Fremstillingen af den borgerlige bloks finanslovsaftale er i medierne ofte præget af fokus på enkeltgrupper, og afspejler ikke den gennemgående linje i finanslovens indgreb. Men når man hæver blikket og ser ned over alle de elementer, der indgår i finansloven, så får man et rystende klart billede af den politik, som regeringen har tænkt sig at føre i de kommende 4 år. Og som den tilsyneladende har opbakning til i den borgerlige koalition – indtil videre.

af Anders Hadberg

Denne politik er en ensidig klassepolitik til gavn for de rigeste i samfundet. Alene sænkelse af bo- og arveafgiften for aktier, der videregives til den nærmeste familie skønnes at udgøre en skattelettelse på 1 mia. kr. om året til de rigeste virksomhedsarvinger. Men regeringen fører samtidig en klassekamp mod bunden af samfundet. Med kontanthjælpsloftet, som skærer i muligheden for at få boligstøtte for særligt enlige kontanthjælpsmodtagere, og med integrationsydelsen og udbredelsen af den til alle der har opholdt sig i Danmark adskillige år, sparker regeringen nedad. Det samme er tilfældet med forringelsen af boligydelsen, som ad åre vil ramme alle pensionister, men her og nu rammer ca. 2/3 af alle pensionister der modtager boligstøtten.

1. Omfordeling

I Tabel 1 (hent som pdf her) kan man se, hvordan nogle af finanslovens elementer påvirker de disponible indkomster hos den danske befolkning opdelt på indkomstgrupper. Som man kan se er finansloven gavmild ved de rige og hård ved de fattige. Det er netop denne omfordeling, som er genstand for nærmere analyse i artiklen.

I denne artikel analyseres den samfundsøkonomske og fordelingsmæssige virkninger af de tiltag, som gavner de rige direkte: bo- og arveafgiften, grundskyld, registreringsafgift, boligjob-ordning. I en senere artikel analyserer jeg virkningen af de tiltag, der sparker nedad og rammer de mindst bemidlede på pengepungen: kontanthjælpsloftet, udvidelse af integrationsydelsen, forringelsen af transportstøtte til studerende.

2. Klasseanalyse – hvordan?
Med klasseanalyse mener jeg, at jeg vil se på indgrebene i forhold til hvilke samfundsklasser, indgrebene gavner. Dette er ikke altid entydigt. Eksempelvis kan et indgreb på boligmarkedet ramme ”lejerne” og ”ejerne” forskelligt. Men lejere og ejere er ikke samfundsklasser, da det ikke er boligforholdet, der er mest afgørende for en persons levevilkår – om end valg af bolig kan have store følger for den personlige økonomi, jf. artiklen ”Gæld: Overforbrug eller finansiel udbytning?”.

Grundlæggende skelner jeg i denne artikel mellem:
• Arbejderbefolkningen (= folk på overførselsindkomst + hovedparten af lønmodtagerne).
• Mellemlag (= øverste funktionærlag med højeste indkomster)
• Overklassen (= de rigeste ca. 10 procent af indkomst- og formuefordelingen)

Dette er ikke en streng teoretisk definition, men et arbejdsredskab. En nærmere afklaring af klasseskellene i det danske samfund udestår – så vidt jeg ved – stadig som en teoretisk og empirisk diskussion på venstrefløjen.

3. Finansloven for 2016 – i hovedtræk
Finansloven for 2016 indeholder stort og småt. I artiklerne om klasseanalysen fokuserer jeg på de store linjer i finansloven; de initiativer og indgreb, der rykker fordelings- og styrkeforholdene mellem hovedklasserne i Danmark. 

