I denne uge viderebringer vi en appel på vegne af ESSF. Den 11. november 2013 lancerede ESSF (Europæisk Solidaritet Uden Grænser) et initiativ i solidaritet med ofrene for supertyfonen Haiyan (Yolanda) i Filippinerne. Vi præsenterer her en indledende rapport om de første skridt i kampagnen.

af SAPs Forretningsudvalg

Læs opdateret rapport (på engelsk)

Den 13. november var vi i stand til at overføre 4000 euro til RDRRAC, som er en af vores partnere i Filippinerne. I de første fire dage modtog vi mere en 2700 euro i form af checks og paypal betalinger. Vi kender endnu ikke omfanget af de penge vi har modtaget via bankoverførsler (det tager banken noget tid at informere os om disse) og vi kender naturligvis heller ikke omfanget af de checks som vi endnu ikke har modtaget med posten.

Vores solidaritetsappel er blevet delt på adskillige hjemmesider og i adskillige lande på fransk og engelsk. Den er blevet oversat til nederlandsk og sandsynligvis også andre sprog. Artikler der kalder på solidaritet er blevet oversat til spansk. Vores initiativ har som sædvanligt en international dimension. Vi komme med en videre rapport om den økonomiske situation i næste uge.

Vores filippinske partnere
De donationer som vi modtager, sendes til vores filippinske partnere som er direkte involveret i det konkrete nødhjælpsarbejde og som vi har samarbejdet med tidligere: ”Tri-folkets organisation imod katastrofer” (Tri-Peoples Organization Against Disasters – TRIPOD) og ”Ranaw katastrofereaktion & rehabiliteringsassistancecenter” (Ranaw Disatster Response & Rehabilitation Assistance Center – RDRRAC). Sidstnævnte har vi samarbejdet med i forbindelse med støtten til ofrene for en tidligere dødelig tyfon, som særligt ramte provinsen Iligan.

Konfronteret med humanitære katastrofer, søger vi samarbejder med folkelige effektive aktivistiske bevægelser, der er involveret direkte i arbejdet med nødhjælp, som prioriterer de mest udsatte og som reducerer deres egne driftsudgifter til et minimum. Bevægelser der arbejder langsigtet og forbinder nødhjælp med genoprejsning og genopbygning. Bevægelser der promoverer selvorganisering af ofrene, som gør dem i stand til at tage deres skæbne i egne hænder og kæmpe imod de mange former for diskrimination som er forbundet med den officielle genopbygning af de ødelagte områder.

Vi har regulære forbindelser til sådanne bevægelser i adskillige regioner i Filippinerne, men ikke der hvor tyfonen Haiyan har ramt hårdest i den midt/østlige del af øhavet (særligt øerne Leyte og Samar). TRIPOD og RDRRAC er baseret i Mindanao, i den sydlige del af Filippinerne. Før lanceringen af vores appel, har vi derfor fået bekræftet at de er i stand til at intervenere i de ramte områder. Dette er muligt for dem, fordi der er en forbindelse mellem en del af befolkningen i Mindanao og i Visayas igennem familierelationer og i nogle tilfælde fælles sprog.

TRIPOD og RDRRAC har desuden forskellige erfaringer med aktiviteter i forbindelse med humanitære katastrofer, eftersom de arbejder i en region der er præget af voldsomme tyfoner, oversvømmelser og jordskred (ofte forårsaget af destruktionen af skov) eller af militære konflikter – særligt mellem regeringsstyrker og muslimske bevægelser. Interne flygtninge og fordrevne personer udgør en del af den politiske realitet i Mindanao.

I arbejdet med folkelige lag, adresserer TRIPOD både efterkommere af kristne filippinske migranter, bjergstammefolk og Moros (de ”tre folkeslag” fra øerne). De kæmper imod social, religiøs og etnisk diskrimination og trækker på solidaritet mellem lokalsamfund.

