Nye tal viser, at der er kommet flere ”ghettoer” i Danmark. Det stigmatiserende ghetto-stempel blev lovbestemt af VK-regeringen og er ukritisk ført videre af den nye regering.

 

Fattigdommen vokser eksplosivt i ”ghettoerne”. Op mod en fjerdedel af beboerne i det, der med et pænere udtryk hedder ”udsatte boligområder”, er fattige ifølge OECD’s kriterier. Det er en fordobling siden 2002.

Ifølge OECD’s fattigdomsgrænse er en enkeltperson fattig, hvis denne får udbetalt mindre end 8800 kr. efter skat om måneden. For en familie på fire personer går grænsen ved 5000 kr. pr. person om måneden til at betale alt fra husleje, regninger, medicin, transport, fritid, m.v.. Gellerupparken i Aarhus, Vollsmose i Odense, Mjølnerparken i København er de tre boligområder med den højeste andel af fattige. Fattige her udgør nu knap en fjerdedel af beboerne.

Hvad er en ”ghetto”?
VKO-flertallet vedtog for et par år siden ”ghetto-listen”, der indeholder boligområder med mindst 1000 beboere, der opfylder mindst to af tre kriterier:
– Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er over 50 procent
– Andelen af 18-64 årige uden arbejde eller uddannelse er over 40 procent
– Antal kriminelle pr. 10.000 beboere på 18 år og derover overstiger 270.
Overskrides grænseværdien på to ud af de tre kriterier, kommer boligområdet på ”ghetto-listen”

Stigmatisering
Alene det at kalde et boligområde for en ghetto betyder, at mange fravælger at bo i områder med lav status, fordi det giver dem selv en lav social status, Den medfører stigmatisering. Hvis beboeren står uden for arbejdsmarkedet betyder det ikke, at boligen er årsag til ledighed, kriminalitet, fattigdom, m.v. ”Ghetto-kriterierne” fremtræder som sådan.

Begrebet ghetto opstod oprindeligt i forhold til de jødiske byområder, der var afspærret, og hvor jøderne var tvunget til at bo. Modsat de såkaldte ghettoer i Danmark, der består af mange nationaliteter – også danskere.

På beboernes betingelser
Den daværende regering ville sætte en plan i værk, der skulle reducere antallet af ”ghettoer”. Siden er antallet kun vokset. Krisen har uden tvivl sendt tusindvis af beboere i de almene boliger ud i arbejdsløshed.

På trods af den nye regerings afskaffelse af fattigdomsydelserne – såsom starthjælp og loftet over kontanthjælp – har det åbenbart ikke hjulpet. Den nye regering synes ukritisk at videreføre den forriges ghetto-listning. Da ”ghetto-planen” blev vedtaget under VK-regeringen, var Socialdemokraterne og SF da heller ikke særlige kritiske overfor planen.

En del af løsningen i de såkaldte belastede boligområder er udover sociale tiltag også fysisk renovering, etablering af kulturhuse, værksteder, cafeer, spisesteder. Afskaffelse af arbejdsløsheden, praktikpladser til alle, der ønsker det, særlige indsatser for drenge og unge mænd, så skolegangen og uddannelse senere bliver realistisk. Ingen huslejestigninger. Blandt andet må Landsbyggefondens milliarder på dette område komme lejerne til gode.

Opslået i Socialt og Bolig

single.php