Alle udgifter i finansloven er efter regeringens eget udsagn finansieret ”krone for krone” af nedskæringer på øvrige statslige udgifter. Årsagen hertil er at regeringen ved det såkaldte ”kasseeftersyn” i september proklamerede, at der ikke var noget råderum i 2016, fordi væksten ville blive lavere og der var ufinansierede anlægsudgifter i sigte. På den baggrund fandt regeringen efter eget udsagn ca. 7 mia. kr. som skulle bruges til at finansiere de nye initiativer. Finansieringen blev fundet ved at skære dybt i blandt andet:
• Forskning (ca. 1,4 mia. kr.)
• Uddannelse (ca. 850 mio. kr.) og kultur (ca. 50 mio. kr.)
• Ulandsbistand (ca. 2,1 mia. kr.)
• Miljø og klima (ca. 200 mio. kr.)
• Kontanthjælp (ca. 230 mio. kr.)
• Boligydelse til pensionsister (udskudt, men skal finansiere 90 mio. kr. i 2016 – stigende til 3-cifret million-beløb)

Pengene blev i hovedtræk brugt til velfærdsforbedringer på sundhed og ældre (ca. 2,4 mia. kr.), og på at give store skattelettelser til erhvervslivet og til de rigeste personer i Danmark. Tabel 2 (hent som pdf her) gengiver punkterne fra selve finanslovsaftalen, men en række andre punkter er udeladt. Tabellen er derfor ikke fuldt ud dækkende.

4. Skattelettelse til virksomhedsarvinger: 1 milliard om året
Finansloven indeholder en af de mest åbenlyse favoriseringer af toppen af ejerne af danske virksomheder, man kan tænke sig. Det drejer sig om en sænkning af bo- og arveafgiften for virksomheder (eller ejerandele), der overdrages mellem nærtstående familiemedlemmer. Fra at blive beskattet med 15 procent vil beskatningen af disse aktier frem mod 2020 gradvist blive sænket til blot 5 procent i 2020. Beskatningen vil i 2020 altså være 1/3 af den nuværende beskatning.
 
Oprindeligt var det et løfte fra V-regeringen at rulle forhøjelsen af den såkaldte formueskattekurs tilbage. SR-regeringen lukkede et skattehul ved at sikre, at den kurs, hvormed unoterede aktier skulle værdiansættes, når de skulle overdrages mellem nærtstående familie, ikke blev sat kunstigt lavt. SR-regeringen gennemførte dette som en administrativ ændring af den kurs, som aktierne skulle vurderes med, samtidig med at der blev lukket for at arvinger bosiddende i udlandet kunne undgå beskatning. Imidlertid måtte regeringen renoncere på dette løfte til erhvervslivet og i stedet blev den foreliggende sænkning af selve afgiftssatsen. Selve modellen for sænkning, så det målrettes generationsskifte, fremlægges i foråret 2016.

De skønnede mindre-indtægter for staten løber op i 1 milliard kroner fra 2020 og frem (se svar fra Finansministeriet). Dette er med andre ord en massiv skattelettelse målrettet en begrænset gruppe af arvinger til ejerne af familieejede virksomheder.

Finansministeriet og Skatteministeriet ønsker ikke at lave et skøn for fordelingsvirkningen af dette indgreb, som vil medføre en massiv lempelse af skatten på arv af formue, førend der ligger en teknisk færdig model. Imidlertid er det klart, at denne skattelettelse er målrettet rige arvinger. Det betyder, at regeringen og de borgerlige partier dermed bidrager til at en virksomheds ejerskab, og dermed virksomhedens formue, er noget, der afhænger af familie og ikke af den enkeltes arbejdsindsats.

Den officielle begrundelse for skattelettelsen er, at det er svært for arvinger at finansiere skattebetalingen af en stor arv i form af ejerandele en virksomhed. Derved kan nogle arvinger være tvunget til at sælge ejerandelene for at kunne få deres arvede formue, lyder det. Det betyder, at virksomheden går familien af hænde og dermed blive opkøbt af udenlandsk kapital. Hovedargumentet er altså, at familieejede virksomheder skal være mere robuste over for udflytning af arbejdspladser eller kapitalflugt. Derfor skal der gives lempelige vilkår for familieeje – de skal blive endnu rigere, så de vælger at beholde ejerskabet i familien og arbejdspladserne i Danmark.