Udsendelse af et første hold fra TRIPOD
Det betyder ikke at opgaven bliver let. Tyfonens ødelæggelser er så omfattende og det menneskelige chok så dybt at det sociale net ser ud til at være revet i stykker. De lokale autoriteter er ikke-fungerende eller opsplittede. De folkelige organisationer er midlertidigt lamslået. Deres kontorer er ødelagt, de prioriterer at tælle de døde og lede efter overlevende familiemedlemmer.

Præsidentens ufattelige svigt hjælper heller ikke på situationen. En uge efter katastrofen er den mest elementære hjælp kun så småt begyndt at ankomme i små doser og endnu ikke overalt. Tonsvis af nødhjælpsudstyr og mad hober sig op i lufthavnene, mens regeringen, som burde koordinere distributionen, afregner mellemværende imellem rivaliserende klaner og giver pressen mundkurv på så den ikke kan afsløre dramaets omfang. Tiden går og situationen forværres. Risikoen for epidemier og usikkerheden fasttømres, til skade for de humanitære interventioner. Antallet af voldtægter eksploderer som symptom på det sociale sammenbrud.

TRIPOD har allerede sendt et første hold af sted for at forny forbindelserne til en af sine organisationer: Et netværk af unge mennesker der kommer fra Mindanao, men bor i den ramte region, som allerede har organiseret nogle mindre nødhjælpsaktioner. Nu er opgaven at etablere kontakter til lokale folkelige bevægelser. Dette hold havde særligt til opgave hurtigt vælge et sted, som ikke er for farligt, hvorfra nødhjælps-, genoprejsnings- og sociale reorganiseringsaktioner kan påbegyndes sammen med lokale samarbejdspartnere. Endnu et TRIPOD-hold er i øjeblikket på vej.

Et langsigtet opråb
Vi er kun ved begyndelse af en langsigtet intervention. Det er ikke kun et spørgsmål om at distribuere essentielle goder og lindre lidelserne, men også om et kollektivt arbejde der indebærer at hjælpe befolkningen til at overkomme det sociale og psykologiske chok, at komme ud af afhængighedssituationen og handle på en koordineret måde i stedet for hver for sig.

Mange internationale humanitære organisationer er specialiseret i nødhjælpsmedicin, mad, børnepasning og så videre. De kan indsætte betydelige ressourcer og rede mange liv, men de har ingen intention om at blive. På den anden side er de aktivistiske og folkelige netværk, som arbejder på dette niveau, konfronteret med et spektrum af problemer forårsaget af sådanne katastrofer. Der hvor beboelsesområder er massivt ødelagt, er der behov for omorganiseringscentre til at sikre genetableringen af de sociale aktiviteter. De er nødt til arbejde for at de ramte lokalsamfund kommer ud af en situation hvor de er magtesløse ofre og de må løbe den risiko at komme i konflikt med de etablerede magter som ikke ser venligt på når disse ofre kræver deres ret.

Organisationer som TRIPOD og RDRRAC har kun ganske få ressourcer, mens behovene er ubegrænsede. Så de har brug for hurtig hjælp for at kunne bistå de ramte befolkninger. Men det er også nødvendigt at stå side om side med dem i forbindelse med de mere langsigtede opgaver.

Donationer til:
Bank:
Crédit lyonnais Agence de la Croix-de-Chavaux (00525) 10 boulevard Chanzy 93100 Montreuil France ESSF, kontonummer 445757C
National bank reference (RIB):
Bank: 30002 Code: 00525: 0000445757C Key: 12 Account in the name of: ESSF
International bank reference: IBAN: FR85 3000 2005 2500 0044 5757 C12 BIC / SWIFT: CRLYFRPP Account in the name of: ESSF
Paypal: betal med paypal via Paypal.

Vi vil holde jer løbende informeret på vores hjemmeside europe-solidaire.org vedrørende situationen og brugen af solidaritetsdonationerne.

Appellen er oversat fra International Viewpoint.

 

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com