Den sidste finanslov før folketingsvalget. Nu skal der deles gaver ud, der kan sikre gen-valget. Hvad regeringspartierne og deres vælgere fik er lidt uvist, for det var mest Dansk Folkeparti og deres ængstelige vælgerskare, der blev tilgodeset.

af Arne Lund

Det er en parlamentarisk sjældenhed, at et parti, der end ikke er valgt til Folketinget, og som blot er repræsenteret i et enkelt byråd, kan få så stor indflydelse, som Nye Borgerlige har fået. Det er helt tydeligt, at de blå partier frygter Nye Borgerliges indtog i Folketinget, og er rædde for, at Pernille Vermund vil gøre alvor af at ville vælte en hvilken som helst regering, der ikke føjer hende.

 

Finansloven for 2019 er ét stort forsøg på at tage luften ud af Vermunds indvandrerhetz, og for-hindre, at hun kaprer stemmer fra de borgerlige. Ud af 70 sider handler de 15 om asylansøgere, og om hvordan myndighederne bedst kan genere dem.

 

Finansloven er selvmodsigende. På den ene side, så går det nationen rigtig godt: Der er næsten fuld beskæftigelse, kronen er stabil, befolkningen er mætte og gør som det bliver sagt, så hvad kan en borgerlig regering da mere ønske sig? Egentlig ikke så meget, hvis ikke det lige er, fordi – og det er så på den anden side – man er afhængig af et fremmedfjendsk støtteparti, der forlanger hånd og halsret over finansloven.

 

Her er nogle (selektive) nedslag i næste års finanslov, det værste først.

 

Asylansøgere og “de fremmede”

Martin Henriksen praler af og til med, at han har skuffen fuld af forslag til nye stramninger for asyl-ansøgere og borgere med ikke-vestlig baggrund. I år har han tømt skuffen ud i Finansministeriet.  Med finanslovens 25-30 nye stramninger kommer tallet op over 100, der er gennemført siden valget i 2015 og det til trods for, at antallet af opholdstilladelser er faldet med 75 procent siden 2015, og at antallet af familiesammenføringer er mere end halveret i samme tidsrum.

 

Enhver asylansøger og borger med ikke-vestlig baggrund anses for at være så stor en trussel mod hjemstavnsdanskernes velfærd, at regeringen er rede til at gå til kanten af de internationale konventioner, og løbe den procesrisiko, Støjberg taler om med frydefuld forventning. For skulle der blive rejst sag mod Danmark for traktatbrud, da vil en sådan sag trække ud i årevis, og imens kan skiftende regeringer gøre ganske, som de vil. I dag genopføres Tamilsagen anno 2018, nu uden karrieremæssige konsekvenser for de ansvarlige. Det viser hvilken forråelse, der er sket med vores samfund siden slutningen af 80’erne.

 

Et udpluk af hvad der er i vente:

 

Har en asylansøger ikke mere krav på beskyttelse, evt. fordi freden er indtrådt i det land, man flyg-tede fra, så skal man ubetinget vende hjem, uanset hvor længe man har opholdt sig her i landet, og uanset hvor godt integreret man og ens nærmeste er blevet. Der er med andre ord ingen grund til at lære dansk, få et job, sende børnene i skole, for man skal være parat til den dag, hvor man skal rejse hjem, og det kan integrerede mennesker jo ikke. At den gennemsnitlige opholdstid for asylansøgere fra krigszoner er ca. 20 år – det står endda i finanslovsaftalen – spiller ingen rolle.

Fremover vil alle opholdstilladelser blive udstedt med henblik på, at opholdet er midlertidigt.

 

Integrationsydelsen ændres til en selvforsørgelses- og hjemsendelsesydelse, og nedsættes med 1.000 kr. pr. måned for gifte forsørgere til 7.400 kr., mens enlige mister 2.000 kr.. Statens “besparelse” er ca. 30 mio. kr. årligt.

