Slutdokumentet fra Folkenes Konference om Klimaforandringer og Moder Jords Rettigheder, Cochabamba; Bolivia

Hvis den globale opvarmning stiger med mere end 2 grader Celsius, en situation, som "København Aftalen" kunne føre til, er der 50 procent sandsynlighed for, at skaderne på vores Moder Jord vil være helt uoprettelige. Mellem 20 og 30 procent af arterne vil være i fare for at forsvinde. Store skovarealer vil blive berørt, tørke og oversvømmelser vil påvirke forskellige dele af kloden, ørkener vil udvikle sig, og afsmeltningen af polernes is og gletscherne i Andesbjergene og Himalaya vil forværres. Mange østater vil forsvinde, og Afrika vil blive ramt af en stigning i temperatur på mere end 3 grader celsius. Ligeledes vil verdens produktion af fødevarer formindskes, hvilket vil have katastrofale konsekvenser for befolkningens overlevelse i mange af verdens store regioner, og antallet af sultende mennesker i verden vil stige drastisk, et tal, der allerede overstiger 1.020 millioner mennesker .

Selskaberne og regeringerne i de såkaldte "udviklede" lande har, i ledtog med et segment af det videnskabelige samfund, fået os til at diskutere klimaændringer som et problem begrænset til temperaturstigning uden at sætte spørgsmålstegn ved årsagen, som er det kapitalistiske system .

Vi står overfor den terminale krise for en civilisationsmodel, der er patriarkalsk og baseret på den underordning og ødelæggelse af mennesker og natur, som har været under udvikling siden den industrielle revolution.

Det kapitalistiske system har påtvunget os en logik, der kræver konkurrence, udvikling og grænseløs vækst. Dette regime af produktions-og forbrugsmønstre søger grænseløs profit, skiller mennesker fra naturen og påtvinger en logik af dominans over naturen, idet den omdanner alt til råvarer: vand, jord, det menneskelige genom, forfædrenes kultur, biodiversitet, retfærdighed, etik, folkenes rettigheder, og livet selv.

Under kapitalismen er Moder Jord forvandlet til en kilde til råstoffer, og mennesker til forbrugere og produktionsmidler, til folk, der betragtes som værdifulde kun for, hvad de ejer, og ikke for hvad de er.

Kapitalismen har brug for en stærk militærindustri til dens akkumulationsprocesser og indførelse af kontrol over territorier og naturressourcer, for at undertrykke folkenes modstand. Det er et imperialistisk system af kolonisering af planeten.

Menneskeheden står over for et stort dilemma: enten at fortsætte ad kapitalismens vej med udplyndring og død, eller at vælge vejen, der handler om harmoni med naturen og respekt for livet”

Det er bydende nødvendigt, at vi skaber et nyt system, der genskaber harmoni med naturen og blandt mennesker. Og for at der kan være balance med naturen, skal der først være retfærdighed blandt mennesker.

Vi foreslår, verdens folk at de generhverver, værdsætter, og styrker den viden, visdom og ældgamle praksis for oprindelige folk, som er stadfæstet i ”Det Gode Liv”s tanke og praksis, idet vi vedkender os Moder Jord, som et levende væsen, til hvilket vi har et udeleligt, afhængigt, komplementært og åndeligt forhold. Stillet overfor klimaændringer, må vi anerkende, Moder Jord som kilden til livet og skabe et nyt system baseret på principper som:

• harmoni og balance mellem alle og med alle ting;

• mangfoldighed, solidaritet og ligestilling;

• kollektiv velfærd og tilfredsstillelse af basale fornødenheder for alle;

• mennesket i harmoni med naturen;

• anerkendelse af mennesker for hvad de er, og ikke hvad de ejer;

• afskaffelse af alle former for kolonialisme, imperialisme og interventionisme;

• fred mellem befolkningerne og med Moder Jord;

Den model, som vi støtter, er ikke en model af grænseløs og udvikling. Alle lande skal producere de varer og tjenesteydelser der er nødvendige for at opfylde grundlæggende behov i deres befolkninger, men på ingen måde kan de fortsætte med at følge en udviklingsvej, der har ført til at de rigeste lande har et økologisk fodaftryk fem gange større end planeten kan opfylde. I øjeblikket er planetens evne til at regenere allerede overskredet med mere end 30 procent. Hvis dette tempo med overudnyttelse af vores Moder Jord fortsætter, vil vi få brug for to planeter i år 2030. I et indbyrdes afhængigt system, hvor mennesker kun er én komponent, er det ikke muligt kun at anerkende rettigheder til den menneskelige del uden at skabe en ubalance i systemet som helhed.