Det er ikke klart ud fra dette ræsonnement, om den nationalkapitalistiske strategi er billigere for lønmodtagerne end den rene frihandels-kapitalisme, som i stedet for skattelettelser til familiedynastier advokerer for løn-tilbageholdenhed og lavere skatter for at tiltrække udenlandsk kapital i international konkurrence med andre landes lønmodtagere. I hvert fald er det en utrolig dyr løsning at give milliard-store skattelettelser til arvingerne for måske at bevare et ukendt antal arbejdspladser i Danmark. Der er hverken garanti for, at arvingerne ikke sælger virksomheden til en udenlandsk kapitalfond alligevel, eller at virksomhederne ikke bliver udkonkurreret af udenlandske virksomheder.

5. Fastfrysning af grundskyld i 2016
Finanslovsaftalen indeholder ligeledes en indrømmelse til Konservative i form af en fastfrysning af grundskylden i 2016. Dette indgreb tilgodeser dog ikke kun den snævre overklasse. Men en vigtig detalje i dette indgreb er, at fastfrysningen alene gælder ejerboliger. Det betyder, at lejerne og andelsbolighaverne ikke får del i skattelettelsen. Lejerne snydes ved den lejlighed for 225 mio. kr. i 2016.

Alligevel vil en betydelig del af den bedre stillede arbejderklasse og mellemlagene få del skattelettelsen, fordi de ejer egen bolig. Klasseprofilen i indgrebet er dog stadig tydelig. Det skyldes den tekniske udmøntning af forslaget, som tilgodeser de dyreste boliger – særligt enfamiliehuse mv. – i og omkring de største byer, som ejes af personer med højest indkomst. Når grundskylden fastfryses betyder det nemlig, at grundskyldsloftet fastfryses for alle ejerboliger på 2015-niveauet. Det betyder, at ikke alle ejerboliger får andel i skattelettelsen, fordi deres grundskyldsloft er lig med den faktiske grundværdi.

Baggrunden er, at der siden VK-regeringens tid (2002) har været et skattestop på ejerboliger. Dette fortsatte SRSF-regeringen. I modsætningen til skattestoppet på ejendomsværdien, som er et nominelt skattestop, så gælder der for grundskylden alene et loft over stigningen i grundskylden. Det betyder, at den værdi, der skal betales grundskyld af, må stige 3-7 pct. om året. Hvis grundværdien på ejendommen stiger mere end 7 pct. vil det betyde, at grundskyldsloftet er lavere end den faktiske grundværdi; der er et efterslæb i grundlaget for grundskyldsbetalingen i det kommende år (se Skatteministeriet: ”Ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld)”. 

Da den økonomiske krise slog igennem faldt ejendomsværdierne i hele Danmark. Men siden 2013 er de steget igen i visse dele af landet, særligt i Hovedstadsområdet og i større provinsbyer, og ligger i København prismæssigt over 2006/07-niveauet. I ”Udkantsdanmark” ligger nogle ejendomsværdier stadig under tidligere niveau. Det betyder, at de områder, hvor priserne ikke er steget, vil grundskyldsloftet for flere ejendomme være lig med den faktiske grundværdi. I områder, hvor priserne er steget, vil grundskyldsloftet være under. Der er masser af undtagelser og mellemregninger, som nuancerer regnestykket, men dette er den overordnede tendens.

De to klasselinjer går derfor dels mellem dyre boliger i vækstområderne og billigere boliger på landet, og dels mellem ejere og lejere. Derfor er der stor forskel på, om man har en dyr bolig i Nordsjælland eller et almindeligt parcelhus i Sønderjylland, fx er den gennemsnitlige skattelettelse for enfamiliehuse i Aabenraa 30 kr. i 2016, mens den for et enfamiliehus i Lyngby-Taarbæk er 2.120 kr. Men det er ligeså afgørende, om man bor til leje på Frederiksberg (0 kroner i skattelettelse) eller har et enfamiliehus (over 3.000 kr. i skattelettelse). (se Skatteministerens svar til Folketingets finansudvalg. 

Tabel 3 (hent som pdf her) illustrerer sammenhængen mellem værdien af ejendommen og størrelsen af skattelettelsen ved at se på den konkrete beregnede skattelettelse for forskellige typer af enfamiliehuse og ejerlejligheder. Som man kan se, er størrelsen af skattelettelsen størst for de dyreste.