 

Flygtninge har krav på familiesammenføring ifølge EU’s familiesammenføringsdirektiv, men da Danmark takket være retsforbeholdet står udenfor EU’s flygtningepolitik, der angiveligt skulle være langt værre end den danske, så kan vi gøre, som vi vil. Dansk Flygtningehjælps sammenligning af EU-direktiver med den tilsvarende danske retstilstand viser, at Danmark på centrale punkter opererer med ringere standarder end EU, og at vi ville være nødt til at ændre lovgivningen, såfremt retsforbeholdet blev ophævet.

 

Flygtninges retskrav på en permanent bolig ophæves. Kommunerne kan fremover anvise midlertidige boliger, og her kan det midlertidige godt vare i årtier.

 

Udenlandsk finansiering af religiøse samfund mv. skal bremses, hvis formålet er at modarbejde demokrati og danske frihedsrettigheder. Næppe nogen donation har kun dette ene formål, så det bliver svært at løfte bevisbyrden, for tingene er mere komplicerede, end forslaget giver udtryk for. Det diskriminerende består i, at det ensidigt er vendt mod muslimerne, mens finansiering af andre udemokratiske religiøse sekter, fx zionister, Scientology, eller den katolske kirkes syn på abort, prævention og lignende, det røres der ikke ved.

 

Diskriminerende er også en statistik over kriminalitet set i relation til herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab.

 

Ét af de værste forslag er etableringen af en fangeø kaldet udrejsecenter Lindholm i Stege Bugt, hvortil der kun er færgedrift i dagtimerne. Det nuværende udrejsecenter, Kærshovedgård ved Ikast, lukkes, angiveligt fordi beboerne gør lokale folk utrygge med deres tilstedeværelse.

 

Første gang en politiker forslog noget lignende var i 2000, da indenrigsminister Karen Jespersen (S), kom med ideen, Dengang blev den afvist som udansk og utænkeligt, men er nu en realitet.

 

Lindholm er i dag forskningscenter under DTU Veterinær, hvor de bl.a. forskes i svinepest og andre animalske sygdomme. Det har nok givet anledning til en del morskab i aftalekredsen, at anbringe muslimer på en sådan lokalitet.

 

De, der skal interneres på øen, er en blandet skare:

–  Udviste kriminelle og udlændinge på tålt ophold.

–  Fremmedkrigere – gælder det også de, der kæmpede sammen med kurderne?

–  Afviste asylansøgere, der er dømt for overtrædelse af fx våben- og knivloven, vold, mv., og

–  har narkodomme

–  Udlændinge, der udgør en trussel mod statens sikkerhed mv.

 

Der afsættes ca. 500 mio. kr. til indretning og drift af centret, der har lavere kapacitet end Kærshovedgård. Pris pr. “indsat”: 1,8 mio. kr. Bevillingen omfatter tillige udstationering af politi, der både tilser detentionen, og bevogter færgelejet i Kalvehave på Sjællandssiden.

 

Endelig skal der atter øget fokus på “nærområderne”, hvilket har været Mette Frederiksens eneste ændringsforslag. Ingen af partierne kan fortælle hvor “nærområderne” er, og hvordan flygtningene skal anbringes dér, og i givet fald, da hvor længe.

 

Tryghed og sikkerhed

… kommer i forlængelse af afsnittet om asylansøgere og udlændinge. For mange borgerlige er der en naturlig sammenhæng.

 

Kontrollen ved den dansk-tysk grænse forstærkes yderligere for 95 mio. kr. Nu er det ikke kun asyl-ansøgere, der skal fanges. Nu gælder det også personer, som er rejst ind i landet for at stjæle og røve, og de skal fanges med tyvekosterne, inden de forlader landet.