For at sikre menneskerettighederne og for at genoprette harmoni med naturen, er det nødvendigt reelt at anerkende og anvende Moder Jords rettigheder. Til dette formål foreslår vi vedlagte udkast til verdenserklæringen om Moder Jords rettigheder, hvor følgende fastslås:

• Retten til at leve og at eksistere;

• Retten til at blive respekteret;

• Retten til at regenerere sin bio-kapacitet og til at fortsætte det vitale kredsløb og processer uden menneskelig ændring;

• Retten til at bevare deres identitet og integritet som differentierede væsener, selvregulerende og indbyrdes forbundne;

• Retten til vand som kilde til liv;

• Retten til ren luft;

• Retten til omfattende sundhed;

• Retten til at blive fri for forurening, fri for giftigt og radioaktivt affald;

• Retten til at blive fri for ændringer af dets genetiske struktur på en måde, der truer dets integritet eller vitale og sunde funktion;

• Ret til hurtig og fuld genopretning ved overtrædelse af rettigheder, som anerkendes i denne erklæring, forårsaget af menneskelige aktiviteter.

Den "fælles vision" stræber efter at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser ved at virkeliggøre artikel 2 i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, hvori det hedder, at "en stabilisering af koncentrationer af drivhusgasser i atmosfæren til et niveau, der forhindrer farlige menneskeskabte følger for klimasystemet." Vores vision er baseret på princippet om et historisk fælles, men differentieret ansvar, ved at kræve af de udviklede lande at de forpligter sig til kvantificerbare mål for reduktion af emissionen, der vil gøre det muligt af vende tilbage til koncentrationer af drivhusgasser til 300 ppm, således at forøgelsen i den klodens gennemsnitlige temperatur begrænses til højst én grad Celsius.

I betragtning af behovet for en hurtig indsats for at nå denne vision, og med støtte af folkelige bevægelser og lande, bør de udviklede lande forpligte sig til ambitiøse mål for en reduktion af emissioner, der tillader opnåelse af kortsigtede mål, samtidig med fastholdelse af vores vision til fordel for balance i Jordens klimasystem, i overensstemmelse med det endelige mål i konventionen.

Den "fælles vision for en langsigtet samarbejdsindsats" i forhandlinger om klimaændringer bør ikke reduceres til at definere grænsen for temperaturstigninger og koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren, men skal også på en afbalanceret og komplet måde omfatte foranstaltninger vedrørende kapacitetsopbygning , produktion og forbrugsmønstre, og andre væsentlige faktorer såsom anerkendelse af Moder Jords rettigheder for at etablere harmoni med naturen.

Industrilandene, må, som den vigtigste årsag til klimaændringer, vedkende sig deres historiske ansvar og anerkende og leve op til deres klimagæld i alle dets dimensioner som grundlag for en retfærdig, effektiv, og videnskabelig løsning på klimaforandringerne. I denne forbindelse kræver vi, at de udviklede lande:

• Leverer det atmosfæriske rum, der er optaget af deres udledning af drivhusgasser. tilbage til udviklingslandene Dette indebærer afkoloniseringen af atmosfæren ved en reduktion og optagelse af deres emissioner;

• Påtage sig de omkostningerne og teknologioverførsler, som udviklingslandenes har brug for som følge af tab af udviklingsmuligheder fordi de lever i et begrænset atmosfærisk rum.

• Påtage sig ansvaret for de hundreder af millioner af mennesker, der vil blive tvunget til at migrere på grund af klimaændringer forårsaget af disse lande, og eliminere deres restriktive indvandringspolitikker og tilbyde indvandrere en anstændig tilværelse med garanterede fuldstændige menneskerettigheder i deres lande;

• Overtage gæld i relation til virkningerne af klimaændringerne i udviklingslandene ved at yde midler til at forebygge, minimere og håndtere skader som følge af deres umådeholdende emissioner;

• Respektere disse forpligtelser som led i en bredere gæld til Moder Jord ved at vedtage og gennemføre Verdenserklæringen om Moder Jords rettigheder i FN.

Fokus skal ikke kun være på økonomisk kompensation, men også på genoprettende retfærdighed, forstået som tilbageføring af integritet til vores Moder Jord og alle dens skabninger.

