op til valgdagen!) her fik tredoblet sit stemmetal. Og for eksempel at SFU og DSU i disse dage inviterer til en kampagne, der skal være et politisk supplement til en dansk “Occupy Wall Street-bevægelse”, med hovedparolen “Jeres krise – Jeres regning” og krav om bl.a. skat på finansielle transaktioner, lukning af skattehuller og forbud mod aktieoptioner. Selv om kravene er mere moderate end retorikken, siger det en hel del om den antikapitalistiske vredes udbredelse, at krav om beskatning og regulering af finanskapitalen er trængt helt ind i DSU’s kampagnekontor.

Den omsiggribende krise og dens konsekvenser har i stadigt højere grad skabt vrede mod selve det kapitalistiske systems grundlæggende mekanismer: Kapitalisternes profitjagt på bekostning af menneskers livsvilkår og fællesskabets interesser. Antikapitalistiske holdninger og formuleringer er ikke længere forbeholdt venstreorienterede studerekamre, men breder sig som en steppebrand til kantiner, NETTO-butikker, fitness-centre og skurvogne.

Det er derfor – lige nu – en positiv kæmpeudfordring for Enhedslisten og SUF at være på banen med de konkrete, indlysende, men alligevel vidtgående antikapitalistiske krav. Det er jo faktisk Enhedslisten, der – bl.a. i vores principprogram – har en relativt klar ide om, hvordan vi helt skal afskaffe kapitalismen og erstatte den med et fundamentalt anderledes samfundssystem!

Sammen med både DSU’erne, dem på Rådhuspladsen og alle andre, der vil være med, skal vi rejse krav, der går direkte efter kapitalens profitter, såvel som deres ret til at skalte og valte med landets økonomi. Vi skal udbrede kravene overalt: I fagbevægelsen, på uddannelsessteder, på gader og stræder. Og allerede i de kommende finanslovsforhandlinger er det vigtigt også at få krav på banen, der signalerer, at nu er det på høje tid at gå i flæsket på kapitalen!

SAP’s Forretningsudvalg, 28. oktober 2011

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com