 

Regeringen og DF vil standse den angiveligt livlige trafik af personer, der uberettiget får offentlige ydelser, mens de har opholdt sig i udlandet. Derfor styrkes kontrollen i lufthavnene, som tillige skal forhindre, at de, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, rejser på ferie i udlandet

 

Kun en tredjedel af virksomhederne kontrolleres af SKAT, og hver 10. snyder bevidst, fordi de ved, at risikoen for at blive opdaget er minimal. Uagtet at et betydelig antal skatte- og momssvindlere er blevet fradømt muligheden for at kunne fortsætte i samme eller andre brancher, så tages reglerne sjældent i brug. Indsatsen mod erhvervslivets brodne kar skal derfor styrkes, og der afsættes svimlende 4 mio. kr. til formålet.

 

Regeringen og DF har ikke længere kunnet undslå at forstærke kampen mod finanssektorens hvidvask. Bagmandspolitiet tilføres 30 årsværk, svarende til ca. 20 mio. kr. Alt for lidt og alt for sent, i forhold til hvad der er brug for. Beløbet er lidt mindre, end hvad der gives til dyrevelfærd.

 

Sundhedsområdet

De fleste plusser i Finansloven er på sundhedsområdet. Fx skal patienter ikke længere betale for brug af de kommunale akutpladser, der skal aflaste hospitalerne. Der sikres et bedre sammen-hængende sundhedssystem mellem almen praksis, hjemmepleje og sygehus, og er en forløber for en større bebudet sundhedsreform, hvor der bl.a. tages stilling til regionernes fremtid.

 

Regionernes udgifter til sygehusmedicin er steget med over 50 procent i de senere år. Medicinal-industrien skovler penge ind, af og til endda på medicin og udstyr, der ikke er ordentlig afprøvet. Seneste skandale er Coloplasts underlivsnet, der vokser ind i organerne.

 

Med inspiration fra Norge indføres et referencesystem, så prisen på sygehusmedicin ikke kan overstige de gennemsnitlige priser i nabolande.  Om det sparede beløb så forbliver i sundheds-sektoren, eller om det tilbageføres til regionerne og kommunerne, er uvist.

 

For at komme den alvorlige mangel på læger og sygeplejersker til livs, optages der 250 flere lægestuderende på universiteter i provinsen, og der skal uddannes yderligere 500 sygeplejersker, og der etableres regionsklinikker. Igen viger regeringen tilbage for at gøre op med almen praksis som et liberalt erhverv, hvor lægerne selv bestemmer, hvor de vil nedsætte sig. Gør dog som i Sverige, hvor lægerne er en del af det almindelige sundhedssystem, og hvor lægehusene lokaliseres ud fra konkrete behov.

 

Finanslovsudkastets forslag om at tilføre de underbudgetterede supersygehuse 7,5 mia. kr., så de kan realiseres som planlagt, er ikke med. Underbudgetteringen betyder, at der skæres i senge-pladser, behandlingsfaciliteter og køkkener, thi bygninger, drift og vedligehold sluger en så stor del af budgettet, at der ikke er midler nok til “indholdet”.

 

Styrket indsats i psykiatrien

Psykiatrisk behandling har i årtier haltet bagefter de øvrige sundhedsområder, uagtet den voldsomme stigning i antallet af psykiske sygdomme. “Folk, er ikke syge, de skal bare have et arbejde”, har devisen været – uden hensyn til, at det ofte er de stressende forhold på arbejds-pladsen, der gør folk syge. Også et stigende antal børn og unge i “verdens lykkeligste land” rammes af psykiske sygdomme, og for dem er det særlig slemt, fordi der i dele af landet er op til et par års ventetid på at komme i behandling, hvilket selvsagt bidrager til at forværre problemerne.

 

Der afsættes 100 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 – svarende til 1 mio. kr. pr. kommune, så det skal da nok hjælpe. Derudover afsætter regionerne 1 mia. kr., bl.a. til flere sengepladser.

 

Nedlæggelse af Satspuljen

Regeringen har benyttet Britta Nielsens tyveri af Satspuljemidler til at nedlægge den helt. Det  var også på tide. Det er imidlertid usikkert, hvad der sættes i stedet, og hvorvidt de hidtidige modtagere af Satspuljemidlerne fremover vil blive ringere stillet, end de er i dag. Noget tyder på, at det vil ske. Hvor der i 2017 blev udbetalt ca. 1 mia. kr. satsplujemidler, nedsættes beløbet i 2019 til 750 mio. kr.

