Finansloven for 2019 forringer velfærden, øger fattigdommen, og den gør intet for at bremse klimaforandringerne. Det, der kunne have været et lyspunkt midt i det blå-sorte hul af en finanslov, nemlig opgøret med satspuljen, er i stedet endt som en fortsat mindreregulering af overførslerne, samtidig med at satspuljen nuværende niveau videreføres. Der er brug for en ny regering til at sætte en fundamentalt anderledes kurs for Danmark.

af SAPs Forretningsudvalg

I august lykkedes det regeringen at få flere medier til at købe historien om, at finansloven var en gavebod. Meningen var at sælge budskabet om, at der blev givet milliarder af kroner til både velfærd og skattelettelser. Realiteten er dog helt anderledes.

 

For finansloven indebærer, at velfærden samlet set ikke kan vokse mere end 0,4 pct. eller hvad der svarer til ca. 2 mia. kr. i 2019. Og hovedparten af dette løft blev aftalt i økonomiaftaler med kommuner og regioner i sommer. Imidlertid viser regeringens egne tal, at det stigende antal ældre og børn vil medføre øgede udgifter for 3½ mia. kr., eller hvad der svarer til en udgiftsvækst på 0,7 pct. alene i 2019. Med andre ord må serviceniveauet forringes for at kunne følge med opgaverne. På uddannelses- og kulturområdet fortsætter 2%-udhulningen sin hærgen overalt, lige bortset fra på erhvervsskolerne.

 

Tyveri fra overførselsindkomster fortsætter

Finanslovsaftalen indeholder et stop for ny finansiering til satspuljen finansieret af overførselsindkomsterne. Men folkepensionisterne får som de eneste lov at følge lønudviklingen. Resten af overførselsmodtagerne vil blive omfattet af en ny regulering, hvor der tages et beløb svarende til 0,3 pct. af stigningen og henlægges til pension for den enkelte. Dette gælder dog ikke integrationsydelsen.

 

Umiddelbart kunne det se ud som om, at det er lutter lagkage for overførselsindkomstmodtagere. Men det er det ikke. For selvom de nu får lov at beholde de penge, der før gik i satspuljen, i form af en pensionsopsparing, så vil overførslerne stige endnu mindre i perioder med lav lønudvikling – dvs. ved en lønudvikling på under 2,3 pct. om året. En illustration af dette problems omfang er, at i 8 ud af de sidste 14 år (siden 2005) har lønudviklingen været under 2,3 pct. Havde den nye regulering virket siden 2005, ville overførslerne dermed være vokset mindre end med satsreguleringen. Der er med andre ord en stor risiko for, at aftalen vil  øge fattigdommen blandt de overførselsmodtagere, der ikke er pensionister.

 

Ganske vist vil overførselsmodtagerne have en pensionsopsparing svarende omtrent til forskellen mellem den nye regulering og satsreguleringen. Men der skal man huske, at der er flere forhold, som har indflydelse på, hvad den enkelte overførselsmodtager får ud af en pensionsopsparing. For det første vil pensionsopsparingen være grundlag for modregning i folkepensionens ydelser – ligesom arbejdsmarkedspensionen. For dagpengemodtagere, som veksler mellem beskæftigelse og ledighed og dermed har en arbejdsmarkedspension, vil pensionsindbetalingen derfor være højere beskattet, end hvis pengene var blevet udbetalt løbende som højere ydelse. For det andet er der en række overførselsmodtagere, der ikke lever til folkepensionsalderen, fx mange førtidspensionister.

 

Fattigdomsfremme og klimapassivitet

Kravet om satspuljen var Dansk Folkepartis hovedkrav ved finanslovsforhandlingerne, sammen med paradigmeskiftet i flygtningepolitikken. Men hvad der tilsyneladende skulle se ud som en kæmpe sejr for alle overførselsmodtagere, er først og fremmest en sejr for folkepensionisterne.

 

Finanslovsaftalen er samtidig med til at gøre flygtninge med børn fattigere. Ikke nok med, at de som hidtil skal leve på integrationsydelsen. Finanslovsaftalen sætter samtidig ydelsen ned med 1000 kr. for enlige forsørgere og 2000 kr. for par med børn. En forringelse, der vil sende flere flygtningebørn ud i endnu dybere fattigdom.

 

Hvis man havde sat sin lid til, at Dansk Folkeparti skulle være den blå-sorte regerings sociale kompas, så må man være dybt skuffet. Selv i den sidste finanslov inden et valg, som traditionelt byder på gennemførelsen af en række mærkesager for støttepartier og baglande, har DF valgt at sælge velfærden og overførslerne for at få sit såkaldte paradigmeskifte igennem på udlændingeområdet.

 

Finanslovsforliget understreger, at Dansk Folkeparti er et borgerligt parti, der hellere vil skade flygtninge og indvandrere end sikre den brede befolkning bedre vilkår.

 

Det understreger også, at den bil- og gift-landbrugs-glade regering helt er på linje med Dansk Folkeparti med hensyn til at udvise utidig ligegyldighed over for den truende klimakatastrofe. Ingen indgreb over for landbruget, ingen skridt til at genoprette, endsige styrke den kollektive trafik, ingen tiltag for at begrænse flytrafikken, ingen midler til udvikling af solenergi-produktionen osv. osv. Med andre ord en kurs, der truer selv de håbløst små ambitioner på klimaområdet, som regeringen selv har skrevet under på.

 

Der er kun én god ting at sige om finanslovsforliget: Det bliver utroligt svært for regeringen at bruge dette som argument for et genvalg.

 

SAP’s forretningsudvalg, den 16. december 2018

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com