Samtidig kan man se, at fastfrysningen af grundskyldsloftet i 2016 samtidig har større afledt virkning for de dyreste ejendomme. Det indikerer, at de er steget mest i værdi og at grundskyldsloftet derfor er længere fra den faktiske grundværdi end de billigere ejendomme. Denne tendens er mest markant for enfamiliehuse med en offentlig vurdering på 7,5 mio. kr., hvor effekten er stort set uændret 2016-2020. Effekten for huse med en vurdering på 2,5 mio. kr. er aftaget med 40 procent i 2020 og for huse med en vurdering på 0,7 mio. kr. er effekten aftaget med 70 procent i 2020.

Samlet i perioden 2016-2020 vil skattelettelsen til huse med en vurdering på 7,5 mio. kr. være mere end 4 gange større end for huse vurderet til 2,5 mio. kr. og mere end 36 gange større end for huse vurderet til 0,7 mio. kr. Skattelettelsen er altså forholdsmæssigt større, end ejendommens værdi umiddelbart tilsiger.

6. Registreringsafgift sænkes til 150 procent.
Den store indrømmelse til Liberal Alliance i finansloven var, at registreringsafgiften på biler bliver sænket fra 180 pct. til 150 pct. (dvs. registreringsafgiften over skalaknækket). Dermed bliver det billigere at købe større biler, da de små biler, som er meget benzinøkonomiske, typisk ligger under skala-knækket.

Princippet er, at jo dyrere bilen er, jo større besparelse. Dette giver luksusbiler og sportsvogne en uforholdsmæssig stor andel af den samlede skattelettelse. Med andre ord er det en skattelettelse på de riges bilforbrug. Som det fremgår af nedenstående figur, er det ministeriets skøn, at de rigeste 10 procent (søjlen længst til højre) vil få dobbelt så stor procentmæssig stigning i den disponible indkomst som de fattigste 10 procent (søjlen længst til venstre) alene pga. virkningen fra den lavere registreringsafgift.

registreringsafgift

Dette skyldes, at der er tale om en skattelettelse som favoriserer luksusbiler.

Mikrobilerne får 0 pct. af det samlede provenu. De små biler får 2 procent af provenuet på trods af at de udgør 30 pct. af bilsalget. Mellemklassebilerne får godt ¼ af provenuet, hvilket er lidt mere end deres andel af salget. De store biler får små 30 pct. af provenuet, selvom deres andel af salget er 9 procent Imidlertid er den største uforholdsmæssige fordeling af provenuet på premium, luksus og sportsbilerne. Premium og luksusbiler tegner sig samlet for 14 pct. af provenuet, mens deres andel af bilsalget udgør 1,7 procent Det skyldes, at skattelettelsen i kroner og øre er så stor; 45.000 kr. er den gennemsnitlige ændring i premium-klassen, mens den er hele 104.000 kr. for luksusbilerne. (Se tabel over sænkning af registreringsafgift, fordelt på bil-klasser).

De miljømæssige konsekvenser af at stimulere forbrug af store og dyre biler skønner ministeriet er en merudledning på hele 30.000 tons CO2 om året. En stor del af dette antages at komme fra, at en god del af arbejderklassen ad åre vil skifte til en større bil på grund af den lavere registreringsafgift (se svar fra Finansministeriet).

Konklusionen må være, at dette både er et indgreb, der favoriserer overklassen, men som også betragteligt forværrer klimaindsatsen.

7. Ny grøn BoligJobordning
Et af Venstre-regeringens store slagnumre i den første tid ved magten var at få bundet Alternativet og SF ind i en aftale om at fortsætte BoligJobordningen til gengæld for at give den et grønt skær. At den nye BoligJobordning ikke er særligt grøn, når det kommer til stykket, er blevet påpeget mange steder. Hovedproblemet er, at hovedparten af de tjenesteydelser, der kan give tilskud, ikke har noget med klima at gøre. Når man dertil lægger, at ordningen er lige så topskæv, som de andre indgreb designet til overklassen, så bliver det dobbelt uforståeligt, at Alternativet og SF er gået med til denne aftale.