 

Skiftende regeringers ulighedskabende politik gør det påkrævet, at der tilføres flere midler, og at der kommer et langt større fokus på bl.a. sårbare familier. Bragesnakken om at bryde den sociale arv kommer til kort overfor den kendsgerning, at der blot på ét år er kommet 12.000 flere børn – så der nu er ca. 65.000 børn – der lever under den af Arbejderbevægelsens Erhvervsråds fastsatte fattigdomsgrænse, samt at antallet af hjemløse – især unge – stiger.

 

Ældre

Nedlæggelsen af Satspuljen – et krav fra DF – bruges som afsæt til at give pensionisterne et løft i deres rådighedsbeløb. Hidtil er alle modtagere af overførselsindkomster blevet fratrukket 0,3 procent af deres månedlige udbetaling. Fra 2020 følger pensionisterne lønudviklingen, og herved vil det rådighedsbeløb, de modtager, blive forhøjet – med ca. 35 kr om måneden! Om det også gør det muligt at “få del i velstandsstigningen i samfundet” er uvist, da stigningen spises op af stigende energipriser, højere takster i busser og tog osv.

 

Bedre stillet er de pensionister, der arbejder ved siden af. Fremover vil de kunne mere end i dag, inden der modregnes i grundbeløbet og i det personlige tillæg, der bl.a. gives til billigere medicin.

 

Det er dog tvivlsomt, om dette kan opveje forringelserne af efterlønnen, der nu for alvor slår igennem. Hvor det før var muligt at gå på efterløn, når man blev 60, så er grænsen rykket frem til 64, og det er der mange, der ikke kan klare. Antallet af 60-63 årige, der er på varige sygedagpenge, er eksploderet i de senere år.

 

Det har længe været fokus på de mange raske og rørige ældre, og dét i en sådan grad, at man har ignoreret de mange ældre, der har en tilværelse, hvor isolation, sorg og underernæring er hverdagen. Der afsættes nu midler til at ændre dette, og det kræver, at der er det fornødne personale i hjemmeplejen, og at der ressourcer nok til at løfte opgaven. FOA skønner, at der om få år vil mangle 40.000 sosu’er, men det er langt fra nok.

 

Kommunerne finansierer sosu’erne, og deres økonomi har det ikke for godt på grund af de mange bindinger, som regeringen lægger på deres økonomi. Finanslovsaftalen indebærer, at udgiftsloftet  beskærer bevillingerne til skoler, daginstitutioner, ældre mv. med en halv mia. kr. årligt. Det ved DF naturligvis godt, men vil næppe forhindre partiet i at påstå det modsatte i den kommende valgkamp

 

Klima, miljø, infrastruktur m.v.

Liberal Alliances aftryk på finansloven er ikke til at få øje på. Ingen skattelettelser, lavere bilafgifter osv. Partiet er blevet pragmatisk og må tage til takke med lavere øl- og vinafgifter af hensyn til grænsehandlen. Der er dog fundet penge til at reducere forsikringsafgiften på lystbåde og fjerne registreringsafgiften for fly, og den slags luner jo hos de rige. Det samme gælder en nedsættelse af varmeafgiften med 8.500 kr. for de største sommerhuse.

 

Transportminister Ole Birk Olesen sætter gang i flere VVM-undersøgelser af vejprojekter landet over. Tilfældigvis drejer det sig om projekter i fremtrædende DF’eres valgkredse. Der afsættes 60 mio. kr. til forundersøgelse af en Kattegat-forbindelse Kalundborg-Samsø-Odder, der også tilgodeser Ole Birk Olesens østjyske valgkreds.

 

Indsatsen mod social dumpning falder fra 177 mio til 131 mio kr. og vil især kunne mærkes i transportbranchen, jvfr. de filippinske lastbilchauffører, der fik 15 kr. i timen – hvis de var heldige.