Vi beklager landes forsøg på at annullere Kyoto-protokollen, som er det eneste retligt bindende instrument specifikt rettet mod reduktion af drivhusgasser fra de udviklede lande.

Vi informerer verden om at trods deres forpligtelse til at reducere emissioner, har de udviklede lande øget deres emissioner med 11,2 procent i perioden 1990 til 2007.

I samme periode på har USA, grund af sit uhæmmede forbrug, øget sin udledning af drivhusgasser med 16,8 procent og nåede et gennemsnit på 20 til 23 tons CO2 pr-person. Det svarer til 9 gange mere end den gennemsnitlige indbygger i den ”tredje verden”, og 20 gange mere end den gennemsnitlige indbygger i Afrika syd for Sahara.

Vi afviser kategorisk den illegitime "Københavner-aftale", som giver udviklede lande lov til en utilstrækkelig reduktion i udledningen af drivhusgasser, baseret på frivillige og individuelle tilsagn, som krænker Moder Jords miljømæssige integritet og fører os mod en stigning i de globale temperaturer på omkring 4 grader Celsius.

Den næste konference om klimaændringer, der afholdes i slutningen af 2010 i Mexico bør godkende et ændringsforslag til Kyoto-protokollen for den anden forpligtelsesperiode fra 2013 til 2017, hvorefter de udviklede lande skal være enige om væsentlige indenlandske emissionsreduktioner på mindst 50 procent baseret på 1990-niveauet, uden brug af CO2 kvotehandel eller andre offset-mekanismer, der skjuler de manglende faktiske reduktioner i udledningen af drivhusgasser.

Vi kræver først og fremmest etableringen af en målsætning for gruppen af udviklede lande om at gennemføre fastsættelse af individuelle forpligtelser for de enkelte udviklede lande inden for rammerne af samordnende indsatser, idet de hver især på den måde håndhæver Kyoto-protokollen som vejen til reduktion af emissioner.

USA har, som det eneste bilag 1-land på Jorden, som ikke har ratificeret Kyoto-protokollen, en betydelig forpligtelse over for alle folkeslag i verden til at ratificere dette dokument, og forpligte sig til at respektere og overholde reduktionsmålene for udledning af drivhusgasser i et omfang, der passer til den samlede størrelse af landets økonomi.

Vi, folkene har lige ret til at blive beskyttet mod de negative virkninger af klimaændringer og afviser begrebet tilpasning til klimaændringer, forstået som en accept af virkningerne fremkaldt af de historiske emissioner fra udviklede lande, som selv skal tilpasse deres livsstil og forbrug i lyset af denne globale nødsituation. Vi ser det som nødvendigt at konfrontere de negative virkninger af klimaændringer, og betragter tilpasning som en proces snarere end et pålæg, samt et værktøj, der kan bidrage til at afbøde disse virkninger. Dette viser, at det er muligt at opnå harmoni med naturen under en anden model for levevis.

Det er nødvendigt at konstruere en Tilpasningsfond udelukkende for at tage sig af klimaændringer som en del af en finansiel mekanisme, der forvaltes på en suveræn, åben og retfærdig måde for alle stater. Denne fond bør taksere virkningerne og omkostningerne ved klimaændringerne i udviklingslandene og de behov, der følger af disse påvirkninger, og overvåge støtte på vegne af de udviklede lande. Den bør også omfatte en mekanisme til kompensation for nuværende og fremtidige skader, tab af muligheder på grund af ekstreme og gradvis klimatiske begivenheder, og de ekstraomkostninger, der vil vise sig sig, hvis vores planet overskrider økologiske tærskelværdier, som de påvirkninger som viser sig som forhindringer for ”Det Gode Liv”.

"København Aftalen", som er påtvunget udviklingslandene af nogle få stater, forsøger udover blot at tilbyde utilstrækkelige ressourcer, både at splitte og skabe konfrontation mellem folkeslag og at presse udviklingslandene ved at stille betingelser for adgangen til tilpasning og afbødende ressourcer. Vi betragter det også som uacceptabelt i forløbet af internationale forhandlinger at kategorisere udviklingslandene i forhold til deres sårbarhed over for klimaforandringer, og dermed skabe konflikter, ulighed og segregation blandt dem.