Nedenstående figur viser den skønnede fordelingsvirkning af Boligjobordningen i 2016. Som man kan se, er der tale om en favorisering af de øverste indkomstlag (søjlerne længst til højre), der får en procentmæssig fremgang i den disponible indkomst som følge af Boligjobordningen, som er 2-3 gange højere end de laveste indkomstgrupper (søjlerne længst til højre). Dette afspejler, at ordningen er målrettet de familier og personer, der har penge at kaste efter renoveringer.

boligjobordning

Skatteministeriets hidtidige analyser af Boligjobordningen viser da også, at de øverste indkomstlag trækker en stor del af brugen af ordningen. Familier med indkomst over 750.000 udgjorde 14 procent af alle husstande, men trak i 2012 hele 40 procent af det samlede fradrag, der blev givet under ordningen.

8. Konklusion
Opsummerende kan man konkludere, at fortsættelsen af BoligJobordningen, sænkelsen af registreringsafgiften, lavere bo- og arveafgift ved overdragelse af familievirksomhed, samt fastfrysningen af grundskylden alle er markante elementer i finansloven for 2016 som har til formål at omfordele fra arbejderklassen til overklassen i Danmark. Ud over de fire her nævnte tiltag kunne man medtage lempelser af afgifter og beskatning af erhvervsvirksomhederne. Disse sænkninger rammer ikke rådighedsbeløbet hos overklassen direkte, men alene indirekte ved at øge overskuddet i virksomhederne, som dermed får mulighed for at øge enten investeringerne eller udbetalingen af penge til ejernes forbrug (eller begge dele).

På baggrund af ovenstående gennemgang synes det ligeledes klart, at Venstre-regeringens strategi i meget direkte form peger på at det er overklassen, der skal favoriseres. Således er der også lagt op til yderligere omfordeling, når en kommende skattereform skal reducere marginalskatten med 5 procentpoint. Om der forsat kan findes politisk opbakning til en så ublu omfordeling er svært at forudsige. Forudsætningen for finansieringen af denne klassepolitik er ikke blot en fortsat udhuling af den kommunale velfærd, konkret omprioriteringsbidraget eller i bedste fald nulvækst. Nej også direkte angreb på de svage grupper i form af lavere overførselsindkomster er afgørende for at skabe sammenhængende finansiering til de milliard-regeringer, som følger af gaverne til overklassen. Om Dansk Folkeparti kan fastholde sin støtte til dette uden at betale med tabt opbakning i arbejderbefolkningen synes tvivlsomt.

I næste del ser vi netop på de elementer i finansloven, der netop angriber de grupper, som har mindst: pensionisterne, flygtninge og indvandrere, samt kontanthjælpsmodtagere.

9. Litteratur
Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti: Finansloven for 2016 (19. november 2015). 
Berlingske, Politiko (06.11.2015): ”Bred kritik af grøn Boligjobordning”. 
Danmarks Statistik, Statistikbanken, Tabel BIL5.
Finansministerens svar på spm. nr. 177 af 30. november 2015 til Folketingets finansudvalg
Skatteministeriet (2015a): ”Bedre vilkår ved generationsskifte af erhvervsvirksomheder”. 
Skatteministeriet (2015b): ”Målrettet fastfrysning af grundskyld i 2016”. Online: 
Skatteministeriet (2015c): ” Nedsættelse af registreringsafgiftssatsen til 150 pct.”
Skatteministeriet (2015d): ”Ny grøn BoligJobordning i 2016 og 2017”. 
Skatteministerens svar på spm. 144 (L1) af 20. november 2015 til Folketingets finansudvalg. 
Skatteministerens svar på spm. nr. 170 (L1) af 30. november 2015 til Folketingets finansudvalg. 
Skatteministerens svar på spm. nr. 182 (L1) af 30. november 2015 til Folketingets finansudvalg. 
Skatteministerens svar på spm. nr. 185 (L1) af 1. december 2015 til Folketingets finansudvalg. 
Skatteministerens svar på spm. nr. 189 (L1) af 11. december 2015 til Folketingets finansudvalg. 
Skatteministeriet: ”Ejendomsværdiskat og ejendomsskat (grundskyld)”.
Skatteministeriet (2015: 20): "BoligJobordningen – Evaluering".

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com