 

Lidt godt er der dog: Passagerer og biler til/fra de små øer slipper med lavere takster – uden for turistsæsonen – for at få flere til at bosætte sig dér. Hertil kommer indsættelsen af mere robuste standardfærger, samt øget tilskud til økonomisk svage ø-kommuner.

 

Helt usædvanligt er der ikke afsat én krone til hverken kollektiv trafik, cyklister eller en omstilling af trafikken. Afgiften på elbiler er fortsat tårnhøj, selvom de om 12 år skal udgøre hovedparten af den danske bilpark.

 

Tiltag mod klimaforandringerne fylder ikke meget, nok fordi det ikke er noget, Nye Borgerlige tager sig af. Den smule, det er blevet til, handler om renere luft i de fire største byer, men ikke i de andre provinsbyer, der beder om at komme med i ordningen.

 

Gamle brændeovne og lastbiler, der skrottes tidligere end planlagt, præmieres. Forbrugsvarer mærkes med varens klimabelastning – et godt initiativ, der bør udbygges med, at prisen for klima-belastningen lægges på varerne.

 

Der afsættes midler til naturpuljer for at skabe mere sammenhængende naturområder, forøge arealer med enge og overdrev, og så kommer der mere urørt skov. Danmark har her et stort efter-slæb, idet vi er ét af de lande i Europa, der har mindst urørt natur. Forhåbentlig går det ikke som med “naturparkerne”, hvor intensiv, animalsk landbrug fortsat er tilladt.

 

Regeringen kan ikke længere afvise at sikre de kyststrækninger, der nedbrydes, enten af havet, eller trues af vandstigninger langs kysterne og i fjordene. Det er dog mest Vesterhavskysten, der tilgodeses, mens kommunerne skal bære halvparten af udgifterne i de indre farvande – og kan dermed komme i konflikt med udgifts- og anlægsloftet. Der er fortsat ingen vilje til at løse de tilbagevendende højtvandsproblemer i Roskilde Fjord og andre steder. Der afsættes 200 mio. kr. om året til formået, hvilket er pauvert, sammenlignet med Schleswig-Holstein, der bruger 2 mia. kr. om året, og Holland, der bruger ca. 3 mia. kr.

Den energiaftale, der blev indgået i sommer med alle partier, og som skærer en betragtelig del af det nationale CO2-udslip, påvirkes ikke af finansloven; de midler er sikret. At det så ikke er afsat tilstrækkeligt, og at aftalen kommer alt for sent, er jo blot udtryk for, hvad Folketinget vil gå med til.

Et lyspunkt: DF fik ikke sat Bjørn Lomborg på finansloven. Her skulle han have haft 14 mio kr. til at “effektivisere dansk udviklingshjælp”. Dén blamage ville Venstre trods alt ikke lægge navn til.

 

Dansk kultur

Ingen partier vægter kulturen så højt som DF, der omsider får afsat midler til en ombygning af Vikingeskibsmuseet i Roskilde, samt fejringen af Dannebrogs 800-års jubilæum, restaurering af Dybbøl Mølle, og bevarelsen af  kulturarven – alt sammen i overensstemmelse DF’s national-romantiske syn på tilværelsen.

 

Gådefuldt er opførsel af et museum om de tyske krigsflygtninges situation her i landet efter Anden Verdenskrig. Et sådant museum vil uvilkårligt trække paralleller til, hvordan vi i dag behandler nutidens flygtninge. Kender DF og Venstre da ikke den nyere Danmarkshistorie?

 

For at beboerne i de “udsatte boligområder” ikke skal blive alt for kede af, at deres velfungerende boliger rives ned, så afsættes der 5 mio. kr. til kunst og kultur, der skal fremme “det danske.” Forhåbentlig bliver det ikke Alex Ahrendtsen, der skal definere, hvori “det danske” består.

single.php
WP2Social Auto Publish Powered By : XYZScripts.com