Regeringens ”ghettoplan” er et skadeligt angreb på beboerne i de almene boliger. Reglen om maks. 40 procent almene boliger i nogle områder skaber stor utryghed og usikkerhed og er et alvorligt angreb på beboernes rettigheder. Derfor er det opmuntrende, at der bliver gjort et arbejde med at organisere alle gode kræfter til modstand. En demonstration den 29. september fortjener al mulig støtte.

 

Regeringens plan støttes af et stort flertal i folketinget, herunder Socialdemokratiet. I foråret blev der lavet en aftale om finansieringen af de mange elementer i ”ghettoplanen”. Den del af planen, der handler om nedrivning, renovering og ombygninger skal betales af lejerne, d.v.s alle landets beboere i almene boliger gennem deres bidrag til Landsbyggefonden.

 

Men der mangler endnu en del forhandlinger og lovgivning for at realisere alle dele af planen. F.eks. skal der ændres i de love, der beskytter lejerne mod opsigelse. Som det er nu, kan man ikke tvinge lejere til at flytte fordi deres boliger skal sælges.

 

Kommunal ”ghettoplan”
Selv om lovene endnu ikke er på plads, er nogle kommuner allerede i gang med at gennemføre deres del af ”ghettoplanen”. I Århus har byrådet besluttet at nedrive ca 1.000 familieboliger i Bispehaven og Gellerup.

 

Det på trods af, at der for nylig er gennemført en stor helhedsplan i Gellerup, der omfatter nedrivning af et stort antal lejligheder. Alligevel vil byrådet gennemføre nye nedrivninger. Og denne gang vil man – i modsætning til tidligere – gøre det hen over hovedet på beboernes egne demokratiske organer, boligselskaber og afdelingsbestyrelser.

 

Kommunen sendte desuden et brev til regeringen, hvor de dels skamroser ”ghettoplanen”, dels tigger om flere penge til at gennemføre den. Brevet blev i al ubemærkethed vedtaget på et lukket udvalgsmøde. Enhedslisten protesterede naturligvis – både over indholdet og lukketheden om brevets eksistens.

 

Kommunen vil sætte nedrivningerne i gang uden at have nogle konkrete planer om erstatningsboliger. Dette sætter naturligvis både beboerne og boligselskaberne i en vanskelig situation.

 

Det skaber stor utryghed for de beboere, der skal tvinges til at flytte uden at vide hvor de skal bo fremover og på hvilke vilkår. Hvad bliver huslejen? Og hvad med forholdet til naboer og venner? Det sociale fællesskab, der er opbygget gennem årtier i boligområderne, bliver brudt op.
Dette sker alene fordi de bor i et område, som af regeringen er udpeget til at være en ”hård ghetto”.

 

Århus kan blive en prøve på, hvad der kan komme til at ske i andre områder i Danmark.
Det handler om ren ideologi: Der findes ikke – ud fra nogen seriøs definition – ghettoer i Danmark, hverken hårde eller bløde. Dermed opfinder både regeringen og socialdemokraterne nogle løsninger, der ikke er egnede til at løse de sociale problemer der er.

 

Angreb på lejernes rettigheder
Det drejer sig om nogle voldsomme indgreb i lejernes rettigheder. Lovene beskytter lejere mod usaglige opsigelser. At ejendommen skal sælges eller udstykkes til ejerboliger, plejer ikke at være en saglig grund. Nu skal lejeloven suspenderes på bestemte adresser, alene bestemt ud fra statistiske kriterier.

 

Borgere, der bor i en af regeringens “hårde ghettoer” vil få frataget nogle rettigheder som gælder alle andre. Hvis man er på bistandshjælp, er planen at ydelsen skal beskæres. Adressen bestemmer hvad man kan få i bistand.

 

Regeringen og Socialdemokratiet har aftalt at retten til familiesammenføring fjernes for alle beboere i en af de 57 bebyggelser, som er udpeget til “udsatte boligområder”. Hvis du bor her, kan du godt glemme alt om at flytte sammen med en udenlandsk ægtefælle.

 

Retten til at søge bolig bliver også begrænset. Hvis du er på integrationsydelse kan du ikke flytte ind i en af de “hårde ghettoer”. Det er ellers her, de bedste muligheder er for at finde en billig og velegnet bolig. Endnu en af de mange “udlændingestramninger”, som også er indbygget i “ghettoplanen”.

 

Beboerdemokratiet bliver sat ud af kraft, når regering og kommune kan bestemme at en boligafdeling skal gennemgå en radikal ændring af bygninger og ejerforhold. Boligerne ejes og drives kollektivt af beboerne (og deres boligselskaber). Hvis staten laver lignende tvangsindgreb i ejerboliger kaldes det ekspropriation.

 

Det er også et indgreb i beboernes rettigheder, når regeringen – med socialdemokraternes og SF’ernes godkendelse – stjæler beboernes friværdi, deres opsparing i Landsbyggefonden.
Men det værste er, at der bag det hele ligger et privatiseringskorstog. Et skridt i retning af afvikling af den almene boligsektor. Ghettolisterne bliver en salami, hvor boligbevægelsen kan fortæres skive for skive. De svageste og mest udsatte i første række. Og denne gang er socialdemokraterne på privatiseringssiden. De har opgivet at forsvare vennerne, de mange valgte tillidsfolk i boligbevægelsen.

 

Forsvar beboerdemokratiet

Heldigvis rummer den almene boligbevægelse gode folk, der har forstået at der skal handles, hvis vi skal sikre almene boliger, som et vigtigt velfærdsgode for alle.

 

Den 20. juni mødtes beboere fra en række boligafdelinger i Korsgadehallen i København under overskriften: Almen modstand – Forsvar beboerdemokratiet.

 

Det er ikke for sent at stoppe regeringens “ghettoplan”, ødelæggelse af demokratiet og privatisering af almene boliger. Det handler om at samle bredt på nogle enkle krav:

 

•        Beboerdemokratiske instanser skal sikres.

•        Stop salg eller nedrivning af almene boliger.

•        Stop for lovforslag, der forringer lejerettigheder og sociale rettigheder.

•        Ghettolisten skal slettes.

 

Det er kravene når Almen Modstand indkalder til demonstration i København den 29. september kl.13.00 på Nytorv. Vi kan kun tilslutte os kravene og opfordre til at gå med.
Læs og følg med her:     https://www.facebook.com/almenmodstand/

 

SAP’s forretningsudvalg, den 2. september 2018

Opslået i Facebook, SAP's ugekommentar, Socialt og Bolig

single.php