Politik, kulturkritik og epistemologi flyder sammen, når Boaventura de Sousa Santos hudfletter den vestlige (idé)historie.

 

Erkendelser fra syd er en bog om tre store ting: Viden, retfærdighed og forbindelsen mellem de to. Den helt centrale tese er, at vi ikke opnår global social retfærdighed, hvis ikke vi først får global kognitiv eller epistemisk retfærdighed, altså retfærdighed hvad angår vores viden og erkendelse.

 

Boaventura de Sousa Santos (f. 1940) er til daglig professor på The School of Economics på Coimbra Universitetet i Portugal og underviser på en lang række universiteter i flere lande. Derudover har han været en del af 60’ernes borgerrettighedsbevægelse og Vietnam-modstand i USA samt været en af hovedkræfterne bag World Social Forum, som ifølge forfatterparret bag 2000-bestselleren Imperiet Michael Hardt og Antonio Negri har været et vigtigt rum for samling og koordination af en masse protester og kampe på verdensplan. Vi har altså på samme tid at gøre med en garvet aktivist og en stor filosof, hvilket jeg vil komme tilbage til.

 

Med udgivelsen af Erkendelser fra Syd – Retfærdighed mod vidensdrab er det første gang, at Santos præsenteres på dansk. I anledning af udgivelsen blev der i sidste uge afholdt to arrangementer med Boaventura de Sousa Santos med 100 og 70 deltagere. Så det lader til, at interessen er til stede.

 

Imperialismens to ansigter

Santos kritik går på, at Vesten (særligt rige, hvide mænd) har tvunget resten af verden til at acceptere et særligt vestligt videns- og rationalitetsbegreb som universelt. Det er sket i en kombination af hård magt (den rå, voldelige imperialisme og kolonialisme) og blød magt i form af, at vestlig kultur og viden har vundet indpas over alt i verden. I den proces er ikke-vestlig viden blevet slettet, ”glemt”, tiet ihjel, eller med Santos’ udtryk, dræbt. Der går simpelthen viden tabt, fordi den ikke passer ind i den vestlige matrice. Det er ikke tilfældigt. Ej heller er det fordi, at der ikke er ”plads” til flere typer viden. Der er snarere tale om en slags kognitiv eller epistemisk imperialisme, der fungerer side om side med og tæt flettet sammen med den voldelige imperialisme.

 

Med andre ord er der altså to typer imperialisme: En imperialisme, der bærer våben og erobrer landområder, og en imperialisme, der skriver bøger, udgiver artikler og laver film. Det er især den sidste, Santos’ bog handler om.

 

Alt står for skud. Med en blanding af humor og benhård kritik dekonstruerer Santos fundamentale vestlige begreber som frihed, sandhed, rationalitet og oplysning og viser dem som – ja, vestlige. Disse begreber, vi (selv vi, der, som Santos, befinder os i en marxistisk tradition) måske ikke har været kritiske nok over for, kaster Santos under kniven for at dissekere dem og for at vise, hvordan de er opstået i og er udtryk for en kolonialisering af både landene og sindene.

 

Ud og ind af idé- og kulturhistorien

Erkendelser fra Syd kan virke, som om den er langsom om at komme rigtigt i gang. Man synes som læser, at Santos bruger lige vel rigeligt med tid på at forklare, hvad der nu skal ske, og hvad han vil gøre, og man når flere gange at tænke ”så gør det dog – sæt i gang!” Men pludselig går det stærkt, og man finder sig selv i en gedigen teoretisk rutsjebane; med bankende hjerte, vind i håret og historiens vingesus om ørerne bliver man revet rundt fra Shakespeare til den franske post-strukturalisme til Homer, fra Platon over Franz Fanon til homo economicus og oplysningestidens rationalitetsbegreber.

 

Rutsjebanen accelererer i et imponerende tempo, mens Santos det ene øjeblik skriver med smuk, poetisk lethed og det næste med en hård, akademisk strenghed. Han veksler elegant mellem flotte onelinere, der næsten kunne males på bannere, som eksempelvis ”De er lærde libertinere og værdsætter straffrihed” eller ”Vi er revolutionære uden papirer.” og lange, teoretiske udredninger. Begge dele er dog lige interessante, og denne konstante afveksling gør, at man både skal holde tungen lige i munden og samtidig kan nyde at blive ført igennem Santos’ teoretiske univers. Derudover skader det ikke, at man kan mærke, at man bliver klogere for hvert opslag.

 

Jeg håber ikke, at læseren vil lade sig skræmme af bogens længde og omskiftelige stil. Santos kunne skrive om bogen, som Karl Marx skriver i et af sine forord til Kapitalen: Det kræves, at læseren tænker selv. Men når det så er sagt, kræves der ikke meget mere, og den danske udgave af bogen er forsynet med en introduktion forfattet af undertegnede, der forklarer baggrunden for de vanskeligste tankerækker. For Erkendelser fra syd er til at læse. Selvom det teoretiske niveau er højt, er bogen skrevet til barrikaden og den revolutionære læsekreds – ikke til universitetet. Den er skrevet til vreden, til glæden og oprøret; ikke til peer review, journaler og akademiske konferencer.

 

Både gammel og ny

Det i vore dage hyppigt brugte ”post”-præfiks er en gang blevet defineret som ”inkluderende og på samme tid overskridende.” Og selvom Santos trækker på eller inkluderer en lang række af vestlige filosoffer – eksempelvis Walter Benjamin, V. I. Lenin, Jacques Derrida, Theodor Adorno, Gilles Deleuze og selvfølgelig Karl Marx – overskrider han dem samtidig. Han viser, hvordan de havde ret, men også nødvendigvis måtte tage fejl (nogen mere end andre), så længe de skrev i en modernistisk fortælling med al dens fremskridtstænkning og dens binære skel. Så måske er Santos en sand postmodernist, eller måske kan man ikke putte ham i en eksisterende boks.

 

Uanset hvad, er Santos på én og samme tid både en ret gammeldags og en relativt ny type filosof. Han er en ny type tænker i den forstand, at han – selvom han er ansat på et universitet – gør op med den irriterende, akademiske tilbagelænethed; dette elfenbenstårn, hvor den kritiske teoretiker kritiserer verden, men ikke selv vil være med til at forandre den. Hos Santos er der i modsætning til mange akademikere ikke nogen distinktion mellem politisk teori og praksis. De udvikler sig i et dialektisk spil med hinanden.

 

Samtidig er han en gammeldags filosof, fordi han vender tilbage til en dyd, mange vil kende fra Marx’ Feuerbachteser; at filosofferne ikke bare skal fortolke verden, men også forandre den. For Santos er det ikke bare et politisk slagord eller et ønske, det er også sloganet for en ny epistemologi. Vi forstår verden, ikke bare bedre, men på en helt anden og måske sandere måde, når vi forandrer den sammen. Sandheden er revolutionær. Netop dette er blevet glemt i den vestlige idéhistorie og dræbt i Vestens behandling af den ikke-vestlige tankegang.

 

Så går du og tænker på, hvad i alverden der er galt med de vestlige videnskabers og idéers udvikling, men kan du ikke helt sætte ord på det, eller har du ikke overblikket til at sige det, eller er du bare nysgerrig på nye måder at tænke på – ja, så er Boaventura de Sousa Santos’ Erkendelser fra Syd et godt sted at starte.

 

Boaventura de Sousa Santos: Erkendelser fra Syd – Retfærdighed mod vidensdrab. Oversat af Gitte Pedersen, Forlaget Solidaritet (2018). 416 sider, 200 kroner.

Opslået i Anmeldelse, Facebook

single.php