Den enorme udfordring, menneskeheden står over for med at standse den globale opvarmning og afkøling af planeten kan kun opnås gennem en gennemgribende ændring i landbrugspraksis mod en bæredygtig model for produktion, der anvendes af oprindelige folk og småbønder, samt andre ældgamle modeller og praksis, der bidrager til at løse problemet med landbrug og fødevaresuverænitet. Dette er forstået som folkenes ret til at styre deres egen såsæd, jord, vand og fødevareproduktion, hvilket sikres, gennem produktionsformer, der er i harmoni med Moder Jord og passer til de lokale kulturelle sammenhænge, adgang til tilstrækkelige, varierede og sunde fødevarer i komplementaritet med Moder Jord og uddybning af den autonome (deltagende og fælles) produktion for alle nationer og mennesker.

Klimaændringer skaber nu voldsom påvirkning af landbruget og levevilkårene hos oprindelige folk og landmænd i hele verden, og disse virkninger vil forværres i fremtiden.

Agrobusiness er, gennem sin sociale, økonomiske og kulturelle model af den globale kapitalistiske produktion og dens logik med at producere fødevarer til markedet og ikke til at opfylde retten til korrekt ernæring, en af hovedårsagerne til klimaforandringer. Dens teknologiske, kommercielle og politiske tilgang tjener kun til at uddybe klimakrisen og øge sult i verden. Af denne grund, afviser vi frihandelsaftaler og associeringsaftaler og alle former for anvendelse af intellektuelle ejendomsrettigheder til livet, nuværende teknologiske pakker (landbrugskemikalier, genetiske modifikation), og dem, der tilbyder falske løsninger (biobrændstoffer, geo-engineering, nanoteknologi, osv.). Disse vil kun forværre den nuværende krise.

Vi fordømmer ligeledes den måde, hvorpå den kapitalistiske model påtvinger mega-infrastrukturprojekter og invaderer områder med projekter for råstofudvinding, privatisering af vandforsyningen, og militarisering af områder, idet de fordriver de oprindelige folk fra deres jord, hæmmer fødevaresuverænitet og uddyber den samfundets miljøkrise.

Vi kræver anerkendelse af retten til alle folkeslag, levende væsener, og Moder Jord til at have adgang til vand, og vi støtter forslaget fra regeringen i Bolivia om at anerkende vand som en grundlæggende menneskerettighed.

Definitionen af skov anvendt i forhandlingerne i De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, som omfatter plantager, er uacceptabel. Plantager af monokulturer er ikke skove. Derfor kræver vi en definition af forhandlingsmål, der anerkender de oprindelige skove, jungler og de forskellige økosystemer på Jorden.

FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder skal anerkendes fuldt ud, gennemføres og integreres i forhandlinger om klimaændringer. Den bedste strategi og indsats for at undgå skovrydning og forringelse og beskytte oprindelige skove og jungler er at anerkende og garantere kollektive rettigheder til jord og territorier, navnlig i betragtning af at de fleste af skovene er placeret inden for områder af oprindelige folk, nationer og andre traditionelle samfund.

Vi fordømmer markedsmekanismer, såsom REDD (Reducing Emission from Deforestation and Forest Degradation) og dets versioner + og + +, som krænker befolkningernes suverænitet og deres ret til forudgående frit og informeret samtykke såvel som nationalstaters suverænitet, folkeskik, og naturrettighederne.

Forurenende lande har en forpligtelse til at foretage direkte overførsler af de økonomiske og teknologiske ressourcer der er nødvendige for at betale for genopretning og vedligeholdelse af skove til fordel for oprindelige folks nedarvede organiske strukturer. Erstatningen skal være direkte og ud over de finansieringskilder, som de udviklede lande har lovet uden for kvotemarkedet, og aldrig tjene som CO2-kompensationskøb. Vi kræver, at lande stopper indgreb i lokale skove, baseret på markedsmekanismer og med forslag til ikke-eksisterende og betingede resultater. Vi opfordrer regeringerne til at skabe et globalt program for at genoprette naturskove og jungler, styret og administreret af folkene. Dette skal sætte gang i fremskaffelsen af frø til skove, frugttræer, og oprindelig flora. Regeringerne bør fjerne skovkoncessioner og støtte bevaringen af olieaflejringer i jorden og øjeblikkeligt stoppe udnyttelsen af kulbrinter i skovområder.

Vi opfordrer medlemsstaterne til at anerkende, respektere og sikre en effektiv gennemførelse af internationale standarder for menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder, herunder FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder i henhold til ILO-konvention nr. 169, blandt andre relevante instrumenter i forhandlingerne, politikker og foranstaltninger til imødekommelse af udfordringerne som følge af klimaforandringerne. Især opfordrer vi medlemsstaterne til at give juridisk anerkendelse af fordringer på landområder, jord og naturressourcer for at muliggøre og styrke vores traditionelle levevis og bidrage til effektivt at løse klimaændringerne.

Vi kræver fuld og effektiv gennemførelse af retten til høring, deltagelse og forud, frit og informeret samtykke fra de oprindelige folk i alle forhandlingsprocesser, og i udformningen og gennemførelsen af foranstaltninger i forbindelse med klimaændringer.

Miljøødelæggelser og klimaændringer er i øjeblikket ved at nå kritiske niveauer, og en af de vigtigste konsekvenser af dette er indenlandsk og international migration. Ifølge fremskrivninger, var der allerede omkring 25 mio. klimaflygtninge i 1995. De aktuelle skøn er omkring 50 millioner, og prognoserne tyder på, at mellem 200 millioner og 1 milliard mennesker vil blive fordrevet af situationer som følge af klimaændringerne i 2050.

De udviklede lande bør påtage sig ansvaret for klimaflygtninge, byde dem velkomne i deres område og anerkende deres grundlæggende rettigheder gennem undertegnelse af internationale konventioner, der ud fra en givet definition af klimaflygtninge kræver at alle staterne overholder bestemmelserne.

Etabler en international domstol til at anklage, synliggøre, dokumentere, dømme og straffe overtrædelser af rettighederne for indvandrere, flygtninge og fordrevne personer i hjemlandene, transitlandene og værtslandene, og klart identificere ansvaret hos stater, virksomheder og andre aktører.

Nuværende finansiering rettet mod udviklingslande med hensyn til klimaændringer og forslagene fra Københavnsaftalen er ubetydelig. Ud over den officielle udviklingsbistand og offentlige kilder, skal de udviklede lande forpligte sig til en ny årlig støtte på mindst 6 procent af BNP til imødegåelse af klimaændringer i udviklingslandene. Dette er gennemførligt i betragtning af, at et lignende beløb går til det nationale forsvar, og at 5 gange mere er bevilget for at redde fallerede banker og spekulanter, hvilket rejser alvorlige spørgsmål om globale prioriteringer og politisk vilje.Denne finansiering bør være direkte og fri for betingelser, og bør ikke kædes sammen med national suverænitet eller selvbestemmelse for de hårdest ramte lokalsamfund og grupper.

I betragtning af den nuværende ordnings ineffektivitet, bør en ny finansieringsordning etableres på 2010 Klimakonferencen i Mexico, der skal fungere under ledelse af partskonferencen (COP) under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og holdt ansvarlig over for det, med en betydende repræsentation af udviklingslandene, for at sikre overholdelse af bilag 1-landenes finansieringsforpligtelser.

Det er blevet anført, at de udviklede lande har øget deres emissioner i perioden 1990 til 2007, til trods for at de har hævdet, at reduktionen ville blive afgørende understøttet af markedsmekanismerne.

Kvotemarkedet har skabt en lukrativ forretning, ved at markedsgøre vores Moder Jord. Det er derfor ikke et alternativ for at bekæmpe klimaændringer, da det udplyndrer og hærger jord, vand, og selve livet.

Den seneste finansielle krise har vist, at markedet er ude af stand til at regulere det finansielle system, som er skrøbeligt og usikkert på grund af spekulation og fremkomsten af formidlende mæglere. Derfor ville det være helt uansvarligt at overlade plejen og beskyttelsen af den menneskelige eksistens og vores Moder Jord i deres hænder.

Vi mener, at det er uacceptabelt, at de nuværende forhandlinger foreslår oprettelse af nye mekanismer, der udvider og fremmer CO2-kvote-markedet, for de eksisterende mekanismer har ikke løst problemet med klimaændringer eller har ført til reelle og direkte tiltag til at reducere drivhusgasser. Det er nødvendigt at kræve opfyldelse af de forpligtelser, de udviklede lande har påtaget sig under FN’s rammekonvention om klimaændringer for udvikling og overførsel af teknologi, og at afvise "teknologi-udstillingsvinduet", der foreslås af de udviklede lande, og som alene udbyder teknologi til salg. Det er vigtigt at fastlægge retningslinjer for at skabe en multilateral og tværfaglig mekanisme til deltagende kontrol, styring og evaluering af udvekslingen af teknologi. Disse teknologier skal være nyttige, rene og socialt forsvarlige. Ligeledes er det afgørende at oprette en fond til finansiering og oversigt over teknologier, der er hensigtsmæssige og fri for intellektuelle ejendomsrettigheder. Især patenter, bør flyttes fra at være i hænderne på private monopoler til det offentlige domæne med henblik på at fremme tilgængelighed og lave omkostninger.

Viden er universel og bør aldrig gøres til genstand for privat ejendom eller privat brug, heller ikke dens anvendelse i form af teknologi. De udviklede lande har et ansvar for at dele deres teknologi med udviklingslandene, at opbygge forskningscentre i udviklingslandene for at skabe teknologi og innovation, samt forsvare og fremme deres udvikling og anvendelse for "Det Gode Liv". Verden må genvinde og genlære forfædrenes principper og tilgange fra oprindelige folk for at stoppe ødelæggelse af planeten, samt fremme forfædres praksis, viden og spiritualitet for at genvinde kapaciteten til "at leve godt" i harmoni med Moder Jord.

I betragtning af den manglende politiske vilje hos de udviklede lande til effektivt at efterkomme løfterne og forpligtelserne i henhold til FN’s rammekonvention om klimaændringer og Kyoto-protokollen, og i mangel af en juridisk international organisme til at forebygge og sanktionere klima og miljøkriminalitet, der krænker Moder Jords og menneskehedens rettigheder, kræver vi at der oprettelses en International Klima-og Miljødomstol, der har juridisk kapacitet til at standse, dømme og straffe de medlemsstater, industrier og mennesker, som ved tilladelse eller forsømmelse forurener og fremkalder klimaændringer .

Vi ønsker støtte til stater, som vil fremsætte klager for den Internationale Klima-og Miljødomstol mod udviklede lande, der ikke overholder forpligtelserne i henhold til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og Kyoto-protokollen, herunder forpligtelser til at reducere drivhusgasser.

Vi opfordrer folkene til at foreslå og fremme en dybtgående reform inden for De Forenede Nationer, således at alle medlemsstater efterkommer afgørelser fra Den Internationale Klima-og Miljødomstol.

Menneskehedens fremtid er i fare, og vi kan ikke tillade en gruppe af ledere fra de udviklede lande at beslutte for alle lande, som de uden held forsøgte at gøre det på konferencen for parterne i København. Denne beslutning vedrører os alle. Det er således vigtigt at foretage en global folkeafstemning eller folkehøring om klimaændringer, hvor alle bliver hørt med hensyn til følgende spørgsmål: niveauet for de udviklede landes og de transnationale selskabers andel af emissionsreduktioner, den finansiering, der skal tilbydes af de udviklede lande, oprettelsen af en International Klima og Miljødomstol, behovet for en Verdenserklæring om Moder Jords rettigheder, og behovet for at ændre det nuværende kapitalistiske system. Forløbet af en global folkeafstemning eller folkehøring vil afhænge af en forberedelsesproces, der skal sikre en vellykket gennemførelse af denne.

For at koordinere vores internationale indsats, og gennemførelse af resultaterne af denne "Folkenes Aftale," opfordrer vi til skabelsen af en Folkenes Verdensbevægelse for Moder Jord, som bør baseres på principperne om komplementaritet og respekt for forskellighed i oprindelse og visioner blandt sine medlemmer, og denne skal skabe et bredt og demokratisk rum for koordinering og samling til verdensomspændende aktioner.

Til dette formål har vi vedtaget vedlagte globale handlingsplan, således at de udviklede lande, opført i bilag 1, i Mexico respekterer de eksisterende juridiske rammer og reducerer deres udledning af drivhusgasser med 50 procent, og at de forskellige forslag, der er indeholdt i denne Folkenes Aftale bliver godkendt.

Endelig er vi enige om at iværksætte en Anden Folkets Konference om Klimaforandringer og Rettigheder for Moder Jord i 2011 som led i processen med at opbygge Folkenes Verdensbevægelse for Moder Jord og forholde sig til resultaterne af klimatopmødet. Den vil blive afholdt ved udgangen af dette år i Cancun, Mexico.

Oversat af Ebbe Rand Jørgensen

 

Læs mere på konferencens hjemmeside: www.cmpcc.org

 

 

Opslået i Klima

single.php